Visitationszoner forlænges igen i 4 dele af København og dele af Rødovre

02 maj 2020
visitations_zoner_københavn__

“Politidirektøren i København har besluttet at forlænge visitationszonerne på Amager, Frederiksberg, Nørrebro og i Husum indtil den 15. maj 2020 kl. 18.

På baggrund af en aktuel konflikt mellem to kriminelle grupperinger etablerede Københavns Politi den 4. april 2020 tre visitationszoner på henholdsvis Frederiksberg, Nørrebro og i Husum.

Den 8. april blev visitationszonen i Husum udvidet, og yderligere en zone blev etableret på Amager.

På baggrund af den systematiske indsamling af politimæssige oplysninger er vurderingen, at konflikten mellem de to kriminelle grupperinger fortsætter, og at der er anvendt våben, herunder skydevåben.

Derfor har politidirektør i København, Anne Tønnes, i dag fredag den 1. maj 2020 besluttet at forlænge samtlige fire visitationszoner i følgende, geografisk afgrænsede områder:

Zone 1

Vestvolden – Frederikssundsvej – Kagså – banelegemet – Islevhusvej – Stenløsevej – Veksøvej – Husumvej – Kildebrøndevej – Åkandevej – Vestvolden.

Zone 2

Metrolinjen – Dalgas Boulevard – Peter Bangsvej – Nordre Fasanvej:

Zone 3

Jagtvej – Fensmarkgade – Guldbergsgade – Fælledvej – Sankt Hans Gade – Sortedam Dossering – Peblinge Dossering – Baggesensgade – Wesselsgade – Korsgade – Thorupsgade – Ewaldsgade – Åboulevarden – Ågade – Jagtvej:

Zone 4

Amagerbrogade – Øresundsvej – Amager Strandvej – Prags Boulevard – Uplandsgade – Vermlandsgade – Amagerbrogade:

Formålet med visitationszonerne er at skabe tryghed for borgerne i områderne ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare





Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.