Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 1. februar 2021

Midt - og Vestsjællands Politi

Weekendens anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Greve Main, Greve

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Enggårdsvej, Ubby, Jerslev Sj.
Køgevej, Hårlev
Bregnetvedvej, Bregnetved, Lejre
Marholm, Greve
Dagliljevej, Svebølle
Katrinevej, Høng
Møllevangen, Gørlev
Søndermarken, Tølløse
Tværstenen, Gørlev
Altavej, Nykøbing Sj.
Stårupvej, Højby
Abildsgårdsvej, Svinninge
Krotoften, Borup
Møllerjorden, Højby, Lejre
Klavervej, Køge
Rosenvænget, Viby Sj.
Sofievej, Høng (2 steder)
Auroravej, Holbæk
Oddervej, Køge
Stålmosevej, Vindinge, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Blomstervangen, Nykøbing Sj.

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Dønnergårds Alle, GreveGersager Alle, GreveStrandmøllevej, Holbæk

 

 

Fredag- lørdag

 

Spiritusbilist tilbageholdt af handlekraftig borger – Oddenvej/ Gl. Ebbeløkkevej, Sj. Odde – Odsherred

Kl. 12.44 anmeldte en borger, at en bil havde påkørt autoværnet i krydset, Oddenvej/Gl. Ebbeløkkevej og at føreren var kraftigt påvirket af spiritus. Den handlekraftige borger tilbageholdt den spirituspåvirkede bilist indtil politiet nåede frem. Bilisten, en 70-årig lokal mand blev kl. 13.00 erklæret for anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel. Hans promille var så høj, at politiet inddrog han kørerkort på stedet, mens sagen behandles. Den 70-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 70-årige høre mere fra politiet i sagen.

 

Varetægtsfængslet for ulovligt ophold og dokumentfalsk, Roskilde

Kl. 13.38 kørte en patrulje til Føtex på Stationscentret, hvor personalet havde tilbageholdt en udenlandsk butikstyv, som havde stjålet en hue til 99 kr. Manden havde taget prismærket af en hue og taget den i lommen. Herefter forlod han butikken uden at betale.Da politiet kom frem traf den en 29-årig mand fra Usbekistan, som fremviste en spansk opholdstilladelse. Han blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling. Ved nærmere undersøgelse af den 29-åriges opholdstilladelse viste det sig, at den var falsk. Han blev derfor sigtet for dokumentfalsk. Den 29-årige mand havde i 2015 søgt asyl i Danmark, men fik afslag. Han opholdt sig derfor i landet ulovligt, hvilket han også blev sigtet for. Den 29-årig blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, hvor han blev fængslet til den 18.februar.

 

Mistænkeligt forhold udviklede sig – Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 00.33 alarmerede en opmærksom borger politiet, fordi nogle personer udviste mistænkelig adfærd ved et køretøj, der holdt parkeret på Østerled, Gørlev Sj. Der kunne måske være tale om indbrud i bilen, men under anmeldelsen kørte personer fra stedet i en anden bil. Med disse oplysninger in mente ledte politiet efter flugtbilen og fik kontakt til den på Langeås, Gørlev Sj., med en 24-årig mand fra Gørlev som mistænkt for at have været fører, selv om han havde smidt nøglerne til bilen væk. Han havde ikke noget kørekort og blev i øvrigt skønnet påvirket af alkohol og narkotika under kørslen. Den 24-årige blev derfor sigtet for spiritus-/narkokørsel og anholdt, så politiet anbragte ham i patruljebilen med henblik på transport til et sygehus til udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for alkohol og euforiserende stoffer.

Den disposition var en 23-årig mand uden fast bopæl så utilfreds med, at han forsøgte at få kontakt til den 24-årige anholdte i politibilen og herunder skubbede så hårdt til en politibetjent, at politibetjenten slog sit hoved mod patruljebilen. Det endte med, at den 23-årige også blev anholdt og sigtet for vold mod politiet på grund af sin adfærd. Ved visitation af den 23-årige fandt politiet ham i besiddelse af et knojern, så han også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 24-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve på sygehuset i Slagelse, medens den 23-årige forblev i politiets varetægt til næste formiddag, hvor også han blev løsladt efter afhøring i anledning af sigtelserne mod ham. Begge kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når de hver især skal have deres sager afgjort. I øvrigt var der ingen tegn på indbrud eller anden skade på køretøjet på Østerled i Gørlev.

 

Varetægtsfængsling – Vold og trusler på livet mellem bekendte – Gundsølille, Roskilde

Kl. 03.35 slog en 33-årig kvinde fra Roskilde alarm til politiet, fordi en privat fest, hvor flere var forsamlet og havde indtaget alkohol, havde udviklet sig. En af deltagerne i festen var blevet udadreagerende og voldelig, så han havde overfaldet anmelderen med diverse slag. En 41-årig mand var kommet hende til undsætning, men var så også selv blevet overfaldet med slag og spark af den aggressive festdeltager. Manden var forsøgt bortvist fra stedet, men kom tilbage og fortsatte sin adfærd.

 

På stedet fik politiet kontakt til en spirituspåvirket, 23-årig mand fra Borup, som blev anholdt og sigtet for vold mod de to personer, som han i øvrigt også havde truet på livet. Alle tilstedeværende havde festet og havde i øvrigt et indbyrdes kendskab til hinanden. Den anholdte blev afhørt til sagerne og forblev efterfølgende i politiets varetægt, idet han lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Retsmødet endte med, at den 23-årige blev varetægtsfængslet foreløbig frem til den 25. februar 2021 som sigtet for grov vold og vidnetrusler over for ofrene, idet truslerne var rettet mod dem i anledning af deres forklaringer til politiet om, hvad der var sket til festen.

 

Uorden på tankstation – Esbern Snaresvej, Kalundborg

Kl. 04.40 måtte personalet på en tankstation se sig nødsaget til at trykke på alarmknappen, idet fem personer, der i øvrigt ikke bar mundbind under ophold i tankstationens butik, skabte meget utryghed for personalet og i øvrigt ikke ville iføre sig mundbind eller forlade stedet. Politiet kørte til tankstationen, hvor politiet fik kontakt til to mænd på 18 og 19 år fra Kalundborg samt en 20-årig mand fra Valby. De var stadig opfarende, højtråbende og nægtede i øvrigt trods politiets kraftige opfordringer herom at forlade stedet.

Derfor endte det med, at de alle tre blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt for overtrædelse af corona-reglerne om at bære mundbind under ophold i en butik. De to sidste mænd havde forladt stedet, men opholdt sig i nærheden, hvorfra de råbte hånende ord mod politiet under opholdet på tankstationens område. Politiet forsøger nu ud fra tankstationens videoovervågning af få identificeret de to sidste mænd med henblik på at kunne sigte dem for eventuelle lovovertrædelser i anledning af deres adfærd både på tankstationen og efterfølgende under politiets arbejde på stedet.

 

Lørdag – søndag:

 

Skønhedsklinik holdt åbent trods corona-restriktioner – Roskilde

Lørdag formiddag fik politiet oplysninger om, at en skønhedsklinik i den centrale del af Roskilde by holdt åbent for kunder trods corona-restriktioner, som forbød klinikken at holde åbent og behandle kunder. En patrulje kørte til klinikkens adresse og fik kl. 12.35 via en bagdør kontakt til klinikkens kvindelige medarbejder. Da hun erfarede, at politiet var på stedet, smækkede hun døren og forsøgte at hindre politiet i at få afklaret, hvorvidt hun holdt åbent for behandling af kunder.

Til sidst fik politiet adgang til klinikken, hvor politiet ud over kontakt til en ophidset, 32-årig kvindelig ansat også traf en 36-årig kvinde, der forsøgte at gemme sig i lokalerne, hvor f.eks. gardiner var trukket for, og behandlingsapparater var tændte. Den 32-årige kvindelige ansatte blev sigtet for overtrædelse af corona-restriktionerne ved at holde åbent for kunder, og politiet afhørte tillige den 36-årige kvinde om årsagen til hendes tilstedeværelse i klinikken, uden at hun blev sigtet for noget. Den 32-årige kan nu forvente igen at få en bøde for overtrædelse af corona-restriktioner, idet politiet to gange tidligere i januar måned har sigtet klinikken for at holde åbent. Afslutningsvist blev den 32-årige opfordret på det kraftigste til at holde klinikken lukket for kundebehandlinger at undgå yderligere bøder i fremtiden.

 

Spirituskørsel – Haslevvej, Sneslev, Ringsted

Kl. 14.50 anmeldte en mandlig bilist, at en forankørende, kvindelig bilist kørte usikkert og slingrende ad Haslevvej i nordlig retning, hvorfor den mandlige bilist formodede, at kvinden kunne være påvirket af spiritus under kørslen. Politiet fik løbende meldinger om kørslen og kunne i Sneslev få kontakt til bilisten, som viste sig at være en 57-årig kvinde fra Fakse Ladeplads. En alkometertest indikerede, at hun var påvirket af spiritus under kørslen, så hun blev sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Hun vil senere høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

 

Foreviste forfalsket kørekort efter hastighedsovertrædelse – Skovvejen, Knabstrup, Mørkøv – Holbæk

Kl. 14.53 målte en videopatruljebil fra færdselspolitiet en bilist til at køre med mindst 148 km/t ad Skovvejen, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 90 km/t. Færdselspolitiet fik ved brug af udrykningssignalerne standset bilisten, der dog straks efter vendte sin bil for at forsøge at køre fra færdselspolitiet. Politiet kørte nu efter bilisten, der under forsøget på at køre fra politiet nåede op på hastigheder omkring 180 km/t på samme vejstrækning som den tidligere hastighedsmåling.

Til sidst lykkedes det politiet at få bilisten standset igen, så politiet kunne få kontakt til en ædru mand bag rattet i bilen. Han foreviste via sin mobiltelefon et billede af et kørekort i forbindelse med sigtelsen for at have kørt for hurtigt på Skovvejen. Ved nærmere kontrol af de personlige oplysninger ud fra kørekortoplysningerne kunne politiet konstatere, at der ikke var overensstemmelser mellem de personlige oplysninger og fotoet på kørekortet. Politiet fandt ud af, at bilisten havde manipuleret med fotoet af kørekortet, så bilisten havde vist et kørekort tilhørende et familiemedlem, men med eget foto indsat. Bilisten blev identificeret som en 28-årig mand fra København, som ikke havde generhvervet sit kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse.

Sigtelserne mod ham kom nu ud over overtrædelser af færdselsloven også til at omfatte straffelovens bestemmelser om falsk anklage, idet en uskyldig kunne være blevet undergivet strafferetlig forfølgning for noget, som familiemedlemmet ikke havde gjort, ud fra de forkerte oplysninger, som den sigtede gav politiet om sin identitet. Den 28-årige sigtede kan nu forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

 

Narkokørsel / knivlov mv. – Lyngvej, Køge

Kl. 16.00 anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Køge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen. Ved ransagning af hans bil fandt politiet to ulovlige knive hver med en bladlængde på ca. 11 cm samt en plade hash, der senere blev kontrolvejet til 91 gram. Den 21-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer, inden han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

 

Tyve anholdt på fersk gerning – Greve Main, Greve

Kl. 00.45 anholdt politiet tre mænd fra Rumænien, som netop havde stjålet træpaller i et industriområde i Greve. En lastbilchauffør havde hørt larm ved en nabovirksomhed og viste, at der ikke var personale på den tid af døgnet. Han så nu nogle mænd, der læssede paller ind i en varebil og kontaktede derfor politiet. En patrulje kørte til industrikvarteret, hvor varebilen netop var kørt fra stedet. Da patruljen standsede varebilen, stak en mand af fra bilen og løb ind i et krat. En hundepatrulje var hurtigt fremme og gik spor efter den flygtende mand. De to mænd som blev standset i varebilen blev anholdt, og kort efter fandt hundepatruljen den tredje mand, som havde gemt sig i et krat. Politiet fandt 34 stjålne paller i varebilen og de tre mænd på 32,35 og 38 år – alle rumænere, blev anholdt og sigtet for tyveriet. Pallerne, der havde en værdi af 1900 kr, blev leveret retur til firmaet i Greve.

Den 35-årig mand, som var tidligere straffet for berigelseskriminalitet blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor hans sag blev afgjort med en straksdom på 3 måneders fængsel og udvisning af Danmark i 6 år. De to øvrige sigtede vedtog en straksbøde, men er fortsat fængslet i 3 x 24 timer medfør af udlændingeloven. Imens Udlændingestyrelsen tager nu stilling til, om de to mænd administrativt kan udvises af Danmark med et indrejseforbud.

 

Søndag – mandag

 

Færdselsuheld – Gørlevvej, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 12.20 skete et sammenstød på Gørlevvej ud for Hallenslev, da en bilist, en 55-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge, skulle svinge til venstre ind ad en indkørsel. Bagfra kom en 63-årige mand fra Slagelse kørende i samme retning. Han havde påbegyndt en overhaling af den 55-årige, så de to biler stødte sammen, da den 55-årige svingede til venstre. Begge bilister slap fra uheldet med forskrækkelsen, men bilerne fik skader og måtte hentes af autohjælp. Politiet optog rapport om uheldet for at belyse omstændighederne og dermed få klarlagt, hvem der kan stilles til ansvar for at sammenstødet skete.

 

Alvorligt færdselsuheld – Jyderupvej, Jyderup – Kalundborg

Kl. 13.30 skete et frontalt sammenstød på Jyderupvej nær nr. 90, Jyderup – Kalundborg tæt ved Bromølle. Politi, brandvæsen og flere ambulancer blev sendt til stedet. Den ene bilist, en 26-årig kvinde fra Slagelse, kørte i sydlig retning og endte på en mark, som følge af uheldet, men slap uskadt fra sammenstødet. I den modkørende bil sad et ægtepar på 89 og 85 år. Den kvindelige fører slap uskadt, men den mandlige passager var livløs efter sammenstødet. Taget blev klippet af ægteparrets bil og manden reddet ud. Hans tilstand var kritisk og han blev hentet af lægehelikopteren, som landede på en mark ved siden af uheldsstedet. Den 85-årige mand blev fløjet til Rigshospitalet.

Politiet spærrede hele vejen af og lukkede krydset ved Kattrupvej/Jyderupvej mens der blev arbejdet på stedet. Bilinspektøren undersøgte uheldsstedet, og de to biler blev indbragt til nærmere undersøgelse. Politiet afhørte de tilstedeværende personer og optog rapport om uheldet. Omkring kl. 16.40 kunne vejen genåbnes for trafikken.

Den 85-årige mand blev kl. 16.59 erklæret død på Rigshospitalet. Politiet undersøger nu sagen nærmere, for at afklare om han døde som følge af skader var uheldet, eller om et tidligere sygdomsbilledet kan være dødsårsagen. De pårørende er underrettet om dødsfaldet. Når undersøgelserne af uheldet og Bilinspektørens rapport er færdig, vil der blive taget stilling til, hvem der kan stilles til ansvar for at uheldet skete.

 

Brand i pillefyr – Ny Hagestedvej, Gislinge, Holbæk

Kl. 14.40 kørte politi og brandvæsen til brand i en tilbygning på en landejendom. Branden var opstået i et pillefyr, men blev hurtigt slukket af brandvæsnet. Rummet som pillefyret står i er brandsikret, så der skete kun sodskader i rummet, da branden havde røget kraftigt. Derudover sprang et vandrør i rummet. Politiet fastslog i samarbejde med brandvæsnet brandårsagen til at være en fejl på pillefyret. Der var derfor ikke yderligere behov for politiet på stedet. Ingen personer kom til skade ved branden.

 

Narkobilist – Rørvigvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kll. 17.05 standsede en motorcykelbetjent en bilist på Rørvigvej i en rutinekontrol. En narkometertest viste, at føreren, en 48-årig mand fra Sjællands Odde, var påvirket af hash. Han blev derfor sigtet og anholdt for narkokørsel, og blev taget med til en blodprøveudtagelse. Han blev herefter løsladt, men kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.

 

Ulovlig forbindelse med fanger og cykeltyveri – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 18.16 fik politiet en anmeldelse fra personalet i Roskilde Arrest, om at en mand stod ved hegnet og råbte til en kvindelige indsat, der råbte tilbage til ham. Manden gik herefter hen til en parkeret bil.

En betjent løb hurtigt fra Politigården i Roskilde, som er nabo til Roskilde Arrest, for at finde frem til manden. På vej til arresten så betjenten en mand, som på Tinghusvej mellem Politigården og arresten. Manden tog en børnecykel under armen og løb. Betjenten løb manden op, netop som han var nået op til den parkerede bil, som fængselspersonalet havde beskrevet i sagen om kontakt til en indsat. Den flygtende mand blev anholdt og sigtet for tyveri af børnecyklen.

Han viste sig at være en 30-årig mand fra Greve, som også kunne mistænkes for at være den mand, som havde råbt til den kvindelige indsatte. Han blev derfor sigtet for at sætte sig i forbindelse med kvinden, som sad varetægtsfængslet i arresthuset. Politiet ransagde den 30-åriges bil, hvor der blev fundet en kniv, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Den 30-årige blev derfor også sigtet for at overtræde knivloven og kniven blev beslaglagt. Cyklen leverede politiet retur til den unge ejer, som endnu ikke havde opdaget at cyklen manglende.

Lørdag nat ved midnatstid blev den samme 30-årige mand standset i samme bil på Frøslevvej i Store-Heddinge på Stevns, hvor han var påvirket af både spiritus og narko. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Den 30-årige blev søndag løsladt efter afhøringen, men kan forvente at høre mere fra politiet i sine nu mange sager.

 

Spøgelsesbilist var spirituspåvirket – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 21.56 anmeldte en bilist, en 44-årig mand fra Ringsted, at han var på vej fra motorvejen ad afkørsel 27, da han blev mødt af en kvindelig bilist, som kørte imod færdselsretningen på afkørslen. Kvinden var kørt ind i den 44-åriges bil, men ingen personer kom noget til.

En patrulje blev sendt til Køge Bugt Motorvejen, hvor de traf spøgelsesbilisten, en 40-årig kvinde fra Roskilde. Hun var svært påvirket af spiritus, så hun blev anholdt og sigtet for i spirituspåvirket tilstand at forårsage uheldet. Den 40-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Politiet vil senere kontakte den 40-årige, når resultatet af blodprøven kommer.

 

 

 

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 1. januar 2021

Østjyllands Politi

42 sigtede ved færdselsindsats i det vestelige Aarhus

Østjyllands Politis færdselsafdeling var fredag aften atter på besøg i området omkring det vestlige Aarhus, hvor der blev kørt en målrettet færdselsindsats fra kl. 17.00 og frem til midnat. 55 køretøjer blev standset og i alt 42 personer kørte hjem med en sigtelse – heraf 24 klipsager og to betingede frakendelser af kørekortet.

En 41-årig ukrainsk lastbilchauffør blev standset på E45 ved Aarhus Vest med en halvhøj promille på ca. 1,5, hvilket han forklarede med, at han havde tandpine og var startet på en alternativ smertebehandling. Manden fik en straksafgørelse i form af en bøde på 3000 kr. samt betinget frakendt førerretten i Danmark.

En 21-årig mand førte en personbil ad Søren Frichs Vej med mindst 77 km/t. mod tilladt 50 km/t. Da politiet ville standse bilen røg en pose med narkotika ud af vinduet. Føreren havde dog selv taget nogen af disse stoffer og blev anholdt for narkokørsel. Den 21-årige mand havde i forvejen fem klipsager der afventer afgørelse.

En 20-årig førstegangserhverver fra den vestlige del af Aarhus blev taget i at køre 88 km/t indenfor byzonen på Silkeborgvej. Han var kendt med syv klip, samt en narkokørsel, og fik derfor administrativt inddraget førerretten på stedet.

 

**

 

12-årig pige kontaktet af mand i bil

Søndag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 35-årig mand, hvis 12-årige steddatter ved 12-tiden var blevet kontaktet af en ukendt mand under en gåtur på Nordskovvej i Viby. Pigen havde forklaret, at hun gik ad Nordskovvej, da en bil kørte op på siden af hende og den mandlige fører tog kontakt til hende, og spurgte hvad hun hed.

Det svarede pigen ikke på, men satte i stedet farten op og gik mod en mindre sø ved stisystemet, der går mod Salamanderparken. Her kunne bilen dog ikke følge med ind på grund af nogle store kampesten. Pigen løb herefter hjem.

Manden i bilen beskrives som 30-40 år og bilen beskrives som en lille, grå bil med noget tekst på siden. Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med manden i bilen for at få afklaret, hvad hans hensigt har været. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 

**

 

Ransagning af lejlighed medførte tre sigtelser

Søndag kl. 11.45 besøgte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje en lejlighed i Aarhus C, hvor der var mistanke om, at der blev solgt narkotika. Døren blev åbnet af lejlighedens 55-årig mandlige beboer, der fik at vide, at politiet gerne ville se lidt nærmere på lejligheden.

Under ransagningen blev der fundet nogle piller, lidt pot og hash samt to strømpistoler. Den 55-årige mand blev derfor både sigtet for besiddelse og salg af narkotika og for overtrædelse af våbenloven.

 

**

 

Fundet i besiddelse af narkotika – havde mere derhjemme

Søndag kl. 13.45 var en patrulje ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej i Brabrand, da betjentene blev opmærksomme på to personer, der løb væk, da de så patruljebilen. Betjentene fik dog fat i de to mænd, der fik oplyst, at de befandt sig i en visitationszone, og at betjentene derfor ville visitere dem.

Den ene af dem, en 31-årig mand, blev fundet i besiddelse af noget hash og tre joints, og betjentene besluttede derfor at undersøge, om han også lå inde med narkotika på sin bopæl. Under ransagning på bopælen blev der yderligere fundet hash og skunk, der var pakket og klar til salg. Den 31-årige mand blev derfor både sigtet for salg af narkotika.

 

**

 

Aggressiv mand ved busstoppested

Søndag kl. 12.15 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der ved et busstoppested ud for Rosenhøj Allé i Viby stod en mand og kastede stole og andre genstande ud på Oddervej. Da politiet ankom til stedet, tog betjentene kontakt til den 42-årige mand, der dog ikke var særligt interesseret i at tale med politiet og nægtede at oplyse navn mv. Manden råbte i stedet højt og var aggressiv over for betjentene. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

**

 

Brand i bil

Natten til mandag kl. 00.29 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der holdt parkeret på Karensvej i Brabrand. Da patruljen ankom til stedet var bilen overtændt, men der stod ikke andre biler tæt på, så branden spredte sig ikke. Brandvæsnet ankom kort efter og fik slukket branden, men bilen udbrændte. Brandårsagen er ukendt.

 

**

 

Brand i el-tavle

Natten til mandag kl. 00.14 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var opstået ild i en el-tavle på 1. sal i en etageejendom Djursgade i Grenaa. Da politiet ankom til stedet, havde brandvæsnet stort set slukket ilden, der dog havde nået at sprede sig til en skråvæg og skunk på salen ovenover. Ingen personer kom til skade ved branden.

 

**

 

Færdsel

Søndag kl. 15.48 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Clausholmvej i Randers SØ.

Søndag kl. 15.52 blev en 41-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

Søndag kl. 16.24 blev en 26-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Nordskellet i Randers NV.

Søndag kl. 16.30 skete der et færdselsuheld på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvor en bil, ført af en 55-årig mand, blev påkørt bagfra af en anden bil. Den 55-årige mand ringede efter politiet, men det oplyste føreren af den anden bil, at han ikke havde tid til at vente på, hvorefter han kørte fra stedet uden at oplyse navn eller telefonnummer. Den 55-årige mand havde dog taget billeder af ham, der kørte den anden bil og af den bil, han kørte i. På den baggrund har politiet fået identificeret den 24-årige mand, der kørte i den anden bil. Han kan nu se frem til at blive sigtet for kørsel uden førerret, forkert placering på vejen og for ikke at overholde sine forpligtelser ved færdselsuheldet, idet han kørte fra stedet. Bilens 39-årige kvindelige ejer er desuden sigtet for at overlade førerretten til en person uden kørekort.

Natten til mandag kl. 00.04 skete der et færdselsuheld på Vejlby Centervej i Risskov, da en 21-årig kvindelig bilist påkørte et vejskilt i forbindelse med, at hun skulle svinge ind på Nydamsvej. Der skete kun mindre materiel skade ved uheldet.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

  • På Fårupvej i Ommestrup, Mørke begået mellem lørdag den 30/1 kl. 17.00 og søndag den 31/1 kl. 10.25
  • På Rønvangen i Hinnerup begået mellem lørdag den 30/1 kl. 16.00 og søndag den 31/1 kl. 14.45

 

Kilde: Østjyllands Politi / 1. februar 2021

Nordsjællands Politi

Hærværk, Dyssegård

Klokken 08.36 blev det anmeldt, at der imellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var blevet kastet en golfbold idennem bagruden på en personbil, der havde holdt parkeret på Vangedevej.

 

Hærværk, Ølstykke

Klokken 08.47 blev det anmeldt, at der i nattens løb var udøvet hærværk mod en personbil, der havde holdt parkeret på Roarsvej. Der var kastet store sten igennem både for- og bagruden, ligesom det lignede, at vinduesviskeren på bagruden var forsøgt knækket af.

Klokken 09.23 indløb der en lignende anmeldelse, idet en bil, der havde holdt parkeret på Hagbardsvej, var blevet udsat for hærværk i nattens løb. Også her var både for- og bagrude blevet knust med sten, ligesom der også var lavet buler i kølerhjelmen og rammen til bagsmækken.

Ligeledes klokken 10.02 blev der anmeldt et lignende forhold, idet en personbil, der havde holdt parkeret på Skjoldsvej, havde fået knust en siderude.

Også klokken 12.01 blev der anmeldt et forhold om hærværk mod en bil, der i nattens løb havde holdt parkeret i Ølstykke, nærmere bestemt på Bækkegårds Plads. Her var begge sidespejle revet af bilen, og den højre baglygte var blevet knust.

 

Mistænkeligt forhold, Gentofte

Klokken 10.41 anmeldte en forbipasserende, at han havde set to mænd klatre over et hegn på en byggeplads på Stolpehøj.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der var tale om et legalt forhold.

Selvom der altså ikke var nogen sag for politiet, skal der lyde stor ros til anmelderen for at kontakte politiet.

 

Snebolde skabte farlige situationer, Virum

Klokken 11.20 anmeldte en bilist, at der stod nogle børn på broen ved Skovbrynet over Lyngby Omfartsvej og kastede snebolde ned på de passerende biler.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en gruppe børn blev truffet og fortalt, at deres handlinger kunne have alvorlige konsekvenser.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Helsingør

Klokken 13.07 blev to mænd på henholdsvis 33 og 34 år, begge fra Helsingør, truffet i en bil på en p-plads ved Nordvestskolen. Der lugtede af hash fra bilen, hvorfor begge mænd blev visiteret, og på begge blev der fundet en mindre mængde hash.

 

Spirituskørsel, Hillerød

Klokken 13.26 anmeldte en bilist, at han kørte på Hillerødmotorvejen, hvor også en udenlandsk indregistreret personbil kørte, og at den slingrede en del, ligesom der skete større udsving i bilens hastighed, hvorfor anmelderen mistænkte, at føreren var påvirket.

En patrulje kørte dertil, og klokken 13.40 lykkedes det at få kontakt til køretøjet og føreren af det.

Bag rattet sad en udenlandsk mand, som fik alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og transporteret med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

 

Kørsel i påvirket tilstand, Helsingør

Klokken 15.40 blev det anmeldt, at der var sket et mindre færdselsuheld på Kongevejen. Tre biler var kørt i vestlig retning, og den forreste holdt nu stille, imens bilen i midten kørte meget langsomt. Den bagerste bil kørte dog op i den midterste bil, som blev skubbet op i den forreste.

Der skete ingen personskade, men en patrulje blev alligevel sendt til stedet, hvor føreren af den bagerste bil, en 23-årig mand fra Helsingør, fik narkometeret til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for forholdet og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Mand slået i bus, Gentofte

Klokken 16.04 anmeldte en 20-årig mand fra Kgs. Lyngby, at han klokken 15.50 havde befundet sig i bus 150S med retning mod Kokkedal Station, da han ved Kildegårds Plads uden varsel var blevet slået i baghovedet af en medpassager.

Gerningspersonen beskrives som: mand, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 170-180 cm og med kort sort hår. Iført sort jakke. Medbragte en pose eller et net fra Lidl.

 

Børn på isen, Birkerød

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 16.04, var fem børn ude på isen på Birkerød Sø, selv om der ikke var skiltet med, at isen var sikker. En patrulje kørte til stedet, hvor de fem børn blev bedt om at komme ind på sikker grund, og patruljen kontaktede derefter børnenes forældre for at oplyse om hændelsen.

Nordsjællands Politi minder om, at det er ulovligt at færdes på isen, med mindre kommunerne har kontrolleret isens tykkelse og har opsat særlig skiltning om muligheden for færdsel på isen.

 

Spirituskørsel, Kgs. Lyngby

Klokken 16.20 blev en 60-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, idet han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå mandens eventuelle præcise promille.

 

El-scooter forsøgt stjålet, Farum

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 20.54, befandt der sig fem-seks personer i et cykelskur på Elmely, hvor der var mistanke til, at de var i færd med at stjæle en el-scooter. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor personerne dog var forsvundet fra, og det var heller ikke muligt at udfinde nogen i området, som kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

 

Brand i bil, Smørum

Klokken 21.53 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en bil, som stod parkeret på Hove Møllevej. Patruljer kørte til stedet, hvor bilen var helt udbrændt.

Nordsjællands Politi arbejder ud fra en formodning om, at branden var påsat.

 

Kørsel i påvirket tilstand, Lynge

En 21-årig mandlig bilist fra Køge blev klokken 22.21 standset af en patrulje på Uggeløse Bygade ved Q8. Her blev det vurderet, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den 21-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning.

 

Kørsel i påvirket tilstand, Hillerød

På Overdrevsvejen i krydset ved Københavnsvej standsede en patrulje klokken 01.15 en 22-årig mandlig bilist fra Frederikssund. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der blev efterfølgende udtaget en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.

 

To varebiler brudt op, Kvistgård

Klokken 03.21 blev det anmeldt, at kølerhjelmen på to varebiler, som holdt parkeret på Kongevejen, var blevet brudt op med en ukendt genstand. Fra den ene bil var der stjålet flere genstande, mens der ikke var taget noget fra den anden, formentlig fordi gerningspersonerne var blevet afbrudt i deres foretagende af anmelderen en 42-årig mand fra Humlebæk. En patrulje kørte derfor til stedet for at lede efter dem, men det var ikke muligt at udfinde dem i området.

 

Indbrud i værksted, Gilleleje

Mellem fredag klokken 16.00 og mandag klokken 06.15 tiltvang ukendte gerningspersoner sig adgang til et værksted på Stæremosen ved at opbryde hoveddøren i bygningen. Fra steder blev der stjålet elektrisk værktøj.

Kilde: Nordsjællands Politi / 31. januar-1. februar 2021

Nordjyllands Politi

Vester Korup – spiritusbilist kørte i grøften

 

Fredag den 29. januar om aftenen fandt et solouheld sted på Hadsundvej i Vester Korup.

En 66-årig bilist kom her kørende i personbil, da hun mistede herredømmet over sit køretøj og kørte i grøften. Et vidne på stedet anmeldte omgående uheldet til alarmcentralen, hvorefter en beredskabspatrulje rykkede ud til stedet. Heldigvis kunne betjentene konstatere, at bilisten ikke var kommet til skade i forbindelse med uheldet. Bilen modtog derimod materielle skader.

Anmelder havde desuden tilkendegivet, at føreren virkede til at være påvirket. Betjentene udførte derfor en alkometertest med føreren, da de ankom til stedet. Det viste sig, at førerens promille var over den lovlige grænse på 0,5 – hvorfor politiet sigtede og anholdt bilisten på stedet.

En blodprøve blev derefter udtaget på sygehuset som bevismateriale i sagen.

 

Sådan er du med til at forhindre spirituskørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Hobro – spiritusbilist anholdt

På Mariagervej ud for Hobro standsede politiet en bilist til rutinekontrol fredag den 29. januar ved midnatstid. Grundet tidspunktet på døgnet havde betjentene mistanke til, at føreren muligvis var påvirket – hvorfor man instruerede bilisten, en 23-årig kvinde, i at deltage i en alkometertest. Der var desuden en lugt af alkohol fra kabinen, som yderligere vakte mistanke om påvirket kørsel.

Og ganske rigtigt: testen gav udslag for, at bilisten havde indtaget spiritus i sådan en grad, at hendes promille var over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, hjalp hende ind på bagsædet af patruljevognen og kørte hende til skadestuen for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Aalborg – vild musik holdt naboer vågne på samtlige adresser

Nordjyllands Politi modtog henover weekenden flere anmeldelser om højlydt musik til langt ud på natten, som desværre holdt naboerne vågne.

Natten til lørdag den 30. januar modtog Nordjyllands Politi fx en anmeldelse om, at der blev festet med højlydt musik på en adresse i Aalborg. Eftersigende skulle dette være et tilbagevendende problem, som ofte holdt naboerne til adressen vågne til langt ud på natten.

En ledig patrulje i området kørte derfor til adressen for at tage kontakt til vedkommende, der festede med højlydt musik ved 02-tiden. Kort efter fik politiet kontakt til adressens beboere, hvorefter man formanede vedkommende om, at man skal huske at feste med omtanke til ens naboer – især på dette tidspunkt af døgnet. Beboerne skruede derefter ned for musikken, og patruljen forlod adressen. Ej videre i sagen.

Samme nat modtog Nordjyllands Politi ligeledes en anmeldelse om, at der blev spillet vildt højt musik ved 02-tiden på en adresse i Aalborg. En ledig patrulje i området kørte ligeledes til denne adresse, hvor man hurtigt fik kontakt til vedkommende, som lyttede til højlydt musik. Efter en fornuftig dialog – og en dertilhørende formaning – skruede vedkommende ned for musikken. Ej videre i sagen.

En time senere modtog Nordjyllands Politi dog endnu en anmeldelse om, at beboerne i en lejlighed på Fredericiagade i Aalborg festede med vild musik. Vedkommende, der festede med den højlydte musik, reagerede efter sigende ikke, når naboerne bankede på for at bede om, at vedkommende skulle skrue ned for musikken.

En beredskabspatrulje, der var ledig, kørte derfor til adressen for at tage en snak med adressens beboere. Det lykkedes heldigvis politiet at få kontakt til vedkommende, hvorefter man skruede ned for musikken. En formaning om, at man skal huske at udvise hensyn til ens naboer, var igen på rette plads. Der faldt derefter ro på i området. Ej videre i sagen.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til gene? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Hobro – personbil konfiskeret fra narkopåvirket bilist

Da to betjente patruljerede ad Mariagervej ud for Hobro fredag den 29. januar om morgenen, gav patruljevognens terminal udslag – ejeren af personbilen foran dem var frakendt førerretten til personbil.

Politiet standsede derfor den pågældende bil og henvendte sig til føreren, den 29-årige ejer af køretøjet. Det blev hurtigt åbenlyst, at bilisten muligvis var påvirket; han talte langsomt og virkede distraheret. Men hvorvidt betjentenes mistanke var på rette plads eller ej, skulle selvfølgelig komme an på en narkometertest.

Men desværre for bilisten gav testen udslag for, at han tilsyneladende var påvirket af euforiserende stoffer. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af narkotika samt kørsel uden førerret. Og da kørsel uden førerret var et gentagelsestilfælde, konfiskerede politiet desuden køretøjet. Politiet udtog derefter en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

 

 

 

Kilde: Nordjyllands Politi / 1. januar 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

STOKKEMARKE: Bil beslaglagt

Det var tredje gang, at en 23-årig mand kørte bil, uden at have førerret, da han fredag formiddag klokken 11.29 blev standset af politiet, da han kom kørende ad Vestre Landevej i Stokkemarke. Derfor blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation, og den 23-årige blev sigtet efter færdselsloven.

 

NÆSTVED: Røg hash i bil med lille barn

Et vidne havde fredag eftermiddag set nogle personer, der holdt i en bil ved Næstved Storcenter, ryge noget, som kunne ligne hash. Så politiet blev tilkaldt, og da betjentene kort efter fandt frem til bilen, der nu kørte et stykke derfra, vurderede de, at føreren – en 42-årig mand fra Københavnsområdet – var påvirket af euforiserende stoffer. Der blev desuden fundet en joint i handskerummet, som tilhørte en 29-årig kvindelig passager. Hun blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og manden blev sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Det gjorde heller ikke sagen bedre, at deres 3-årige barn sad på bagsædet. Derfor blev der også oprettet en socialrapport.

 

NYKØBING F.: Men tredje gang så tar’ vi ham

Fredag klokken 17.12 standsede en politipatrulje en varebil, da den kom kørende ad Søvej i Nykøbing F. I bilen sad en 27-årig mand fra byen, som havde fået frakendt førerretten. Og da det bestemt ikke var første gang, at han var blevet standset af politiet uden gyldigt kørekort, så blev hans bil beslaglagt, og han fik en sigtelse efter færdselsloven.

 

VORDINGBORG: En for hurtig knallert

En politibetjent fra færdselsafdelingen standsede fredag klokken 18.16 en 28-årig mand, som kom kørende på en knallert ad Kirsebærplantagen i Vordingborg. Det viste sig, at knallerten var blevet ændret, så det kunne køre hurtigere end tilladt, og derfor blev den 28-årige sigtet efter færdselsloven.

 

KORSØR: Flere sigtet efter færdselskontrol

Fredag mellem klokken 10 og 12 havde politiet en færdselskontrol på Motalavej i Korsør. Her var der en som blev sigtet for at køre i frakendelsestiden, en for ikke at have overholdt sin oplysningspligt og tre for at tale i håndholdt mobiltelefon.

 

VORDINGBORG: Hund fangede 20-årig, der blev sigtet for salg af narko

Lørdag formiddag kom en bil kørende ad Nyraad Hovedgade, og her ramte den en anden bil, som holdt parkeret. Sammenstødet fik imidlertid ikke føreren til at blive på stedet for at rede trådene ud. I stedet stak han af til fods. Et vidne havde heldigvis set det hele, og han tilkaldte politiet samtidig med, at han kort efter kunne pege en hundepatrulje i den rigtige retning. Der gik da heller ikke længe før politihunden Cargo havde snuset sig frem til en 20-årig mand fra lokalområdet. Han virkede påvirket af euforiserende stoffer og havde ikke noget kørekort. Så han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at køre bil uden førerret. Da politiet efterfølgende ransagede hans bil og bolig fandt de ca. 50 gram hash og flere ting, der kunne tyde på at den 20-årige solgte de ulovlige stoffer videre. Og der blev også fundet et ulovligt slagvåben. Derfor blev han også sigtet for salg af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.

 

SLAGELSE: 35-årig anholdt efter brand

Politiet fik lørdag klokken 12.38 en anmeldelse om, at der var ild ved et kolonihavehus i haveforeningen Østervang i Slagelse. En mand havde tændt et bål på en overdækket terrasse, men det lykkedes vidner at få slukket ilden, og samtidig blev en mistænkelig mand tilbageholdt. Det skete kun begrænset skade på stedet. Det var en 35-årig mand uden fast bopæl, som blev anholdt klokken 12.54 og sigtet fra brandstiftelse. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 16.21.

 

NÆSTVED: Varetægtsfængslet for salg af stoffer

En 21-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og her blev han varetægtsfængslet frem til den 25. februar. Han er sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 21-årige blev anholdt lørdag klokken 17.30, efter en politipatrulje havde standset ham i Sct. Mortens Gade i Næstved, hvor han kørte mod ensretningen. Da han blev undersøgt nærmere, viste det sig, at han havde 25 gram kokain på sig sammen med en vægt, et par telefoner, en låsbar foldekniv og et kontant beløb. Den 21-årige blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af knivloven og færdselsloven.

 

PRÆSTØ: Havde hash i hatten

Politiet standsede søndag klokken 0.50 en bil i en rutinekontrol på Næstvedvej ved Baarse. Der var tre personer i bilen, og den ene – en 18-årig mand fra Lundby – viste sig at have en pose med 9,4 gram hash, som var skjult i hans cap. Den 18-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: To sigtet for at stjæle brugte hvidevarer

Søndag klokken 0.53 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd slæbte kasser og varer ud til en varebil ved Punkt1 på Japanvej i Slagelse. Det var en 46-årig og en 48-årig mand, begge fra Nakskov, der var i færd med at læsse brugte hvidevarer ud i bilen, og de havde ikke lige nogen aftale med forretning om at gøre. Derfor blev de begge sigtet for tyveri på stedet.

 

NAKSKOV: Bøde for at smide ting ud over altanen

En 18-årig kvinde står nu til en bøde på 1.500 kroner, efter at hun natten til søndag var havnet i en højlydt diskussion med sin kæreste. Det afstedkom, at hun smed et tv, en madras og en hylde ud over altanen på 2. sal fra en lejlighed i Nakskov, og på grund af larmen ringede flere personer til politiet. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

DALBY: Fægtede med knive

Politiet blev søndag klokken 17.30 kaldt til Dalby, hvor vidner havde set en mand, der gik på Karisevej i Dalby og fægtede med to køkkenknive. Politiet fandt frem til den pågældende, der var en 37-årig mand uden fast bopæl, og han havde ganske rigtigt en kniv på 11 cm og en på 12 cm med sig. Den 37-årige var noget noget opfarende, og for at få ro på stedet, måtte politibetjentene bruge peberspray. Herefter blev den 37-årige anholdt klokken 17.40 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.25.

 

GEDSER: Tre sigtet for tyveri

Ved en udrejsekontrol i udrejsefeltet i Gedser tjekkede politiet en udenlandsk varebil. Der var tre udenlandske mænd i bilen, som også rummede syv kasser med forskelligt, nyt tøj, værktøj, en generator, Lego og kaffe. De tre mænd, der er i alderen 19-40 år, kunne ikke helt redegøre for, hvor varerne stammede fra, og de blev derfor alle tre anholdt klokken 19.45 og sigtet for tyveri. De fremstilles formentlig i grundlovsforhør senere mandag.

 

NÆSTVED: Standset i ulovlig bil

Søndag klokken 22.10 standsede politiet en bil i Toldbodgade i Næstved. Føreren var en 22-årig mand, der havde lånt bilen, som dog ikke helt virkede til at være i forskriftsmæssig stand. Den var sænket, så tågelygterne ikke havde tilstrækkelig afstand til vejbanen, og de bageste fælge var bredere end bilen. Derfor bliver bilen indkaldt til kontrolsyn, og det skal nu klarlægges, om ejeren – en 44-årig mand fra Møn – skal sigtes for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen.

 

SAKSKØBING: 31-årig sigtet for biltyveri

Søndag eftermiddag tjekkede en politipatrulje, der kørte på Stadionvej i Sakskøbing, to biler, der holdt parkeret på cykelstien på stedet. Den ene bil var en VW Golf, som viste sig at være meldt stjålet fra Stege natten til lørdag. En 31-årig mand fra Nykøbing blev anholdt klokken 12.40 og sigtet for tyveri af bilen. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.10.

 

INDBRUD

Politiet har i den forgangne weekend modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Sørupvej Hus Lørdag kl. 07.46 iPad Air og smykker
Haslev Kirkevej, Teestrup Hus Fredag d. 15/1-21 kl. 12.00 – Fredag d. 29/1-21 kl. 11.00 3 stk. stilladser, 1 blandemaskine, 2 indbygningstoiletter, håndværktøj, vinkelsliber, 2 skruemaskiner, bajonetsav, 2 blandingsbatterier, flere kasser fliser og fliselim
Nørreballe Østofte Gade Hus Onsdag kl. 10.00 – fredag kl. 11.00 Endnu ikke opgjort
Præstø Beldringevej Hus Lørdag kl. 24.00 – søndag kl. 09.00 Endnu ikke opgjort
Ruds-Vedby Rosenvænget Hus Fredag kl. 14.30 – 22.25 Smykker og 1 bærbar computer
Rødby Sognevej Hus Søndag kl. 20.00 – mandag kl. 01.00 1 armbåndsur og smykker
Sakskøbing Orebyvej Hus Fredag kl. 17.45 – 18.07 Intet stjålet
Sakskøbing Møllevej Hus Lørdag kl. 12.30 – 16.39 Endnu ikke opgjort
Skælskør Pigeonvænget Hus Tirsdag kl. 12.00 – fredag kl. 10.00 Bærbar PC

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller: 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Byagervej Fredag kl. 12.30 – 16.08 1 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, og 1 sigtet for spirituskørsel
Korsør Ukendt Fredag kl. 10.00 – 12.00 3 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, 1 sigtet for kørsel i frakendelsestiden og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke har kørekort
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 14.00 – 18.00 1 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, 2 blev sigtet for at køre for hurtigt, 3 for at køre for tæt på den forankørende, og en enkelt blev standset på en ulovlig knallert

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Lysholm Alle Fredag kl. 6.10-9.10 ATK – bestilt færdselskontrol 130 10 50 km/t 76 km/t 4 klip
Karise Kildevej Fredag kl. 10.45 – 11.48 ATK 82 4 50 km/t 71 km/t 1 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 08.07 – 08.45 ATK 91 1 60 km/t 71 km/t
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 11.46 – 12.40 ATK 1160 1 110 km/t
Stensved Vordingborgvej Søndag kl. 14.49 – 19.10 ATK 590 88 50 km/t 89 km/t 19 klip og 2 betinget frakendelser
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 14.25 – 19.45 ATK 2165 118 110 km/t 157 km/t 9 klip og 1 betinget frakendelse
Øster-Ulslev Holebyvej Søndag kl. 08.09 – 13.45 ATK 301 14 50 km/t 89 km/t 1 klip og 1 betinget frakendelse

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Holbækvej Fredag kl. 16.31 50-årig mand fra Stenlille Spirituskørsel
Fuglebjerg Byagervej Fredag kl. 12.31 38-årig mand fra Fuglebjerg Spirituskørsel
Nakskov Engtoften Fredag kl. 02.30 32-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Nykøbing F Østerbrogade Fredag kl. 10.26 54-årig mand fra Nykøbing F Spirituskørsel
Nykøbing F Stubbekøbingvej Lørdag kl. 00.38 28-årig mand fra Nykøbing F Narkokørsel. Den 28-årige havde 4,9 gram hash og 0,86 gram kokain på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Næstved Næstved Storcenter Fredag kl. 15.20 42-årig mand fra Herlev Narkokørsel
Næstved Vordingborg Landevej Søndag kl. 16.00 28-årig kvinde fra Næstved Narkokørsel
Næstved Sct. Mortens Gade Lørdag kl. 17.30 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel, desuden sigtet for at være i besiddelse af 25 g kokain og en ulovlig foldekniv
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 19.05 29-årig udenlandsk mand Narkokørsel
Sakskøbing Maribovej Mandag kl. 02.18 21-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel
Slagelse Slagelsevej Fredag kl. 22.12 43-årig mand fra Sorø Narkokørsel
Sorø Elmebjergvej Søndag kl. 16.05 24-årig mand fra Fjenneslev Narkokørsel
Vemmelev Slagelse Landevej Lørdag kl. 16.41 19-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Vordingborg Vævergangen Fredag kl. 16.34 27-årig mand fra Præstø Narkokørsel

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 29.-31. januar 2021

Bornholms Politi

Hærværk

Mellem torsdag kl. 13.00 og fredag kl. 07.40 i sidste uge, har ukendt gerningsmand udøvet hærværk på en el-knallert parkeret på Nordre Kystvej i Rønne. Håndtag og elnet er ødelagt, så den ikke længere kan køre.

 

Brand

Fredag aften ved 21-tiden indløb anmeldelse om tæt røg i en trappeopgang på en adresse i Rønne. En beboer i en lejlighed var faldet i søvn fra æg, der stod og kogte på komfuret. Gryden kogte tør, hvorefter æggene havde udviklet nogen røg. Der var dog ikke gået ild i noget.

 

Færdsel

Fredag kl. 21.51 kørte en 29-årig mand i grøften på Rønnevej på grund af det glatte føre. Ved uheldet blev et hundebur bag i bilen ødelagt og hunden løb fra stedet. Trods søgning med politihund i området lykkedes det ikke at finde hunden fredag aften, men en borger fandt den lørdag.

Føreren selv kom ikke noget til ved uheldet.

 

Lørdag kl. 19.13 påkørte en 47-årig mand en 34-årig mand, der sad i sin parkerede bil på Storegade i Rønne. Den 47-årige blev alkometertestet, og da den gav udslag, måtte han en tur på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, der skal fastslå promillen. Den 47-årige var i øvrigt i forvejen frakendt kørekortet. Den bil han kørte i, var lånt. Bilens ejer er nu sigtet for at have lånt sit køretøj til en person, der ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort.

 

Tyveri

Mellem onsdag d. 27. januar kl. 06.00 og torsdag d. 28. januar kl. 12.00 er en blå rollator stjålet fra en garage i Kirkestræde i Allinge. Rollatoren var forsynet med en sort kurv og et navneskilt med påskriften Palle Hansen. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der har set rollatoren.

 

Kilde: Bornholms Politi / 29. januar-1. februar 2021

Fyns Politi

Assens

Indbrud i virksomhed
5560 Aarup – Industrivej
Anmeldt: 01/02/2021 01:43
Sket: 01/02/2021 01:00
Indgang: hoveddør opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i virksomhed
5620 Glamsbjerg – Søndergade
Anmeldt: 31/01/2021 08:35
Sket: 31/01/2021 08:35
Indgang: rude i terrassedør knust. Skab brudt op og pengekasse gennemrodet. Stjålne genstande: IPhone-oplader.

Indbrud i garage/udhus
5620 Glamsbjerg – Høedvej
Anmeldt: 30/01/2021 12:34
Sket: 23/01/2021 12:24 – 30/01/2021 12:24
Gerningsmand havde kravlet op på en container og videre op på taget af laden. Herefter indgang via høloft. Intet overblik over stjålne genstande.

Hærværk, groft
5560 Aarup – Rørupgyden
Anmeldt: 31/01/2021 12:02
Sket: 31/01/2021 12:02
Anmelder oplyste, at et antal dykpumper var blevet væltet på byggepladsen.

Hærværk
5631 Ebberup – Hegnet
Anmeldt: 31/01/2021 09:06
Sket: 30/01/2021 22:39
Gerningsmand havde knust vinduets yderste lag glas.

Hærværk
5690 Tommerup – Tobovej
Anmeldt: 29/01/2021 10:30
Sket: 28/01/2021 16:45 – 28/01/2021 16:50
På skolens tag var 14 ventilationshætter sparket i stykker. Derudover var 4-5 ovenlysvinduer revnet.

Faaborg/Midtfyn

Vold
5856 Ryslinge – Graabjergvej
Anmeldt: 30/01/2021 20:10
Sket: 30/01/2021 20:10
Anmelder oplyste, at han havde påtalt en parkering overfor en chauffør, hvilket fik chaufføren til at blive voldsom ophidset og overfuse anmelder.

Indbrud i sommerhus
5600 Faaborg – Sandageren
Anmeldt: 29/01/2021 17:04
Sket: 29/01/2021 17:04
Indgang: Vindue opbrudt. Stjålne genstande: værktøj, bestik, lampe, skamler, stole.

Indbrud i garage/udhus
5600 Faaborg – Østerbrogade
Anmeldt: 30/01/2021 08:20
Sket: 29/01/2021 23:00 – 30/01/2021 08:00
Indgang via dør. Stjålet: Batteri til græsslåmaskine, el-værktøj.

Indbrud i privat beboelse
5750 Ringe – Tværgade
Anmeldt: 29/01/2021 10:07
Sket: 28/01/2021 16:30 – 28/01/2021 18:30
Indgang: vindue opbrudt. Stjålet: halskæde med vedhæng.

Kerteminde

Indbrud i privat beboelse
5300 Kerteminde – Præstegyden
Anmeldt: 31/01/2021 10:40
Sket: 30/01/2021 14:30 – 31/01/2021 10:00
Indgang: vindue opbrudt. Stjålne genstande: lampe.

Indbrud i sommerhus
5380 Dalby – Bøgebjergvej
Anmeldt: 30/01/2021 13:57
Sket: 28/01/2021 12:00 – 30/01/2021 13:45
Rude i hoveddør knust. Intet stjålet.

Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom
5300 Kerteminde – Langegade
Anmeldt: 31/01/2021 20:47
Sket: 29/01/2021 09:00 – 30/01/2021 12:00
Stjålet fra værelse: kuglepen.

Langeland

Færdselsuheld
5953 Tranekær – Slotsgade
Anmeldt: 30/01/2021 18:37
Sket: 30/01/2021 18:37
Part 1, personbil, undveg et rådyr og mistede i den forbindelse herredømmet over bilen, hvorfor part 1 var kørt i grøften.

Spirituskørsel
5932 Humble – Ristingevej
Anmeldt: 30/01/2021 16:50
Sket: 30/01/2021 16:50
Sigtede førte personbil, selvom han var påvirket af alkohol.

Middelfart

Brandundersøgelser
5464 Brenderup Fyn – Kirkevej
Anmeldt: 29/01/2021 16:58
Sket: 29/01/2021 16:58
Brand i kælder omkring opbevaring af el-værktøj. Ingen personskade i forbindelse med branden.

Brand i køretøj
5580 Nørre Aaby – Fynske Motorvej
Anmeldt: 29/01/2021 19:07
Sket: 29/01/2021 19:07
Brand i bil.

Indbrud i privat beboelse
5464 Brenderup Fyn – Middelfartvej
Anmeldt: 29/01/2021 09:37
Sket: 28/01/2021 23:00 – 29/01/2021 07:45
Stjålet fra beboelse: Kontanter, sølvtøj, smykker.

Indbrud i virksomhed
5500 Middelfart – Mandal Alle
Anmeldt: 29/01/2021 12:18
Sket: 28/01/2021 17:00 – 29/01/2021 06:00
Indgang: via vindue. Stjålet: fjernsyn, spejlrefleks kamera.

Indbrud i virksomhed
5500 Middelfart – Langelandsvej
Anmeldt: 30/01/2021 03:33
Sket: 30/01/2021 03:33
Indgang: vindue opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Vestergårdvej
Anmeldt: 31/01/2021 13:58
Sket: 30/01/2021 23:00 – 31/01/2021 10:00
Indgang: dør opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Strandvejen
Anmeldt: 30/01/2021 21:54
Sket: 30/01/2021 11:30 – 30/01/2021 21:50
Indgang: rude i havedør knust. Stjålne genstande: smykker, armbåndsur.

Indbrud i privat beboelse
5592 Ejby – Bues Gyde
Anmeldt: 30/01/2021 12:51
Sket: 28/01/2021 16:00 – 30/01/2021 12:45
Indgang: Hoveddør opbrudt. Stjålne genstande: kontanter.

Brugstyveri af reg. personbil
5500 Middelfart – Jyllandsvej
Anmeldt: 31/01/2021 15:59
Sket: 31/01/2021 13:00 – 31/01/2021 15:50
Brugstyveri af personbil Mazda 3, sort, årgang 2005.

Færdselsuheld
5466 Asperup – Middelfartvej
Anmeldt: 31/01/2021 15:13
Sket: 31/01/2021 15:13
Part 2, køretøj, kom kørende i vestlig retning ad Middelfartvej med ca. 80 km/t. Part 1, køretøj, kom kørende ad Middelfartvej i østlig retning og ville dreje til venstre. Part 1 overså modkørende part 2 i forbindelse med venstresving hvorfor der skete sammenstød. Der var ingen personskade.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Assensvej
Anmeldt: 29/01/2021 15:01
Sket: 29/01/2021 15:00
Part 1, personbil, kørte ad Brovejen i østlig retning og skulle herefter foretage et højresving ad Assensvej. Ved højresvinget påkørte part 1 part 2, scooter, som kørte ad Brovejen i østlige retning. Part 1 forlod herefter uheldsstedet uden at identificere sig.

Hærværk
5580 Nørre Aaby – Østergade
Anmeldt: 31/01/2021 03:48
Sket: 31/01/2021 03:48
4 træer fældet samt en udendørslampe beskadiget i foreningsejet park. 2 gerningsmænd undløb fra stedet.

Nordfyn

Indbrud i privat beboelse
5450 Otterup – Østergade
Anmeldt: 29/01/2021 19:22
Sket: 29/01/2021 11:30 – 29/01/2021 19:00
Indgang: vindue opbrudt. Stjålne genstande: pengeskab, kontanter, smykker.

Indbrud i privat beboelse
5462 Morud – Plantagevej
Anmeldt: 29/01/2021 23:40
Sket: 29/01/2021 16:00 – 29/01/2021 23:00
Indgang: rude i terrassedøren aflistet. Stjålne genstande: Smykker.

Indbrud i privat beboelse
5471 Søndersø – Melbyvej
Anmeldt: 31/01/2021 17:57
Sket: 31/01/2021 12:30 – 31/01/2021 16:30
Stjålne genstande: lamper.

Nyborg

Indbrud i privat beboelse
5540 Ullerslev – Kløvervej
Anmeldt: 30/01/2021 19:24
Sket: 30/01/2021 16:00 – 30/01/2021 19:24
Indgang: Vindue opbrudt. Stjålne genstande: bærbar computer, smykkeskrin, spænde, skoletaske.
Signalement af gerningsmændene: A: mand, iført mørkt tøj, medbragte rygsæk.
B: mand, iført mørkt tøj.

Indbrud i øvrigt
5800 Nyborg – Johs.Høirupsvej
Anmeldt: 31/01/2021 04:39
Sket: 31/01/2021 04:39
Indgang: Vindue opbrudt. Stjålne genstande: kontanter.
Signalement af gerningsmændene: A: Mand, iført grøn Arly jakke.
B: person iført tøj af mærket Under Armour.

Indbrud i privat beboelse
5853 Ørbæk – Mejerivænget
Anmeldt: 30/01/2021 21:47
Sket: 30/01/2021 13:30 – 30/01/2021 21:40
Indgang: Vindue opbrudt. Stjålne genstande: smykker.

Indbrud i privat beboelse
5853 Ørbæk – Mejerivænget
Anmeldt: 30/01/2021 23:35
Sket: 30/01/2021 23:35
Indgang: Vindue aflistet. Stjålne genstande: smykker, kontanter.

Indbrud i privat beboelse
5853 Ørbæk – Mejerivænget
Anmeldt: 31/01/2021 11:39
Sket: 30/01/2021 08:00 – 31/01/2021 11:40
Indgang: rude i havedør aflistet. Intet overblik over det stjålne.

Færdselsuheld
5800 Nyborg – Enghavevej
Anmeldt: 29/01/2021 17:50
Sket: 29/01/2021 17:50
Part 1, personbil, påkørt af part 2, kassevogn, som herefter kørte fra stedet.

Odense

Brandundersøgelser
5240 Odense NØ – Martins Minde Havekoloni
Anmeldt: 30/01/2021 01:19
Sket: 30/01/2021 01:00 – 30/01/2021 01:15
Brand i en sofa og en madras, som stod på kolonihavehusets overdækkede terrasse.

Våbenloven, i øvrigt
5200 Odense V – Stadionvej
Anmeldt: 31/01/2021 02:05
Sket: 31/01/2021 02:05
Sigtede blev fundet i besiddelse af en peberspay.

Indbrud i privat beboelse
5220 Odense SØ – Kirsebærgrenen
Anmeldt: 31/01/2021 21:40
Sket: 25/01/2021 15:00 – 31/01/2021 20:30
Indgang: Vindue opbrudt. Stjålne genstande: våbenskab indeholdende kontanter.
Signalement af gerningsmændene: 3 mænd, iklædt sort tøj, virkede adrætte.

Indbrud i kolonihavehus
5220 Odense SØ – Søndergårds Haver Havekoloni
Anmeldt: 29/01/2021 12:11
Sket: 27/01/2021 12:00 – 29/01/2021 08:00
Indgang: vindue opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5260 Odense S – Hollufgårdsvej
Anmeldt: 29/01/2021 08:25
Sket: 29/01/2021 02:54
Indgang: vindue opbrudt. Stjålne genstande: lampe, smykker, kontanter.

Brugstyveri af reg. personbil
5230 Odense M – Hjallesevej
Anmeldt: 29/01/2021 14:34
Sket: 29/01/2021 14:15
Brugstyveri af varebil, BMW X5, mørkegrøn, årgang 2000. Bilen efterfølgende fundet.

Brugstyveri af reg. motorcykel/scooter
5270 Odense N – Groløkkevænget
Anmeldt: 29/01/2021 07:35
Sket: 28/01/2021 21:30 – 29/01/2021 07:00
Brugstyveri af lille knallert, PGO, hvid, årgang 2011.

Tyveri fra personbil
5230 Odense M – Sadolinsgade
Anmeldt: 29/01/2021 09:29
Sket: 28/01/2021 17:00 – 29/01/2021 09:00
På sort BMW X5, årg. 2018, var bagerste siderude i førersiden knust. Stjålet fra bilen: Rat, airbag, navigation, midterkonsol, aircondition, instrumentbræt.

Tyveri af taske/bagage
5240 Odense NØ – Poppelhaven
Anmeldt: 30/01/2021 21:04
Sket: 30/01/2021 20:45 – 30/01/2021 20:50
Stjålet fra åbent cykelskur: rygsæk, diverse opladere, toilettaske, tøj, kikkert, lommekniv, øl.

Tyveri fra personbil
5250 Odense SV – Dyrskuepladsen
Anmeldt: 31/01/2021 15:40
Sket: 31/01/2021 06:30 – 31/01/2021 15:30
Personbil, Kia Picanto, gråmetallic, årgang 2019. Gerningsmand havde knust forrude i passagersiden. Stjålet: registreringsattest.

Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom
5250 Odense SV – Elmegårdsvej
Anmeldt: 30/01/2021 09:29
Sket: 29/01/2021 12:00 – 30/01/2021 08:00
Stjålet fra pung: kontanter.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5260 Odense S – Svendborgvej
Anmeldt: 29/01/2021 11:58
Sket: 29/01/2021 10:05 – 29/01/2021 10:40
Stjålet: pung.

Tyveri fra personbil forsøg
5270 Odense N – Hyldemor
Anmeldt: 29/01/2021 08:24
Sket: 28/01/2021 17:30 – 29/01/2021 07:30
Personbil, hvid, Opel, model Karl, årgang 18. Højre fordør stod delvist åben, da anmelder/forurettede skulle bruge bilen. Intet stjålet.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Johannevej
Anmeldt: 30/01/2021 00:40
Sket: 30/01/2021 00:27
Part 1, køretøj, kørte i sydvestlig retning ad Johannevej, da denne påkørte part 2, personbil, der holdt parkeret i modsatte side. Part 2 blev herefter skubbet tilbage i part 3, personbil, der holdt parkeret bagved part 2. Part 1 flygtede herefter fra stedet i sydvestlig retning.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Odeons Kvarter
Anmeldt: 31/01/2021 18:52
Sket: 31/01/2021 18:52
Part 1, personbil, kørte mod syd i parkeringskælderen under Odeon umiddelbart nord for den østlige indgang, og mistede herredømmet over bilen, hvorved part 1 ramte væggen med ringe materiel skade til følge.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Døckerslundsvej
Anmeldt: 30/01/2021 21:10
Sket: 30/01/2021 21:10
Part 1, personbil, overså sin vigepligt da denne kørte ud på Døckerslundsvej fra parkeringsplads. Part 1 påkørte herved part 2, personbil, som kom kørende ad Døckerslundsvej i sydvestlig retning.

Færdselsuheld
5200 Odense V – Kløvermosevej
Anmeldt: 29/01/2021 07:33
Sket: 29/01/2021 07:33
Part 1, lastbil, kom kørende i 2. vognbane i sydøstlig retning. I forbindelse med vognbaneskift fra 2. vognbane til 1. vognbane overså og påkørte part 1, part 2, køretøj, der kom kørende i sydøstlig retning i 1. vognbane. Ingen personskade.

Færdselsuheld
5200 Odense V – Bystævnevej
Anmeldt: 30/01/2021 21:56
Sket: 30/01/2021 21:56
Part 1, personbil, kørte frem for ubetinget vigepligt, hvorved part 1 ramte part 2, cyklist.

Færdselsuheld
5240 Odense NØ – Kertemindevej
Anmeldt: 29/01/2021 20:35
Sket: 29/01/2021 20:35
Part 1, køretøj, kørte op bag i part 2, køretøj, der holdt for rødt i det lysregulerede kryds. Ingen personskade.

Spirituskørsel
5000 Odense C – Nyborgvej
Anmeldt: 31/01/2021 21:55
Sket: 31/01/2021 21:55
Sigtede førte lille knallert, selvom han var påvirket af alkohol og ikke havde fornyet sit kørekort.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Kong Georgs Vej
Anmeldt: 01/02/2021 03:56
Sket: 01/02/2021 03:56
Person førte personbil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5200 Odense V – Stadionvej
Anmeldt: 31/01/2021 02:05
Sket: 31/01/2021 02:05
Sigtede førte køretøj, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5220 Odense SØ – Nyborgvej
Anmeldt: 30/01/2021 20:18
Sket: 30/01/2021 20:18
Sigtede førte personbil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5230 Odense M – Vilhelm Kyhns Vej
Anmeldt: 29/01/2021 15:05
Sket: 29/01/2021 15:05
Sigtede førte personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5230 Odense M – Hjallesevej
Anmeldt: 30/01/2021 20:30
Sket: 30/01/2021 20:30
Sagens person førte lille knallert under påvirkning af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel
5240 Odense NØ – Strandvejen
Anmeldt: 29/01/2021 13:26
Sket: 29/01/2021 13:26
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af alkohol over den tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5240 Odense NØ – Vollsmose Allé
Anmeldt: 31/01/2021 03:30
Sket: 31/01/2021 03:30
Sagens person førte køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel
5270 Odense N – Rullekrovej
Anmeldt: 31/01/2021 02:35
Sket: 31/01/2021 02:30
Sigtede førte personbil uagtet, at han var påvirket af alkohol over den tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5270 Odense N – Rullekrovej
Anmeldt: 31/01/2021 02:35
Sket: 31/01/2021 02:30
Sigtede førte personbil uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 30/01/2021 18:05
Sket: 30/01/2021 18:05
Butikstyv stjal blandt andet tøj, personlig pleje, håndklæder og DVD’er til en samlet værdi af 2231 kr. Butikstyv gik forbi kasselinje uden at betale for varerne. Kvindelig medgerningsmand formentlig kørt fra stedet.
Signalement: kvinde, 25-30 år, ca. 180 cm, kraftig bygning, langt mørkt hår, iført lyserød sweatshirt.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Kongensgade
Anmeldt: 29/01/2021 16:50
Sket: 29/01/2021 16:50
Sigtede blev ophidset over, at en ansat fra restauranten havde fået en parkeringsbøde for at parkere på gågaden. Sigtede udtalte højlydt nedladende overfor politibetjent, hvilket var egnet til at forstyrrer den offentlig orden.

Hærværk
5200 Odense V – Skjoldsvej
Anmeldt: 30/01/2021 16:10
Sket: 30/01/2021 02:00 – 30/01/2021 15:00
Gerningsmand havde hældt mælk og kaffe på postkasse, trappesten og hoveddør.

Hærværk
5210 Odense NV – Elsdyrløkken
Anmeldt: 30/01/2021 23:12
Sket: 30/01/2021 23:12
Anmelder oplyste at bopæl har været udsat for gentagende stenkast.

Hærværk
5250 Odense SV – Hvidkærvej
Anmeldt: 29/01/2021 11:20
Sket: 27/01/2021 20:45
Gerningsmand havde revet et overvågningskamera fra mur ned.

Svendborg

Vold
5700 Svendborg – Porthusvej
Anmeldt: 30/01/2021 14:04
Sket: 30/01/2021 14:04
Efter konflikt i trafikken tildelte sigtede forurettede et skub mod brystkassen, hvorved han faldt bagover og landede i vejrabatten.

Indbrud i forretning
5700 Svendborg – Klosterplads
Anmeldt: 31/01/2021 05:23
Sket: 31/01/2021 05:23
Indgang: vindue til kontor knust. Intet stjålet.
Signalement af gerningsmand: Mand, 25-30 år, ca. 180cm, alm af bygning, hvid. Lys stemme. Iført: Mørk ternet jakke og sort hue.

Indbrud i privat beboelse
5771 Stenstrup – Assensvej
Anmeldt: 31/01/2021 08:15
Sket: 24/01/2021 13:30 – 27/01/2021 16:45
Stjålet fra bolig: medaljon.

Indbrud i privat beboelse
5884 Gudme – Gryagervænget
Anmeldt: 31/01/2021 14:42
Sket: 29/01/2021 12:30 – 31/01/2021 14:15
Indgang: vindue opbrudt. Stjålne genstande: smykker.

Indbrud i privat beboelse
5884 Gudme – Poppelvej
Anmeldt: 29/01/2021 22:15
Sket: 29/01/2021 17:00 – 29/01/2021 22:05
Indgang: terrassedør opbrudt. Stjålne genstande: kontanter.

Tyveri fra personbil
5700 Svendborg – Johs Jørgensens Vej
Anmeldt: 31/01/2021 17:00
Sket: 29/01/2021 20:00 – 29/01/2021 20:30
Grå, Peugoet 208, Årgang 2020, Personbil. Stjålet fra ulåst bil: mobiltelefon.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5700 Svendborg – Vestergade
Anmeldt: 30/01/2021 18:03
Sket: 29/01/2021 16:00 – 29/01/2021 20:00
Stjålet fra jakkelomme: læderpung.

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Sundbrovej
Anmeldt: 29/01/2021 20:12
Sket: 29/01/2021 20:12
Part 2, personbil, kørte ad Sundbrovej i nordlig retning og tog farten af, da vedkommende så to dådyr løbe over vejen. Part 1, personbil, kørte ad Sundbrovej i nordlig retning og påkørte part 2 bagfra.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5700 Svendborg – Sofielund Skovvej
Anmeldt: 30/01/2021 01:16
Sket: 30/01/2021 01:16
Sigtede førte personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel
5874 Hesselager – Gl. Landevej
Anmeldt: 31/01/2021 02:46
Sket: 31/01/2021 02:43
Sigtede førte lille knallert påvirket af spiritus over det tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5874 Hesselager – Gl. Landevej
Anmeldt: 31/01/2021 02:46
Sket: 31/01/2021 02:43
Sigtede førte lille knallert påvirket af euforiserende stoffer.

Hærværk
5700 Svendborg – Byparken
Anmeldt: 29/01/2021 14:00
Sket: 23/01/2021 00:00 – 24/01/2021 00:00
Flere døre til kælderrum opbrudt.

Hærværk
5700 Svendborg – Sankt Jørgens Vej
Anmeldt: 30/01/2021 16:30
Sket: 29/01/2021 20:00 – 30/01/2021 08:30
Fritstående enkeltstensmur beskadiget.

Ærø

Intet til døgnrapporten.

 

Kilde: Fyns Politi / 29.-31. januar 2021