Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 1. Maj 2021

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 10.30

Østjyllands Politi fremstiller lørdag kl. 10.30 to kvinder på 18 år, samt en mand på 21 år. De sigtes alle for besiddelse af en større mængde narkotika med henblik på videresalg.
På baggrund af oplysninger om mulig levering af narko til en lejlighed i det vestlige Århus, slog Østjyllands Politis specialpatrulje til fredag aften. I lejligheden blev fundet en større mængde narko og en person blev anholdt. Arbejdet på stedet resulterede i ransagning af yderligere en lejlighed og anholdelse af to personer.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

 

Technofest stoppet

Fredag kl. 23.44 modtog politiet et anonymt tip om, at der formentlig var en større technofest i gang i en gammel industribygning nær Tirstrup på Djursland. Vi kørte frem til stedet, og kunne konstatere, at der var en igangværende fest med op mod 150-200 personer forsamlet. Ved patruljernes ankomst udviste gæsterne en aggressiv adfærd over for politiet, ligesom flere af gæsterne var påvirkede af lattergas og euforiserende stoffer.
Festdeltagerne ville ikke forlade festen, og vi begyndte, at hente dem ud en efter en, og i den forbindelse blev de registreret og sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.
Udenfor industribygningen forsamledes festdeltagerne igen, og her udviste de igen en aggressiv og konfronterede adfærd overfor politiet. Vi forsøgte gentagne gange med instrukser, via megafon, at få forsamlingen opløst. Da det ikke lykkedes, blev pladsen til sidst ryddet ved anvendelse af hunde og betjente med trukne stave. Syv personer blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, herunder arrangøren. Derudover blev en person sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På St. Blichers Vej i Åbyhøj begået lørdag d. 01/05, kl. 00.52.

 

Færdsel

Fredag d. 30/04 kl. 15.13, blev en 24-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Grøndalsvej i Viby Jylland.
Fredag d. 30/04 kl. 16.55, blev en 27-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Møllevangs Allé i Aarhus V.
Fredag d. 30/04 kl. 22.40, blev en 21-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Grønnegade i Aarhus C.

 

 

 

Kilde: Østjyllands Politi / 1. maj 2021