Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 10. august 2021

Midt - og Vestsjællands Politi

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Torndalsvej, Køge
Ørslev Gade, Ørslev, Ringsted
Læstedet, Greve
Fyrrevej, Jyllinge
Uglevej, Solrød Strand

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Egevej, Solrød Strand

 

Grundlovsforhør i sag om narkosalg – Roskilde

En 30-årig kvinde og en 41-årig mand, begge fra Roskilde, fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 11.00 som sigtet for narkobesiddelse af 154,9 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse efter straffelovens regler. Amfetaminen blev fundet i forbindelse med en ransagning i en lejlighed i Roskilde. Anklagemyndigheden begærer dørlukning i sagen ad hensyn til efterforskningen, så det er ikke muligt at oplyse yderligere i sagen.

 

Udlændingeloven – Greve

Politiet modtog mandag kl. 13.00 en anmeldelse fra Arbejdstilsynet, der var på kontrol på en byggeplads i Greve, hvor de havde truffet to kinesere, som ikke havde lovligt ophold eller arbejdstilladelse i Danmark. Politiets udlændingeafdeling kørte til byggepladsen, hvor de traf de to mænd fra Kina, en 56 og en 60 årig, som blev anholdt og sigtet for at overtræde Udlændingeloven. De blev taget med til politistationen til afhøring med tolk, og anholdt i 3 x 24 timer i medfør af Udlændingeloven, mens politiet behandler straffesagen, hvorefter spørgsmålet om udvisning vil blive behandlet.

 

Bus og bil kørte sammen – Skov Hastrupvej/Roskildevej, Hvalsø – Lejre

Kl. 17.03 skete et sammenstød i krydset Skov Hastrupvej/Roskildevej ved Skov Hastrup i Hvalsø, Lejre, da en bus og en personbil stødte sammen. Bussen, der blev ført af en 64-årig mand fra Nordsjælland, kørte ad Skov Hastrupvej mod Roskildevej, hvor der er ubetinget vigepligt. En 62-årige kvinde fra Sorø kørte i bil ad Roskildvej mod vest. Buschaufføren kørte frem i krydset, så de to køretøjer stødte sammen.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor parterne blev tilset, men ingen var kommet noget til. Der skete materiel skade, og bilen blev hentet af vejhjælp. Patruljen optog rapport om uheldet, da der var mistanke om at buschaufføren havde ovetrådt sin vigepligt.

 

Narkokørsel i frakendelsestiden – Bjerget, Holbæk

Kl. 20.22 standsede en patrulje en varebil, der kørte ad Holbækmotorvejen og ind på P-pladsen ved Springstrup Syd. Varebilens fører, en 24-årig mand fra Kalundborg, var påvirket af hash og var desuden frakendt førerretten. Varebilen var afmeldt, så føreren blev sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden i en uindregistreret bil. Den 24-årige blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

 

Narkokørsel, kokain og våben – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 20.49 kørte en patrulje på Holbækmotorvejen vestgående ved Roskilde, hvor betjentene blev opmærksomme på en personbil, som de bragte til standsning i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 18-årig mand fra Smørum, som var påvirket af narkotika, så han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Politiet ransagede bilen, hvor der blev fundet seks såkaldte salgsposer med kokain, der senere blev kontrolvejet til 2,71 gram. Derudover fandt politiet et slagvåben – en totenschlæger i bilen. De ulovlige genstande blev beslaglagt med henblik på destruktion, og den 18-årige blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg og for våbenbesiddelse. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve, og nu afventer politiet resultatet, hvorefter den 18-årige vil høre mere i sine sager.

 

Spiritus og narkokørsel – Mellemvang, Holbæk

Kl. 22.10 blev en 21-årig mand fra Mørkøv anholdt og sigtet for spiritus og narkokørsel i en personbil på Mellemvang ud fra Havevang i Holbæk. En narkometertest viste positiv resultatet for cannabis, og føreren erkendte, at have røget hash samme dag. En alkometertest viste en promille over det tilladte. Den 21-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, og vil høre mere i sagen når resultatet af blodprøven kommer.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 10. august 2021

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 10.00

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 10.00 en 33-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for et røveri og frihedsberøvelse begået mod en 31-årig mand den 31. maj i år på Jægergårdsgade i Aarhus C.

I forvejen sidder to andre mænd varetægtsfængslet for at have medvirket ved røveriet.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere i sagen.

 

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 10.00

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 10.00 en 52-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes blandt andet for vold ved mandag at have slået og sparket sin kvindelige kæreste adskillige gange og for at have slået og sparket to mænd, der forsøgte at hjælpe kvinden.

Det var mandag kl. 14.21, at et vidne ringede til politiet og fortalte, at en mand overfaldt en kvinde på gaden ved et busstoppested på Hammelvej i Bøstrup ved Langå. Ifølge sigtelsen råbte han af kvinden og slog hende flere gange i ansigtet og på kroppen, holdt hende ned mod jorden og rev hende i håret.

To mænd på 31 og 59 år, der befandt sig i området, greb ind og forsøgte at standse overfaldet. Det fik den 52-årige til at sparke den 59-årige i maven og slå den 31-årige i maven, inden han gik fra stedet.

Mens politiet var på stedet, kom den 52-årige tilbage. Her begyndte han at råbe af patruljen og gå aggressivt hen imod dem. Han blev derfor anholdt og visiteret, og i hans ene lomme fandt betjentene en kniv, og han blev derfor ud over voldsforholdene sigtet for overtrædelse af knivloven. Under anholdelsen råbte han flere trusler mod betjentene, og det gav ham en sigtelse mere.

Den 52-årige var få timer inden episoden blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for vold.

Han fremstilles i retten med henblik på varetægtsfængsling.

Ingen af de forurettede i sagen kom umiddelbart alvorligt til skade.

 

To mænd forsøgte at flygte fra politiet – anholdt og sigtet

En patrulje blev mandag kl. 21.25 opmærksom på en bil, der kørte lidt usikkert på Marienlystvej i Aarhus V. I krydset ved Paludan-Müllers Vej kørte bilisten frem for fuldt stop, og betjentene satte derfor blinket til for at få bilisten til at stoppe. Han fortsatte dog sin kørsel og først lidt længere fremme på Torpevænget, holdt han ind til siden.

Her blev den 25-årige bilist siddende på førersædet, mens en 23-årig mand, der sad på passagersædet, sprang ud og stak af til fods. En af betjentene løb efter ham og kunne se, at han havde en knivlignende genstand i hånden. Det lykkedes til sidst betjenten at indhente den 23-årige, som blev lagt i håndjern på Rydevænget.

Da han ikke havde genstanden i hånden længere, blev en hundepatrulje tilkaldt, og politihunden snusede sig gennem den 23-åriges flugtrute. I et buskads fandt den en kniv, der så ud til, at den var blevet kastet derind.

Den 23-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.

Tilbage i bilen blev den 25-årige bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, ligesom han blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre frem for fuldt stop.

 

Ældre kvinder snydt af svindlere

Østjyllands Politi modtog mandag eftermiddag endnu en anmeldelse om en ældre kvinde, der var blevet snydt af en mand, der udgav sig for at være fra banken.

Denne gang var det en 79-årig kvinde fra Åbyhøj, der blev udsat for bedrageriet. En mand ringede til hende og udgav sig for at være fra banken. Han fortalte den 79-årige, at hun skulle have et nyt kreditkort og narrede nogle oplysninger ud af hende.

Kort efter ankom en mand fra ”banken” for at hente kvindens kreditkort. Der nåede at blive hævet nogle tusinde kroner på kvindens kort, inden hun fik det spærret.

En 73-årig årig kvinde fra Randers kontaktede også politiet mandag og fortalte, at hun i lørdags var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Digitaliseringsstyrelsen. Han forklarede, at nogen havde forsøgt at hæve penge på kvindens konto, og at han derfor skulle bruge hendes NemID-koder for at spærre hendes konto.

Kvinden læste flere koder op i telefonen, men efter samtalen blev hun alligevel mistænksom og fik spærret sit NemID-nøglekort og sin bankkonto.

Gode råd fra politiet

Østjyllands Politi har set flere sager med samme fremgangsmåde, hvor ældre mennesker bliver snydt af personer, der udgiver sig for at være fra banken eller lignende.

Du skal aldrig give koder, NemID- eller kreditkortoplysninger i telefonen. Er du i tvivl om, hvorvidt der er banken, der ringer, så lav et kontrolopkald ved at bede vedkommende om at oplyse sit navn og evt. den afdeling, han er ansat i. Læg på og ring så selv op til din banks hovednummer og spørg efter vedkommende – på denne måde kan man få afklaret, om vedkommende vitterligt er ansat i banken.

Svindlerne går ofte målrettet efter ældre personer, hvorfor politiet også opfordrer børn eller børnebørn til at tage en snak med deres ældre familiemedlemmer og advare dem om denne fremgangsmåde samt vejlede i, hvordan man kan undgå at blive snydt.

 

Brand i container

Østjyllands Politi fik mandag kl. 22.30 en anmeldelse om, at der var brand i en affaldscontainer på Sigridsvej i Brabrand.

Brandvæsnet fik efter få minutter slukket ilden, der ikke nåede at brede sig yderligere.

Det var umiddelbart ikke muligt at fastslå brandårsagen.

 

Færdsel

Mandag kl. 17.48 blev en 53-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Maarup Kirkevej på Samsø.

Mandag kl. 19.38 skete der et færdselsuheld i krydset Grenåvej/Skovlundsvej i Skødstrup. En 20-årig kvindelig bilist svingede til venstre ind foran en bil ført af en 64-årig mand, som ikke kunne nå at bremse. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 20-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Mandag kl. 23.17 blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Kærtoften i Aarhus V.

Natten til tirsdag kl. 00.14 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel og for besiddelse af narkotika, da han blev standset af en patrulje på Bøsbovej i Randers SV.

Natten til tirsdag kl. 00.17 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Brabrand. En 34-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 46-årig mand. Den 46-årige havde en trailer på sin bil, og den løsrev sig ved sammenstødet og endte midt på vejen. Umiddelbart efter sammenstødet ramte en 40-årig mandlig bilist ind i den løsrevne trailer. Ingen af de involverede kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 34-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.

Natten til tirsdag kl. 02.09 blev en 35-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Randersvej i Aarhus N.

Natten til tirsdag kl. 4.34 skete der et færdselsuheld på Langenæs Allé i Aarhus C. En bilist ramte ind i tre biler, der holdt parkeret i båse langs vejen. Bilisten kørte herefter fra stedet uden at give sig til kende. Østjyllands Politi forsøger nu at finde frem til, hvem der kørte bilen.

 

Indbrud 

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Hobrovej i Randers C begået mandag den 9/8 kl. 17.54

 

Kilde: Østjyllands Politi / 10. august 2021

Nordsjællands Politi

Indbrud i container

Skævinge: Klokken 07.47 blev det anmeldt, at der imellem fredag klokken 16.00 og mandag klokken 06.00 havde været indbrud i en container på en byggeplads på Borupvej, hvorfra der var blevet stjålet diverse værktøj.

 

Hærværk

Helsingør: Klokken 08.10 blev det anmeldt, at venstre sidespejl på en personbil holdende på Ingemannsvej imellem søndag klokken 22.00 og mandag klokken 07.15 var blevet knækket helt bagover, således det nu kun hang i kablerne.

 

Blufærdighedskrænkelse

Helsingør: Klokken 10.35 anmeldte en 50-årig kvinde fra Helsingør, at hun 10 minutters tid forinden havde set en mand blotte sig, da hun var ude og løbe i skovbrynet ved Esrumvej. Kvinden afgav et signalement og fortalte desuden, at hun havde set manden tre gange inden for de seneste 14 dage, ligesom en af hendes veninder havde set manden i samme område.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en mand i 60’erne fra Helsingør, der passede til signalementet, blev truffet, og han blev derfor sigtet for blufærdighedskrænkelse. Manden nægtede forholdet.

 

Hittehash

Farum: I forbindelse med Nordsjællands Politis målrettede indsats mod utryghedsskabende narkohandel på gadeplan var en patrulje forbi Farum Midtpunkt med to narkohunde. I den forbindelse blev der fundet en mindre mængde hash samt en digitalvægt i en p-kælder, som blev taget med som hittehash.

 

Færdselsuheld

Birkerød: Klokken 13.22 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld under viadukten på Vasevej, hvor togskinnerne løber over. Uheldet var sket ved, at en lastbil havde påkørt viadukten, idet lastbilen var for høj. Føreren fik sænket køretøjet, således lastbilen kunne bakke ud, og DSB kom til og inspicerede viadukten, der ikke umiddelbart havde lidt skade.

 

Kørsel uden førerret

Frederikssund: Klokken 14.38 blev en 52-årig mandlig varevognsfører fra Frederikssund standset og kontrolleret på Heimdalsvej. Her viste det sig, at manden ikke besad retten til at føre køretøjet, og han blev derfor sigtet for at have gjort det alligevel.

Mand sigtet for vold

Farum: Mandag klokken 17.01 anmeldte en 27-årig mand fra Farum, at han var blevet slået og skubbet gennem en glasdør i et værksted på Rugmarken. Episoden skete ifølge anmeldelsen klokken 14.45, hvor en 31-årig mand kom ind på værkstedet. Herefter opstod der noget tumult, under hvilket den 31-årige slog og skubbede den 27-årige. Den 31-årige blev sigtet for vold og afhørt til sagen.

 

Havemøbler stjålet 

Hornbæk: To solvogne er mellem søndag aften klokken 18.00 og mandag eftermiddag klokken 14.30 blevet stjålet fra en terrasse ved et sommerhus på Ventegodtvej. Tyveriet blev anmeldt klokken 17.02.

 

Stjal chokoladebar

Kgs. Lyngby: En 13-årig dreng fra Græsted blev mandag aften klokken 18.33 taget for butikstyveri i Normal i Lyngby Storcenter. På grund af drengens unge alder blev både hans forældre og de sociale myndigheder underrettet om sagen.

 

Tricktyve på spil i møbelforretning

Hellerup: Tre tricktyve var mandag aften på spil i møbelforretningen Purehome på Strandvejen. Her kom de klokken 18.00 ind i forretningen, hvor den ene stillede en masse spørgsmål om de udstillede møbler. Efter godt 10 minutter forlod de forretningen og herefter opdagede medarbejderen på stedet, at en taske med en bærbar pc var blevet stjålet. De tre personer beskrives som A: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm høj og spinkel af bygning, hvid i huden med sort kort hår. B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170 cm høj og spinkel af bygning, hvid i huden med langt mørkt hår. C: Mand, østeuropæisk af udseende, 32-35 år, 175 cm høj og muskuløs af bygning, hvid i huden med sort kort hår med et år på venstre side af ansigtet. Han talte fransk/engelsk og var iklædt mørk blazer, mørke jeans, sort trøje samt guldsmykker.

Høj musik fra båd

Rungsted Kyst: En patrulje kom 23.38 til Rungsted Havn, hvor en fest på en båd generede de omkringliggende med høj musik. Festdeltagerne blev derfor bedt om at dæmpe sig.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 9.-10. august 2021

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 9.-10. august 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

HAVNEKONTROL I LYSTBÅDEHAVNE

Politiets udlændingekontrolafdeling havde mandag en grænsekontrol i flere af lystbådehavnene på Falster og i Sydsjælland. Kontrollen omfattede Lergraven på Prinsholmvej, Hesnæs havn, Gåbense havn, Madsnedsund, og Bogø By. Der var kun ganske få skibe i havnene og ingen udenlandske fartøjer, og der blev ikke registreret nogen lovovertrædelser.

 

SKOLESTART

For at få skoleeleverne sikkert frem, er politiet her ved skolestarten til stede ved de forskellige skoler i politikredsen for at vejlede de mange nye trafikanter – og deres forældre. Mandag morgen var politiet ved Kobberbakkeskolen, Sct. Jørgens afdeling i Næstved. Her blev en enkelt sigtet for at køre mod færdselsretningen og en fik en p-afgift for at standse ulovligt. Politiet var også ved Korskildeskolen, Horslunde Realskole, Privatskolen Nakskov, Vemmelev skole, og Nymarksskolen, Marievangsskolen og Dyhrs Skole i Slagelse. Der blev ikke registreret nogen færdselslovsovertrædelser, og kontrollerne fortsætter de nærmeste dage.

 

TAPPERNØJE: I skole på hurtig knallert

Undervejs til en færdselskontrol i forbindelse med skolestarten så en politibetjent mandag morgen en knallertkører på Brøderupvej ved Tappernøje, og det så ud til at gå lige rigelig hurtigt. Knallerten stod på Fladsåskolen, da politiet nåede frem, og her fik betjenten kontakt til ejeren, en 15-årig dreng fra lokalområdet. Knallerten blev testet på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og derfor blev den 15-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

RØDBYHAVN: Bøde for menneskesmugling

Mandag klokken 13.30 kontrollerede politiet en international bus, der ankom med færgen til Rødbyhavn. Med i bussen var et udenlandsk ægtepar og deres 8-årige datter, og manden, som havde bopæl i Finland, kunne fremvise både pas og opholdstilladelse, men hverken mor eller datter havde nogen gyldig rejselegitimation. Derfor blev den 34-årige mand anholdt og sigtet for menneskesmugling. Efter afhøring på politistationen i Rødbyhavn blev han løsladt igen klokken 19.27, hvor han betalte en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven.

 

DALMOSE: 16-årig på ulovlig knallert

Politiet standsede mandag klokken 15.30 en 16-årig dreng fra Sandved, der kom kørende på knallert ad Hyllestedvej i Dalmose. Hans knallert blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Derfor blev den 16-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.

 

RØDBYHAVN: Havde hash og MDMA med i bagagen

Ved en indrejsekontrol mandag klokken 22.30 i Rødbyhavn fandt politiet 4,8 gram hash og 2,2 gram MDMA hos en 25-årig udenlandsk mand, der netop var ankommet med færgen. Den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han fik en bøde på 3.500 kroner for overtrædelsen.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Lundby Svinøvej Hus Fredag klokken 19.00 – mandag klokken 7.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nakskov Rosenvænget Hus Mandag klokken 5.00 Jagtknive og personlige papirer
Vordingborg Nyraad Hovedgade Hus Torsdag klokken 12.00 – mandag klokken 18.30 Smykker

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller: 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Åsøvej Mandag klokken 8.55-10.25 ATK 19 1 60 km/t 76 km/t
Næstved Nygårdsvej ved Abrikosvej Mandag klokken 11.57-12.57 ATK 74 4 50 km/t 62 km/t
Slagelse Bildsøvej, Kirke Stillinge Mandag klokken 6.13-8.30 ATK 130 23 50 km/t 92 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Slagelse Drøsselbjergvej Mandag klokken 11.16-12.05 ATK – bestilt færdselskontrol 29
Slagelse Kongstedvej Mandag klokken 8.59-10.30 ATK – bestilt færdselskontrol 51 6 40 km/t 56 km/t Et klip

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol: 

By Vej Tidspunkt
Næstved Kyse Bygade Mandag klokken 12.15-13.45 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Kirkebjergvej, Fodby Mandag klokken 13.57 19-årig mand fra Karrebæk Narkokørsel. Den 19-årige havde flere små poser med i alt 1,6 gram kokain og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 22.20 63-årig mand fra Fensmark Spirituskørsel
Næstved Vestre Ringvej Mandag klokken 20.59 20-årig mand fra Gentofte Narkokørsel. Der lugtede af hash i bilen, og den sigtede havde 1,7 gram hash på sig. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

 

MUSIK TIL ULEMPE 

Det seneste døgn har politiet modtaget en enkelt anmeldelse om musik til ulempe:

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
1

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 10. august 2021

Bornholms Politi

Spirituskørsel

Mandag d. 9. august kl. 1940 modtog politiet et opkald fra en opmærksom borger, der havde mistanke om spirituskørsel til en forankørende bil, der blev ført slingrende. Bilisten blev af en politipatrulje bragt til standsning på Skelhøjvej ved Nyker, hvor en 62 årig mand bosiddende på Bornholm blev skønnet alkoholpåvirket og anholdt. Den 62 årige blev bragt til Bornholms Hospital til en blodprøveudtagelse og derefter løsladt.

 

Målrettet hastighedsindsats

Mandag d. 9. august kl. 2112 på Aabyvej ved Nyker, førte en 66 årig mand, bosiddende i Norge, en bil med anhænger, hvor han blev målt til at køre 97 km/t.

 

Hastighed- ATK

Mandag d. 9. august holdt ATK bilen på Torneværksvej i Rønne i 50 km-zonen, i tidsperioden 0730 – 0930, her var der ingen der blev målt til at køre for hurtigt.

På Søndre Landevej i Nylars i 80 km-zonen holdt ATK bilen i tidsrummet 1000 – 1415, her blev 9 billister målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 97 km/t.

 

Kilde: Bornholms Politi / 10. august 2021

Fyns Politi

Assens

Indbrud i øvrigt
5560 Aarup – Kertevej
Anmeldt: 09/08/2021 11:33
Sket: 07/08/2021 06:50 – 07/08/2021 07:50
Indstigning via kælderdøren. Stjålet: intet stjålet.

Tyveri fra personbil forsøg
5690 Tommerup – Kroggårdsvænget
Anmeldt: 09/08/2021 11:52
Sket: 08/08/2021 13:00 – 09/08/2021 11:45
Personbil Ford forsøgt opbrudt på førersiden ved det lille vindue bagest i bilen.

Færdselsuheld
5610 Assens – Fåborgvej
Anmeldt: 09/08/2021 16:49
Sket: 09/08/2021 16:49
Part 1,  kørte ad Rybergsvej i nordøstlig retning ud i krydset Rybergsvej/Faaborgvej, hvor der skete et sammenstød med part 2, personbil, som kørte ad Faaborgvej i sydøstlig retning. Ingen personskade mindre materiel skade.

Færdselsuheld
5690 Tommerup – Kirkevej
Anmeldt: 09/08/2021 08:59
Sket: 09/08/2021 08:59
Part 1 førte blå Mercedes i sydlig retning ad Kirkevej og påkørte af ukendte årsager modkørende part 2 under forbikørslen, udfor Stærmosevej. Part 1 fortsatte i sydlig retning efter påkørslen, men part 2 kørte efter og fik part 1 til at standse. Føreren, der talte dansk, flygtede fra stedet da han blev bedt om oplysninger til forsikringen. Part 1 blev beskrevet som værende: A: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Iført: Sort vindjakke med hætte, mørkeblå jeans, mørke sko med grålig hæl, hat/kasket.

 

Faaborg/Midtfyn

Indbrud i virksomhed
5750 Ringe – Ravnshøjgyden
Anmeldt: 09/08/2021 09:03
Sket: 08/08/2021 20:00 – 09/08/2021 06:45
Indgang ukendt. Stjålne genstande: Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5750 Ringe – Ravnshøjgyden
Anmeldt: 09/08/2021 09:03
Sket: 08/08/2021 20:00 – 09/08/2021 06:45
Blev det konstateret at der havde været indbrud i privat beboelse på stedet. Fra en pung i et køkkenskab var der stjålet kontanter.

Hærværk
5750 Ringe – Platan Allé
Anmeldt: 09/08/2021 08:46
Sket: 08/08/2021 22:15 – 09/08/2021 08:50
Ukendt gerningsmænd havde udøvet hærværk på anmelders campingvogn, idet der var sprayet svin med spraymaling bagpå v. nummerpladen. Ydermere var der sprayet på nummerpladen.

 

Kerteminde

Intet til døgnrapporten

 

Langeland

Intet til døgnrapporten

Middelfart

Vold
5463 Harndrup – Ejbyvej
Anmeldt: 09/08/2021 12:43
Sket: 06/08/2021 19:00 – 06/08/2021 20:00
Anmeldelse af vold. Anmelder havde fra fortovskanten forsøgt kontakt til en hund i haven som gøede voldsom. Gerningsmand tildelte efterfølgende anmelder knytnæveslag i ansigtet med hovedpine og mindre rift ved venstre øje til følge.

Nordfyn

Færdselsuheld
5491 Blommenslyst – Fynske Motorvej
Anmeldt: 09/08/2021 15:53
Sket: 09/08/2021 15:53
Anmelder oplyste, at han var blevet påkørt på motorvejen i forbindelse med sammenfletning, køretøjet var efterfølgende kørt fra stedet. Anmelder oplyste registreringsnummeret på den flygtende part.

 

Nyborg

Røveri mod andre
5800 Nyborg – Adelgade
Anmeldt: 09/08/2021 22:26
Sket: 09/08/2021 22:15 – 09/08/2021 22:20
Gerningsmand tiltvang sig under trussel med kniv mod en ansat i spillehallen Pitten et kontantbeløb. Gerningsmanden blev beskrevet som: A. Mand, ca. 190-195 cm høj, almindelig af bygning, muligvis med blå øjne. Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser, sorte kondisko, sorte handsker og sort skimaske. Medbragt: Skuldertaske/sportstaske og en kniv på ca. 10 til 12 cm. Gerningsmanden undløb fra spillehallen.

Færdselsuheld med personskade
5871 Frørup – Svendborg Landevej
Anmeldt: 09/08/2021 12:37
Sket: 09/08/2021 12:37
2 biler kørt sammen. Påkørsel bagfra, alle ude, vågne og bevidste. Ambulance sendt. Patrulje sendt.

 

Odense

Trussel mod polititjenestemand
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 10/08/2021 00:40
Sket: 10/08/2021 00:40 – 10/08/2021 00:41
Sagens person fremsagde trusler mod polititjenestemand.

Trussel mod polititjenestemand
5000 Odense C – Klingenberg
Anmeldt: 10/08/2021 00:43
Sket: 10/08/2021 00:43 – 10/08/2021 00:44
Sagens person fremsagde trusler mod polititjenestemand.

Brand i køretøj
5220 Odense SØ – Langagervej
Anmeldt: 10/08/2021 02:14
Sket: 10/08/2021 02:14
Ild i bil på p-plads ved hundeskov. Anmelder har set det fra Ørbækvej hvor hun bor og ikke set nogen personer på stedet. Anmelder hørte et bilhorn 2 gange, kiggede ud af vinduet og så bilen i brand.

Indbrud i garage/udhus
5240 Odense NØ – Gillestedvej
Anmeldt: 09/08/2021 14:38
Sket: 05/08/2021 18:00 – 06/08/2021 08:00
Indstigning via opbrudt skydeport. Stjålet: en oplader til traktorbatteri ukendt mærke.

Indbrud i virksomhed
5270 Odense N – Højager
Anmeldt: 09/08/2021 14:00
Sket: 07/08/2021 14:00 – 09/08/2021 11:44
Indbrud i bygningskompleks/erhvervsleje. Der var stjålet to rammer øl, nøgler, div. værktøj, minigraver, motortrillebør, højtryksspuler, malersprøjteudstyr, motorsav mm.

Brugstyveri af andet motorkøretøj
5270 Odense N – Højager
Anmeldt: 09/08/2021 14:00
Sket: 07/08/2021 14:00 – 09/08/2021 11:44
Minigraver, stel. nr.: YMRVI012EHAJ2F428 stjålet fra lagerhal/erhvervsleje

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Vindegade
Anmeldt: 09/08/2021 14:26
Sket: 07/08/2021 23:30 – 08/08/2021 00:30
Fra jakkelomme havde anmelder/forurettede fået stjålet en mobiltelefon af mærket Apple iPhone 8,

Tyveri fra personbil
5240 Odense NØ – Fyrreparken
Anmeldt: 09/08/2021 09:25
Sket: 08/08/2021 22:00 – 09/08/2021 08:30
Venstre bagerste fælge med dæk stjålet fra, mørkebrun Mazda, personbil.

Butikstyveri
5210 Odense NV – Snorresvej
Anmeldt: 09/08/2021 08:32
Sket: 09/08/2021 08:32
Butikstyveri: Anmelder, som er ansat i Aldi på nævnte adresse ringer, at en butikstyv har indfundet sig i butikken. Han har netop stjålet varer fra butikken hvilket han har gjort før og fået af vide at han ikke er ønsket. Sagens person stjal spiritus fra butikken og forlod kasselinjen uden at betale. Konfronteret uden for butik.

 

Svendborg

Vold mod nogen i offentlig tjeneste
5771 Stenstrup – Højevej
Anmeldt: 09/08/2021 22:52
Sket: 09/08/2021 22:52
Sigtede var i løbet af aftenen blevet tiltagende vred. Sigtede havde i den forbindelse taget fat i forurettedes skæg, holdt en hånd på hans hals samt slået/skubbet forurettede på højre skulder. Sigtede var påvirket i svær grad og blev kørt til afrusning på Odense PG.

Indbrud i garage/udhus
5762 Vester-Skernninge – Fåborgvej
Anmeldt: 09/08/2021 13:20
Sket: 08/08/2021 17:00 – 09/08/2021 12:30
Hængelås på port ind til garage opbrudt. Fra garage var stjålet Stiga Estate Master Hst havetraktor,

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Bregningevej
Anmeldt: 09/08/2021 11:30
Sket: 09/08/2021 11:30
Mindre færdselsuheld. Patrulje i nærheden kigger forbi.

Færdselsuheld med personskade
5700 Svendborg – Brovejen
Anmeldt: 09/08/2021 12:16
Sket: 09/08/2021 12:16
Færdselsuheld med 3 parter. Part 1, personbil lysegrå Skoda kom kørende i sydgående retning ad Brovejen mod Langeland, da denne overså part 2, der holdt stille som venstresvingede. Part 2, personbil mørkegrøn Skoda, blev herefter slynget over mod modkørende part 3, lastbil med hænger. Fører Part 1 kørt til tjek på Svendborg Sygehus, det samme med fører og passager i Part 2.

 

Ærø

Intet til døgnrapporten

 

Kilde: Fyns Politi / 9. august 2021