Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 12. august 2020

Københavns Vestegns Politi

Indbrud i virksomhed i Ballerup

Mandag den 10. august kl. 05.28 blev det anmeldt, at der havde været indbrud i en virksomhed på Metalbuen i Ballerup. Der var bl.a. blevet stjålet elektronisk udstyr. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Tyveri fra varebil i Skovlunde

mandag den 10. august kl. 07.45 blev det anmeldt, at der i tidsrummet mellem fredag den 7. august kl. 15 og mandag den 10. august kl. 07.45 havde været tyveri fra en varebil på Literbuen. En rude var blevet knust, og der var bl.a. stjålet værktøj.

 

Anholdt for narkokørsel i Brøndby

Tirsdag den 11. august kl. 00.34 standsede en patrulje rutinemæssigt en bil på Nykær i Brøndby. Patruljen vurderede, at føreren af bilen, en 21-årig mand, var påvirket, hvilket en narkometertest bekræftede. Den 21-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel og kørt til politigården i Albertslund for blodprøve. Han erkendte forholdet i øjeblikket.

 

Tyveri fra personbil i Rødovre

Mandag den 10. august kl. 12.30 blev det anmeldt, at der havde været tyveri fra en personbil på Borgmester G. Jensens Vej i tidsrummet mellem søndag den 9. august kl. 19 og mandag den 10. august kl. 11.45. En rude var knust, og der var bl.a. stjålet en GPS.

 

Spirituskørsel førte bl.a. til konfiskation af bil

Konfiskation af bilen, 30 dages betinget fængsel, bøde og frakendelse af kørekortet. Det var straffen, da en 45-årig mand blev dømt for to tilfælde af spirituskørsel i Vallensbæk og Ballerup. I et af tilfældene var promillen på 3,54. Sagen kom til politiets kendskab, fordi en god borger ringede og fortalte, at manden havde sat sig påvirket bag rattet.

 

Anholdt for spirituskørsel i Albertslund

Tirsdag den 11. august kl. 21.29 blev det anmeldt, at der kørte en mulig spritbilist på Nordmarks Allé. En patrulje var lige i nærheden og tog kontakt til føreren, en 52-årig mand. En alkometertest viste en for høj promille, så manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

Kilde: Københavns Vestegns Politi / 10.-12. august 2020

Midt - og Vestsjællands Politi

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ringstedvej, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Tåstruphøj, Holbæk
Holmevej, Solrød Strand
Brinken, Havdrup
Rørdrumsvej, Solrød Strand
Lergravsvej, Tåstrup, Holbæk
Gadesvinget, Greve
Egetoftevej, Højby
Hovgårds Alle, Solrød Strand

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Grundlovsforhør i sag om røveri – Kordilgade, Kalundborg

En 19-årig kvinde fra Kalundborg fremstilles i dag kl. 11.30 i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk i en sag om et røveri, som blev begået tirsdag aften omkring kl. 22.00, hvor en 41-årig mand fra Slagelse blev overfaldet på en adresse i Kordilgade og frataget et mindre kontantbeløb. Den 41-årig pådrog sig ved røveriet en flænge i ansigtet og blev behandlet på sygehuset, men hans skader var ikke livstruende. Den 19-årige kvinde blev anholdt senere på aftenen, da hun er mistænkt for at have en rolle i sagen. Anklageren begærer dørlukning under retsmødet, så derfor kan der ikke oplyses yderligere om sagens omstændigheder på nuværende tidspunkt.

 

Fodgænger påkørt – Svellebakken, Veddinge, Fårevejle St. – Odsherred

kl. 10.23 fik politiet anmeldelse om, at der omkring kl. 09.00 var sket et færdselsuheld på Svellebakken i Fårevejle. En 79-årig kvinde fra lokalområdet trak sin cykel op ad Svellebakken, da en bilist som passerede kvinden, kom til at køre over hendes ene fod. Føreren af bilen, en 89-årig mand fra lokalområdet standsede op og var meget ked af uheldet. Han kørte den tilskadekomne kvinde på hospitalet, hvor hun blev behandlet for et brud på foden. Sagen blev anmeldt til politiet af pårørende til den tilskadekomne kvinde, og politiet optog rapport i sagen for at undersøge omstændighederne omkring uheldet.

 

Arbejdsulykke – Navervænget, Roskilde

Kl. 11.04 kom et alarmopkald om tilskadekomst ved en asfaltvirksomhed. En 52-årig mand fra Vemmelev havde fået et varmt asfaltprodukt kaldt bitumen over benene i forbindelse med at et rør skulle skiftes på en tank. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor manden havde pådraget sig svær forbrænding på underbenene. Han blev kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter. Politiet skrev rapport om sagen og underrettede arbejdstilsynet om ulykken.

 

Butikstyveri – Vallekildevej, Hørve – Odsherred

Kl. 14.11 tilbageholdt personalet i Fakta en udenlandsk mand, da han havde stjålet fra butikken. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 43-årig mand fra Rumænien med arbejde i Danmark. Han gik ind i supermarkedet for at købe øl, men tog samtidig nogle pakker fersk svinekød i sin taske. Ved kassen betalte han kun for øllene, hvorefter han forlod butikken uden at betale for kødet. Han blev sigtet for butikstyveriet og kan forvente at få en bøde i sagen.

 

Færdselsuheld – Kalundborgvej, Kalundborg

Kl.16.29 skete et sammenstød på Kalundborgvej ud for nr. 116. En 63-årig mand fra Kalundborg fik det dårligt under kørslen og trak over i den modkørende vejbane, hvor hans bil stødte sammen med en modkørende bil, der blev ført af en 61-årig kvinde fra Holbæk. Den 63-åriges bil ramte den kvindelige bilist på venstre side af køretøjer, så hendes bil blev skubbet i grøften. Vejen var spærret i forbindelse med uheldet, men efter omkring tyve minutter kunne trafikken glide langsomt forbi uheldsstedet. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Politiet optog rapport i sagen.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 11.-12. august 2020

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Aarhus kl. 12.00

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 12.00 en 23-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for voldtægt af en 10-årig pige, som han er i familie med. Overgrebet skete ifølge sigtelsen i juli på en adresse i Aarhus.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

 

**

 

Uheld med ukrudtsbrænder forårsagede brand

En 71-årig mand kom tirsdag morgen kl. 9.00 galt afsted med en ukrudtsbrænder og kom til at starte en brand i et redskabsrum på Skelagervej i Aarhus N. I første omgang forsøgte manden selv at få slukket branden, og han fik ved den lejlighed nogle mindre brandskader.

Brandvæsnet blev tilkaldt, og de fik slukket ilden og kølet et par gasflasker ned, som var i fare for at eksplodere.

Den 71-årige blev kørt til skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

 

**

 

Brød ind i kælder og tog benene på nakken

En 24-årig mand, der sad og læste i en baggård på Marselisborg Allé, hvor han bor, fik tirsdag kl. 10.36 pludseligt øje på en mand, der hoppede over et hegn og ind til nabobygningen. Manden gik derefter ned i bygningens kælder, hvor den 24-årige kunne høre en rude blive knust. Den 24-årige skyndte sig over til kælderen, hvor et vindue ganske rigtigt var blevet smadret. I kælderen traf han en fremmed mand, der var på vej ud.

Manden havde svært ved at give en god forklaring på, hvad han lavede på stedet, og den 24-årige bad ham vente, mens politiet blev kontaktet. Manden tog dog benene på nakken og løb derfra i fuld fart. Politiet kom kort efter til stedet, og flere patruljer ledte efter den flygtende mand. Det lykkedes dog ikke i denne omgang at få fat i ham.

Det er endnu uvist, om var stjålet noget fra kælderen.

Manden, der blev set ved indbruddet, beskrives som:

• Østeuropæisk af udseende, brun i huden
• Ca. 30-35 år
• Ca. 175-180 cm høj, spinkel
• Kort, sort hår
• Iført shorts, en blå cardigan med røde striber og en tynd hvid stribe ned langs armene
• Cyklede på en lyseblå damecykel
• Talte dansk med accent

Har du oplysninger om manden, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

 

**

 

Bil i brand i Brabrand

Politi og brandvæsen blev tirsdag kl. 9.07 kaldt til en brand i en bil på en parkeringsplads på Inger Christensens Gade i Brabrand. Brandvæsnet fik hurtigt branden under kontrol, og ilden nåede ikke at brede sig til andre biler.

Ingen personer kom til skade ved branden, som formentligt er opstået i noget elektronik, der lå i handskerummet.

 

**

 

Mand blottede sig efter afvisning

En 26-årig kvinde anmeldte natten til onsdag, at en fremmed mand kl. 00.53 havde blottet sig foran hende. Kvinden fortalte, at hun sad på ”Den Spanske Trappe” på Immervad i Aarhus sammen med en veninde, da manden henvendte sig og ville sidde ved siden af kvinderne og snakke med dem.

De to kvinder afviste mandens selskab, og det gjorde ham så sur, at han viste dem en ”fuck-finger”, hvorefter han trak bukserne ned og rystede sit lem foran dem. Han gik fra stedet, men kom hurtigt tilbage og viftede igen med sit lem tæt på kvinderne, inden han gik derfra.

Manden beskrives som:

• Brun i huden
• Ca. 35 år
• Ca. 175 cm høj
• Kronraget
• Iført sort polo, mørkegrå Cargo-shorts og sorte sko
• Havde grå rygsæk på
• Talte engelsk

 

**

 

Bilbrand i Viby

Østjyllands Politi fik natten til onsdag kl. 01.25 en anmeldelse om, at der var brand i en bil på en parkeringsplads på Damagervej i Viby. Da politi og brandvæsen kom frem, var bilen overtændt, og der stod kraftige flammer op fra den. Brandvæsnet fik slukket ilden, der ikke bredte sig til andre biler.

Ingen personer kom til skader. Det er endnu uvist, hvad brandårsagen var.

 

**

 

Færdsel

Tirsdag kl. 14.02 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Bavnehøjvej ved Grenaa. Patruljen fandt en mindre mængde hash i bilen, som den 19-årige også blev sigtet for at besidde.

Tirsdag kl. 19.03 skete der et færdselsuheld i krydset Nordre Kattegatvej/Hammelevvej i Grenaa. En 27-årig kvindelig bilist og en 62-årig mandlig bilist kørte sammen i krydset. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Jernbanegade i Randers C begået tirsdag den 11/8 kl. 5.30
• På Marselisborg Allé i Aarhus C begået tirsdag d. 11/8 kl. 10.36
• På Enebærvej i Risskov begået mellem fredag d. 24/7 kl. 15.15 og mandag d. 10/8 kl. 15.00

 

Kilde: Østjyllands Politi / 12. august 2020

Nordsjællands Politi

Cyklist påkørt

Hellerup: Tirsdag morgen klokken 07.57 blev en 61-årig mandlig cyklist fra Humlebæk påkørt af en ukendt bilist, da han kom cyklende ad Strandvejen. Ved Tranegårdsvej svingede bilisten til højre og selvom den 61-årige cyklist forsøgte at undvige, blev han ramt af bilen og måtte efterfølgende på skadestuen. Bilisten kørte fra stedet, men politiet er bekendt med bilens registreringsnummer.

 

Stenkast var stenslag

Kgs. Lyngby: Helsingørmotorvejen blev tirsdag morgen klokken 09.42 spærret i sydgående retning ved Rævehøjvej, da en mandlig bilist anmeldte, at han var blevet udkast for stemkast fra en motorvejsbro. Området blev undersøgt, men intet tydede på, at der var tale om andet end en stenslag fra vejen og strækningen blev efterfølgende åbnet for trafik igen.

 

Stjal deodorant

Helsingør: To piger på henholdsvis 13 og 14 år fra Helsingør blev tirsdag formiddag klokken 11.30 taget for butikstyveri i Normal, hvor de havde stjålet nogle deodoranter. På grund af pigernes unge alder blev deres forældre og de sociale myndigheder orienteret om sagen.

 

Sigtet for spirituskørsel

Hundested: En 53-årig mand med ukendt adresse blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han kørte ad Butiksvej. Manden blev kørt på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille. Han blev efterfølgende vurderet for beruset til at kunne løslades med det samme, og måtte derfor en tur i detentionen. Han blev løsladt igen klokken 17.36.

 

Kørte uden kørekort

Helsingør: Tirsdag eftermiddag klokken 17.47 påkørte en 49-årig mandlig motorcyklist fra Snekkersten en 48-årig mandlig bilist fra Helsingør. Påkørslen skete på Esrumvej og var formodentlig forårsaget af køkørsel. Det viste sig imidlertid, at motorcyklisten tidligere var frakendt kørekortet og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Ung mand overfaldet

Klampenborg: En 19-årig mand fra København blev tirsdag aften klokken 19.35 slået i ansigtet med knytnæve af en 33-årig mand med ukendt adresse. Overfaldet skete på Bellevue Strand, hvor den 19-årige havde bedt den 33-årige og en anden mand om at gå, da de opførte sig ubehageligt over for den 19-årige og hans kammerater. Pludselig var der en fra den 19-åriges vennegruppe, som slog ud efter den 33-årige, der altså kvitterede med et knytnæveslag til den 19-årige. Den 33-årige blev sigtet for vold.

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 11.-12. august 2020

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

SKOLESTART

Netop nu begynder skolen igen, og det betyder mange små, nye elever i trafikken. Derfor står politiet igen i år klar ved en række af områdets mange skoler i de tidlige morgentimer for at hjælpe med at sikre, at de nye trafikanter får en god og tryg skolestart, og at deres forældre bliver bevidst om god færdselsadfærd.

Tirsdag var politiet til stede på skolevejene og ved skolerne: Sofiendalsskolen i Haslev, Østerbro skole i Nykøbing, Søndermarksskolen i Slagelse, Pedersborg skole i Sorø, Kobberbakkeskolen på Englebjergvej ved Næstved, Marievangsskolen i Slagelse, Hammer skole ved Næstved, Svend Gøngeskolen i Lundby. Både børn og deres forældre blev vejledt, og kun i enkelte tilfælde måtte betjentene give bøder for at køre uden sikkerhedssele, manglende brug af sikkerhedsudstyr til børn og for overtrædelse af godsloven.

Også målebilerne fra politiets automatiske trafikkontrol var på gaden: På Løjtoftevej i Nakskov blev fem målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t, på Herlufsholm Alle i Næstved var der 43, der kan regne med en bøde for at køre mere end 50 km/t (og otte kørte så hurtigt, at de får et klip), og på Svingkærvej i Tappernøje var der en enkelt, der kørte for hurtigt.

Husk – Vis hensyn og vær ekstra opmærksom, når du færdes ved skolerne. Især netop nu, hvor der er mange, der er nye i trafikken og skal lære at færdes sikkert.

 

MARIBO: Hærværk på flere biler

Et sted mellem mandag klokken 16 og tirsdag klokken 10 er en række biler blevet udsat for hærværk, mens de holdt parkeret på Mellemgade i Maribo. Bilerne er alle blevet ridset langs den højre side. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set hærværket. Poltiet kan træffes på telefon 1-1-4.

 

SLAGELSE: Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse

Tirsdag formiddag var en kvinde kommet kørende ad en cykelsti på Sejrøvej i Slagelse, da en mand pludselig havde viftet til hende med sit blottede lem. Efter episoden gik manden videre ad stisystemet, og kvinden kontaktede politiet. Eftersom kvinden havde haft held til at filme manden på sin mobiltelefon, gik der ikke længe, før politibetjentene fandt frem til en 40-årig mand, der svarede til billederne. Han blev anholdt klokken 11.48 og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

NAKSKOV: Knallertkører kørte for hurtigt og viste fuckfinger

Måske var det varmen, der i går klokken 18.40 var steget en 17-årig ung mand til hovedet. I hvert fald opførte han sig ikke helt hensigtsmæssigt, da han kom kørende på knallert ad Strandvej i Nakskov. Dels kørte han hurtigere end tilladt og bar ikke styrthjelm, og da han opdagede politipatruljen, viste han dem sin langemand, og ville efterfølgende ikke standse, da han blev bedt om det. Der gik dog ikke længe, før politibetjentene havde fået ham stoppet, og udstyret ham med en sigtelse for manglende brug af styrthjelm, manglende agtpågivenhed, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

 

RØNNEDE: Mand sigtet for tyveri af diesel

I går klokken 15.08 tankede en mand diesel på en tankstation i Rønnede, men han kørte fra stedet uden at betale. Imidlertid har hans nummerplade noteret, og derfor var det en smal sag for politiet at finde frem til manden, der er 44 år og fra Lolland. Han blev sigtet for tyveri af diesel.

 

MARIBO: Tricktyveri

En mand kom i går klokken 17.10 ind på en cafe på Torvet i Maribo. Han bestilte en bolle og betalte med en 1000-kroneseddel. Han fik byttepenge, men påstod så, at han ikke havde fået det rigtige beløb tilbage og ville derfor lade handlen gå retur. I forvirringen slap han afsted med flere penge, end han kom ind med. Han beskrives som dansk af udseende, 60-65 år, 180 cm høj, kraftig, skaldet med lidt skæg på hagen. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 1-1-4.

 

RØDBY: 37-årig sigtet for vidnetrusler

En 47-årig mand blev i går aftes klokken 22.30 i Rødby truet af en 37-årig mand, der er sigtet i en sag, hvor den 47-årige er vidne. Det betød, at den 37-årige kort efter blev anholdt og sigtet for vidnetrusler. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag med henblik på varetægtsfængsling.

 

VORDINGBORG: Uro og ulovlige stoffer

I forbindelse med noget uro traf politiet i går klokken 23.03 to 18-årige fyre på Københavnsvej i Vordingborg, der af uvisse årsager opførte sig meget højrøstet. De blev begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen og den ene fik desuden en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer, da han havde både hash og kokain på sig.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 11. august 2020

Bornholms Politi

Færdsel

En 53-årig mand blev mandag kort før kl. 09 målt til at køre mindst 111 km/t på Poulskervej, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Han står nu til et klip i kortet.

 

En 25-årig mand kørte tirsdag eftermiddag frem for ubetinget vigepligt fra Robbedalevej til Aakirkebyvej. Uheldigvis for ham kørte han ud lige foran en patruljebil, der måtte bremse kraftigt op for at undgå påkørsel. Han står til klip i kørekortet for forseelsen.

 

ATK-bilen holdt tirsdag morgen på Nyker Hovedgade, hvor alle bilister overholdt fartgrænsen på 50 km/t.  Det samme gjorde sig gældende på Almegårdsvej i Rønne. Om eftermiddagen blev der målt på Søndre Landevej ved Nylars. Her blev 2 bilister taget for at køre for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 80 km/t.

 

Grænsekontrol

To svenskere fra Stockholm blev tirsdag afvist ved ankomsten med færgen kl. 11.50, da de kun havde planlagt for en enkelt overnatning.

 

Kilde: Bornholms Politi / 11.-12. august 2020

Fyns Politi

Assens

Tyveri af skib/båd/fly forsøg
5683 Hårby – Skovhaverne
Anmeldt: 11/08/2020 22:09
Sket: 11/08/2020 19:00 – 11/08/2020 20:45
Anmelder oplyste at båden var forsøgt stjålet uden held.

Tyveri af uregistreret køretøj
5690 Tommerup – Stationsvej
Anmeldt: 11/08/2020 18:41
Sket: 11/08/2020 18:41
Anmelder oplyser, at hendes mor for kort tid siden har fået stjålet sin scooter, sine nøgler m.v. Patrulje sendt, da anmelder nu kan se scooteren.

Spirituskørsel
5683 Hårby – Algade
Anmeldt: 11/08/2020 21:00
Sket: 11/08/2020 21:00
Sigtede førte motoriseret køretøj, havetraktor, i alkoholpåvirket tilstand.

 

Faaborg/Midtfyn

Vold
5750 Ringe – Østergade
Anmeldt: 11/08/2020 14:38
Sket: 11/08/2020 14:38
70-årig kvinde umotiveret overfaldet på gaden af sigtede.

Brand i øvrigt
5854 Gislev – Eskelundsvej
Anmeldt: 11/08/2020 19:58
Sket: 11/08/2020 19:58
Brand i pillefyr. Ikke brand/ild udenfor pillefyr.

 

Kerteminde

Manddrab, forsøg på
5330 Munkebo – Nørregade
Anmeldt: 11/08/2020 18:23
Sket: 11/08/2020 18:23
Mand stukket med kniv i maven. Efterfølgende afgået ved døden. 2 personer anholdt.

Indbrud i privat beboelse
5330 Munkebo – Stationsvej
Anmeldt: 11/08/2020 19:02
Sket: 07/08/2020 12:00 – 11/08/2020 18:00
Rude aflistet. Stjålet: 2 træ figurer, 4 stk. halskæder, guldring m/sten, sølvarmbånd med 10 stk. charms, sølv dagmarkors.

 

Langeland

Færdselsuheld
5953 Tranekær – Tranekærvej
Anmeldt: 11/08/2020 17:18
Sket: 11/08/2020 17:18
I forbindelse med overhaling af part 2, som var i færd med at foretage venstre sving ad Tranekærve, påkørte part 1 traktorens venstre forhjul, hvorved part 1s højre bagskærm blev ødelagt samt cykle på cykelstativ, som var var monteret bagpå.

Spirituskørsel
5900 Rudkøbing – Havnepladsen
Anmeldt: 12/08/2020 00:09
Sket: 12/08/2020 00:09
Sigtede førte lille knallert, uagtet at være alkoholpåvirket med en promille over det tilladte.

 

Middelfart

Intet til døgnrapporten.

 

Nordfyn

Indbrud i sommerhus
5450 Otterup – Ahornvænget
Anmeldt: 11/08/2020 11:31
Sket: 11/08/2020 09:00 – 11/08/2020 09:10
Vindue stod åben. Herfra var der opbrudt vindue. Stjålet en sparebøsse og et vildtkamera.

 

Nyborg

Våbenloven, i øvrigt
5540 Ullerslev – Nyborgvej
Anmeldt: 11/08/2020 21:35
Sket: 11/08/2020 21:35
Forurettede fundet i besiddelse af 1 stk. baseball bat og 1 stk. Totenschlæger.

Indbrud i privat beboelse
5540 Ullerslev – Engvej
Anmeldt: 11/08/2020 18:36
Sket: 08/08/2020 08:00 – 11/08/2020 18:00
Usikkerhed omkring indstigning. Manglende overblik over stjålne genstande.

Færdselsuheld
5853 Ørbæk – Nyborgvej
Anmeldt: 11/08/2020 18:56
Sket: 11/08/2020 18:55
Cykelryttere stødt sammen på dobbeltrettet cykelsti i forbindelse med overhaling. Tre cykelryttere væltet, to cykelryttere kørt på skadestuen.

 

Odense

Vold mod polititjenestemand
5000 Odense C – Kløvervænget
Anmeldt: 12/08/2020 00:18
Sket: 12/08/2020 00:18
Sigtede satte sig til modværge i forbindelse med anholdelse, hvorunder han sparkede betjent.

Vold
5240 Odense NØ – Rågelundvej
Anmeldt: 11/08/2020 16:10
Sket: 11/08/2020 15:45 – 11/08/2020 16:00
Forurettede var blevet tildelt knytnæveslag i ansigtet og spark på kroppen.

Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum
5000 Odense C – Kirkegårds Allé
Anmeldt: 11/08/2020 17:50
Sket: 11/08/2020 17:50
Rude slået itu. Intet stjålet. Signalementer: A: Mand, 180-185, kraftig, dansk, sort scooterhjelm, hvid tank top og mørke shorts. Køretøjer: Knallert.

Indbrud i privat beboelse
5250 Odense SV – Villasmindevej
Anmeldt: 11/08/2020 15:24
Sket: 28/07/2020 08:00 – 02/08/2020 16:00
Indstigning i bolig, hvorved at der blev stjålet guldsmykker.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Sdr. Boulevard
Anmeldt: 11/08/2020 09:30
Sket: 10/08/2020 15:20 – 11/08/2020 09:20
Sort, Ford Fiesta, årgang 2014, personbil. Gerningsmand havde knust venstre og højre siderude i bagdør. Gerningsmanden havde foretaget indstigning samt gennemrodet køretøjet. Intet stjålet.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Jernbanegade
Anmeldt: 11/08/2020 13:45
Sket: 10/08/2020 16:00 – 11/08/2020 09:30
Fra taske stjålet sort læder pung. Anmelder oplyste, at forurettede havde lagt sin pung i sin taske. Da forurettede skulle bruge pungen fra tasken var den væk.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej
Anmeldt: 11/08/2020 19:49
Sket: 11/08/2020 14:00 – 11/08/2020 19:40
Fra taske var der stjålet en sort skindpung.

Færdselsuheld
5240 Odense NØ – Åsum Bygade
Anmeldt: 11/08/2020 07:35
Sket: 11/08/2020 07:35
Part 1 holdt tilbage for en cykel ved rundkørslen. Da part 1 kørte ud af rundkørslen, blev han påkørt af part 2, som ikke havde holdt tilstrækkelig afstand. Part 2 kørte herefter op på venstre side af part 1 og forlod stedet.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Klingenberg
Anmeldt: 11/08/2020 18:58
Sket: 11/08/2020 18:58
Sigtede havde kastet med flasker, råbt højt og havde forsøgt at indlede sig i slagsmål med en ukendt person.

 

Svendborg

Færdselsuheld og spirituskørsel
5700 Svendborg – Porthusvej
Anmeldt: 11/08/2020 16:06
Sket: 11/08/2020 16:06
Part 1 kørte nordlig retning og påkørte part 2 i sydlig retning.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5762 Vester-Skernninge – Eskebjergvej
Anmeldt: 11/08/2020 12:15
Sket: 11/08/2002 12:15
I forbindelse med eftersættelse førte sigtede uindregistreret personbil på trods af at være påvirket af euforiserende stoffer.

Ærø

Intet tildøgnrapporten.

 

Kilde: Fyns Politi / 11. august 2020