Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 20. september 2021

Midt - og Vestsjællands Politi

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Asnæs Centret, Asnæs
Himmelev Bygade, Himmelev, Roskilde
Klosterparks Alle, Ringsted
Kalundborgvej, Tuse, Holbæk

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Lyndby Gade, Lyndby, Kirke-Hyllinge
Solhegnet, Mosede, Greve
Lundemosen, Greve
Glentevej, Jyllinge
Bredager, Greve
Krænkerupvej, Knudstrup, Høng
Læghegnet, Jyllinge
Tjurgården, Greve
Bondager, Greve
Ericavej, Jyllinge
Gørlev Landevej, Gørlev
Fasanvej, Greve
Lerås, Greve
Ternehaven, Roskilde
Låddenhøj, Roskilde
Holmebækhuse, Herfølge
Boholteparken, Køge
Tjørnevej, St. Tårnby, Hårlev
Strandvej, Høng
Ørsteds Hestehave, Ørsted, Viby Sj.
Urhøjvej, Bjerge, Store Fuglede

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Vadestedet, Ebbeløkke, Nykøbing Sj.
Pilebakken, Veddinge Bakker, Fårevejle

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Bag Kirken, Højby
Centervejen, Asnæs

Tyveri fra køretøjer:

Store Bøgeskovvej, Gyrstinge, Ringsted

Fredag – lørdag

 

Frontalsammenstød fik campingvogn ud af kurs – Kirkeåsvejen, Højby Sj. – Odsherred

Kl. 09.39 skete et sammenstød på Kirkeåsvejen i Højby Sj., da en bil af ukendte årsager kørte over i de modkørendes vejbane og ramte campingsidespejlet på en modkørende bil. Bilisten, en 27-årig mand fra Island, mistede herefter herredømmet over sin bil, som ramte bagskærmen på den modkørende bil og kørte videre ind i den campingvogn, som blev trukket efter bilen. Campingvognen blev revet af bilen, og ramte en bilist, en 57-årig mand fra Ålborg, som kørte bag ved campingvognen. Den 57-åriges bil blev delvist dækket af campingvognen, som landede oven på køretøjet. Den 27-åriges bil fortsatte tilbage i egen vognbane, hvor den standsede.

Politi og redning kørte til stedet, hvor der også blev sendt en lægehelikopter, da der var mistanke om, at den 27-årige islænding havde pådraget sig alvorlige skader, da han blev fastklemt i bilen, som følge af uheldet. Vejen blev afspærret, mens redningen og politiets undersøgelser stod på.

Den 27-årige blev fløjet til Rigshospitaltet til behandling og en bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Ingen andre personer kom alvorligt til skade, men den 57-årige blev indbragt med ambulance til tjek på sygehuset. Bilerne blev kørt væk på ladvogn, og en kran blev sendt til stedet for at bjerge den forulykkede campingvogn. Vejen var igen fri hen på eftermiddagen, da campingvognen var blevet kørt væk.

Politiet optog rapport i sagen, for at klarlægge omstændighederne ved uheldet. Den 27-årige fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve til undersøgelse af, om han var påvirket under kørslen. Den 27-årige pådrog sig alvorlige kvæstelser og er fortsat indlagt til behandling. Han vil senere blive afhørt til uheldssagen, når hans tilstand tillader det. Politiet afventer desuden Bilinspektørens rapport i sagen.

 

Truende butikstyve – Frejasvej, Holbæk

Kl. 11.19 anmeldte personalet i Biltema i Holbæk Megacenter, at de kort forinden havde taget to mænd i at stjæle værktøj fra forretningen. Da en medarbejder ville tilbageholde de to mænd, truede de personalet, og det lykkedes mændene at køre fra stedet i en mindre varebil.

Mændene beskrives som.
A: mand, 25-30 år, 180 cm høj, tynd af bygning, kort blondt hår, iført sort dynejakke og sorte arbejdsbukser, har tatoveringer ved hænderne.
B: mand, 25-30 år, 185 cm høj, tynd af bygning, iført mørk hættetrøje og ankelshorts.

Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at finde frem til de to butikstyve med den truende adfærd. Vidner, som har bemærket de to mænd, og som kan komme med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

 

Politiet fik en snak med unge ved Asnæscentret – Odsherred

Kl. 02.26 natten til lørdag lagde en patrulje vejen forbi Asnæscentret, hvor flere unge var samlet i festligt lag. Betjentene tog en god snak med de unge mennesker om, at færdes trygt i nattelivet, også når man har indtaget alkohol.

Patruljen traf også flere unge på knallert i Asnæs, som blev standset og kontrolleret. Politiet uddelte ingen bøder i forbindelse med kontrollen, men tog dialog med de unge om, hvordan de kunne køre knallert uden at genere andre. De unge i Asnæs tog positiv imod besøget fra patruljen, og der var en god stemning.

 

Lørdag – søndag:

 

Færdselsuheld – Algade, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 12.30 anmeldte en opmærksom mand, at han netop var kørt forbi en forulykket personbil på en grusvej ind til sukkerfabrikkens område. En patrulje kunne efterfølgende konstatere, at en efterlyst personbil var efterladt på stedet med punkterede dæk og efter påkørsel af et mindre vejtræ. Bilen var meldt stjålet fra Munkevangen i Kalundborg natten forinden, så politiet underrettede ejeren om findestedet. En ukendt fører af den stjålne bil havde kørt ad en grusvej og under kørslen ramt en høj kantsten inden påkørslen af vejtræet. Politiet undersøgte bilen i håb om at kunne få identificeret personer, der uberettiget har brugt bilen til kørsel i området. Det nøjagtige uheldstidspunkt kendes ikke, hvorfor politiet gerne vil i kontakt med personer, der kan give oplysninger om bilen og dens kørsel i Gørlev-området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Butikstyverier – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 15.45 anmeldte en vagtmand i outletcentret, at to udenlandske mænd var tilbageholdt som mistænkte for tyveri af varer fra en sportsbutik. Politiet fik i sportsbutikken kontakt til to lettiske mænd på 21 og 23 år, som blev anholdt og sigtet for tyveri af tøj og sko fra en sportsbutik og en tøjbutik til en værdi af ca. 1.800 kr. De var begge kommet ind i sportsbutikken og foregivet at være kunder, men stjal tøj og sko ved at forlade butikken uden at betale. Personalet havde dog opdaget deres tyverier og slog indledningsvist alarm til centrets vagtpersonale. Ved undersøgelse af deres færden i outletcentret fik politiet oplysninger om, at en brugt T-shirt var blevet efterladt i tøjbutikken. De to anholdte blev med assistance fra en tolk afhørt til de to sager og herefter løsladt, idet de begge har en arbejdsmæssig relation til Danmark. De kan begge forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.

 

Butik evakueret – Ølbycenter, Køge

Kl. 16.03 rykkede brandvæsnet og politiet ud til et supermarked, hvor der blev konstateret en svag røglugt. Af sikkerhedsmæssige årsager blev supermarkedet kortvarigt evakueret, indtil brandvæsnet og politiet fik klarlagt, at en pizzaovn med brænde havde afgivet uforholdsmæssigt meget røg i forbindelse med optændingen i et lokale over supermarkedet. Der var således ikke nogen egentlig brand, så der var ikke sket nogen skade på hverken bygninger eller personer. Politiet forlod området kl. ca. 16.25 og foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.

 

Butikstyveri udviklede sig – Rørmosen, Roskilde

Kl. 18.09 anmeldte en 31-årig mandlig butikskontrollant, at han havde forsøgt at tilbageholde en mand, som han mistænkte for at have stjålet varer fra supermarkedet Fakta. Manden havde i forbindelse med flugten slået butikskontrollanten for at slippe væk. Flere patruljer blev sendt til supermarkedet og området ved Sankt Hans, hvor den flygtede person sidst var set af butikskontrollanten, der havde løbet efter den mistænkte via Rørmosen og haveforeningen Vestervang til Sankt Hans-området. Den mistænkte havde efterladt en pose med varer, som måske stammede fra en anden forretning end supermarkedet Fakta, hvor butikskontrollanten havde observeret den mistænkte og gerne ville kontrollere ham, da han forlod butikken med posen med varer.

Den mistænkte blev beskrevet som: mand, 30-35 år, 180-185 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden, kronraget og dansktalende med accent. Han var iført sort jakke med hætte, sorte joggingbukser og sorte sko, da han flygtede fra butikskontrollanten.

Politiets eftersøgning gav ikke noget resultat indledningsvist, så politiet efterforsker videre i sagen for at få identificeret den mistænkte ud fra forretningens videoovervågning. Butikskontrollanten blev efterfølgende undersøgt på skadestuen for at få dokumenteret de slag, som den mistænkte havde tildelt ham i en sag, som politiet behandler som en røverisag på grund af mistænktes adfærd over for butikskontrollanten.

 

Hastighedsovertrædelser / spirituskørsel – Køge Bugt Motorvejen – Solrød / Køge

Kl. 19.01 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 160 km/t ad motorvejen i sydlig retning ved Solrød, selv om hastigheden ifølge skiltningen ikke må overstige 110 km/t. Bilen blev ført af en 24-årig mand fra Store-Heddinge, der blev sigtet for hastighedsovertrædelsen.

Kl. 00.37 kørte en 22-årig mand fra Hillerød i en personbil med en hastighed af mindst 160 km/t i nordgående retning på motorvejen ved Køge, da færdselspolitiet målte ham til at køre væsentligt hurtigere end de tilladte 110 km/t ifølge skiltningen.

Kl. 01.08 blev endnu en bilist målt til at køre væsentligt hurtigere end tilladt, da en personbil blev målt til at køre med mindst 164 km/t i nordgående retning på motorvejen også ved Køge, selv om hastigheden ikke måtte overstige 110 km/t. Bilen blev ført af en 39-årig mand fra København SV, der indledningsvist blev sigtet for hastighedsovertrædelsen.

Da den 39-årige også var påvirket af spiritus under kørslen, blev han også sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

De to først sigtede kan nu forvente mindst en bøde for hastighedsovertrædelsen samt en påstand om betinget frakendelse af kørekortet. Den 39-årige vil høre nærmere fra politiet om sagernes afgørelse, når analyseresultatet af blodprøven foreligger.

 

Tyveri af penge – Smedelundsgade, Holbæk

Kl. 23.21 anmeldte en 27-årig kvinde fra Regstrup, at hun havde fået stjålet 700 kr. fra en pengeautomat, hvor hun netop havde hævet disse. Under hævningen kort før anmeldelsen var hun blevet distraheret af et telefonopkald, så hun under samtalen var blevet uopmærksom på pengene, som pengeautomaten udbetalte. Da hun under telefonsamtalen stod lidt væk fra pengeautomaten, benyttede en fremmed mand lejligheden til at stjæle de 700 kr. Den 27-årige påtalte tyveriet over for den fremmede mand, der ikke lod sig anfægte heraf og forsvandt i ukendt retning. Manden blev beskrevet som udenlandsk af udseende, 160-165 cm høj, mørkt hår, mørkt skæg og iført en sort vest med sort bæltetaske hængende over skulderen. Politiet vil nu bl.a. ud fra videoovervågningen fra pengeautomaten forsøge at få identificeret tyven.

 

Vold og uro i nattelivet mv. – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 01.00 fik politiet en anmeldelse om, at flere personer, der opholdt sig på gaden tæt ved et diskotek, var røget i slagsmål med hinanden. Flere patruljer blev sendt til området, hvor politiet fik kontakt til en 24-årig mand fra Solrød Strand, som efter en verbal uoverensstemmelse var blevet slået i hovedet af en mand, som kort efter blev udpeget. Der var tale om en 21-årig mand fra Hvidovre, som blev sigtet for vold og anholdt. Han blev belagt med håndjern og anbragt i en patruljebil, indtil transport til politistationen kunne ske.

Under politiets fortsatte arbejde med denne sag og for at skabe ro på stedet, åbnede en 23-årig mand fra Roskilde døren til patruljebilen, så den 21-årige anholdte med håndjern på kunne stikke af til fods. Politiet fik både løbet den anholdte op, ligesom den 23-årige nu også blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at befri en anholdt og råbe ukvemsord ad politiet. Midt i uroen valgte en 22-årig mand fra Gastrup at give sin mening højlydt til kende om politiet, så hans optræden endte med en anholdelse og en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Sidstnævnte anholdte havde også haft svært ved at huske egen identitet korrekt, så han blev også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven i den anledning.

Alle tre anholdte blev transporteret til politistationen i Roskilde, hvor de blev anbragt i detentionen til afrusning, inden de kunne afhøres til deres sager. Politiet løslod alle tre mænd, som dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.

 

Færdselsuheld – Kløvermarksvej, Holbæk

Kl. 01.17 fik politiet via alarmcentralen melding om et færdselsuheld, idet en motorcyklist havde påkørte en parkeret bil. Ambulancepersonale og politiet fik på uheldsstedet kontakt til en kvæstet, 48-årig mand fra Holbæk, som i en ambulance blev kørt til skadestuen i Køge til undersøgelse og indlæggelse i anledning af sin alvorlige tilskadekomst. Politiet fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for eventuel påvirkning af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Ingen øvrige trafikanter var involveret i ulykken, der blev undersøgt nærmere af en tilkaldt bilinspektør.

Den foreløbige konklusion efter undersøgelserne på uheldsstedet viste, at den 48-årige som fører af en motorcykel var kørt ad Kløvermarksvej i østlig retning. I en svag venstrekurve påkørte han bagenden af en personbil, der var parkeret med fronten i østlig retning i højre side af vejen i motorcyklistens kørselsretning. Ved sammenstødet fløj motorcyklisten nogle meter hen ad vejen og kom som følge af påkørslen til skade. Motorcyklisten anvendte ikke styrthjelm under kørslen, og politiet har ikke afhørt ham om de nærmere omstændigheder ved uheldet på grund af indlæggelsen på hospitalet. Politiet afventer nu en erklæring fra bilinspektøren samt analyseresultatet af de udtagne blodprøver.

 

Søndag – mandag:

 

16-årig pige ramt af bil – Torvesvinget, Vig – Odsherred

Kl. 13.32 søndag anmeldte faderen til en 16-årig pige fra Odsherred, at hun dagen forinden var blevet ramt af en bil, da hun opholdt sig på parkeringspladsen bag Aldi på Torvesvinget i Vig lørdag aften mellem kl. 22.00-23.00. Den 16-årige, som var sammen med nogle venner, var blevet ramt af bilen, så hun faldt og slog hovedet. Efter uheldet tog den 16-årige hjem, men blev tiltagende dårlig i løbet af aftenen

Natten til søndag tilkaldte et familiemedlem til den 16-årige en ambulance, og hun blev kørt til sygehuset til behandling for sit hovedtraume. Den 16-åriges tilstand gjorde, at hun var ikke egnet til at blive afhørt til sagen. Søndag nat fik politiet melding fra sygehuset om, at den 16-åriges tilstand var alvorlig, og det har endnu ikke været muligt at afhøre den 16-årige.

Siden anmeldelsen har politiet efterforsket sagen, for at få afklaret, hvem der førte bilen på uheldstidspunktet og få klarlagt omstændighederne omkring påkørslen. Efterforskningen førte politiet frem til bilens ejer, som blev afhørt til sagen. Mandag morgen opsøgte politiet en 17-årig ung kvinde fra Odsherred, som er mistænkt for at have ført bilen på uheldstidspunktet, hvor de to unge kvinder opholdt sig på parkeringspladsen sammen. Den 17-årige indvilligede i at lade sig afhøre til sagen og fulgte med til politistationen. Den unge kvindes værge var forud for dette blevet orienteret, og de sociale myndigheder blev tilkaldt til at deltage i afhøringen, som er praksis når unge under 18 år er mistænkt i en sag.

Politiet følger op på den 16-åriges tilstand og efterforsker fortsat sagen, for at få belyst uheldssituationen. Vidner, der opholdt sig på parkeringspladsen i på Torvesvinget i Vig sent lørdag aften, som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

 

Brand ved sommerhus – Vedelvej, Yderby Lyng, Sj. Odde – Odsherred

Kl. 21.11 kørte politi og brandvæsen til brand ved et sommerhus i Yderby Lyng, hvor der var gået ild i en brændestak, der stod ved sommerhuset. En nabo opdagede branden og slog alarm, hvorefter han begyndte at sprøjte vand på ilden med en vandslange. Brandvæsnet fik kontrol over ilden, og der var ingen fare for spredning til huset, Undersøgelser på stedet viste, at branden formentlig havde spredt sig fra et nærliggende bålsted, som havde antændt skovbunden og senere brændestakken. Ingen personer kom noget til ved branden.

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 17.-20. september 2021

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 12.00

Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 12.00 en 42-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for indbrud og forsøg på indbrud.

Den 42-årige blev anholdt natten til mandag kl. 3.59. Syv minutter tidligere havde politiet via et vagtselskab fået en anmeldelse om, at en person var brudt ind i en natklub på Middelgade i Randers.

Der var gået en alarm i natklubben, og på overvågningen kunne vagtselskabet se en mand gå rundt på stedet. De kontaktede politiet og gav et godt signalement.

En patrulje opdagede kort efter den 42-årige, der kom cyklende tæt på gerningsstedet, og da han svarede til signalementet, blev han anholdt. Han havde nogle arbejdshandsker og en lygte på sig, som betjentene beslaglagde.

En dør til natklubben viste sig at være brudt op, men der var umiddelbart ikke stjålet noget. Derfor blev den 42-årige sigtet for forsøg på indbrud.

Ud over nattens forsøg på indbrud fremstilles den 42-årige også for et indbrud den 1. september i Brødregade i Randers, hvor der blev smidt en brosten gennem et vindue på en butik, hvorefter der blev stjålet en del badetøj, undertøj og parfumer.

Den 42-årige har flere domme for lignende forhold bag sig, og han fremstilles derfor i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

 

Færdselsindsats i Østjylland i weekenden

Østjyllands Politis færdselsafdeling afholdt fredag og lørdag færdselskontrol med assistance fra andre jysk/fynske politikredse.

Fredag var indsatsen primært koncentreret omkring Ringvejen og i det vestlige Aarhus. Her blev blandt andre en narkopåvirket bilist stoppet på Silkeborgvej og endte med både at blive sigtet for narkokørsel og for besiddelse af narkotika, idet betjentene fandt narko i forbindelse med ransagning af hans bil.

Yderligere en narkopåvirket billist blev standset, da han valgte at køre overfor rødt lys i krydset Ringvejen/Edwin Rahrs Vej.

En anden billist havde også meget svært ved at respektere lyssignalerne på Edwin Rahrs Vej.
To gange kørte han frem for rødt lys ved at benytte svingbaner til at køre uden om de holdende biler og herefter overfor rødt. Anden gang skete det ligeledes mellem fodgængere, der var på vej over fodgængerfeltet. Idet hans historik i forvejen var noget blakket med færdselsforseelser, blev kørekortet inddraget på stedet.

Fredagens indsats endte med 45 sigtelser fordelt på 36 personer.

• 8 x Hastighed (klip)
• 7 x Brug af mobiltelefon
• 5 x Kørsel frem for rød lys
• 2 x Narkokørsel
• 2 x Ulovlig overhaling
• 2 x Øvrige manøvreforseelser
• 2 x Fejl og mangler på bilen
• 2 x Straffelovsovertrædelser
• 1 x Hastighed (betinget frakendelse)
• 1 x Spirituskørsel
• 1 x Kørsel uden førerret
• 1 x Kørsel i frakendelsestiden
• 1 x Manglende sele
• 10 x andre færdselslovsovertrædelser

Lørdagens indsats var rettet mod de østjyske motorveje. Her blev 49 personer sigtet og heraf kan nævnes:

26 fik klip for hastighedsovertrædelser – heraf 13 på motorvejen. 8 af de 26 sigtede fik en betinget frakendelse for at køre for hurtigt. Her kan specielt nævnes, at på Tilst Vester Vej i Tilst fik tre betinget frakendelse samt ét klip i løbet af 40 min.

• 10 blev sigtet for at køre for tæt på motorvejen. Her kan syv forvente et klip, mens tre billister kørte så tæt, at de må forvente en betinget frakendelse af kørekortet
• 6 billister fik klip for at benytte håndholdt telefon
• 3 kørte uden sele
• 1 lavede en ulovlig overhaling
• 1 kørte bil selvom vedkommende var frakendt førerretten

 

Gerningsmænd kørte stjålet bil ind i vindue

Østjyllands Politi fik søndag kl. 6.41 en anmeldelse om, at en varevogn bevidst var kørt direkte ind i et vindue ved en ejendomsmægler på Frederiks Plads i Aarhus C.

Flere beboere var vågnet ved et højt brag, og vidner havde set en varevogn køre derfra.

En patrulje, der kørte til stedet, kunne konstatere, at der var kommet et stort hul i vinduespartiet ind til ejendomsmægleren, men tilsyneladende havde gerningsmændene ikke nået at gå ind derind, og der var umiddelbart ikke stjålet noget.

Via overvågningsbilleder kunne politiet se registreringsnummeret på varebilen, og det viste sig, at den samme morgen var blevet stjålet fra Skt. Anna Gade i Aarhus. Et par timer efter blev bilen fundet forladt på Ole Rømers Gade i Aarhus.

Det lykkedes i første omgang ikke at få fat i gerningsmændene, men Østjyllands Politi har sikret spor og afhørt flere vidner og efterforsker nu sagen nærmere.

 

35-årig kørte ind i bil og faldt i søvn – sigtet for narkokørsel

En medarbejder på genbrugsstationen på Birkegårdsvej i Hasselager kontaktede søndag kl. 17.13 politiet og fortalte, at en mand havde kørt ind i hans bil, og han mistænkte, at bilisten var påvirket.

Medarbejderen forklarede, at bilisten sad og sov i sin bil på genbrugspladsen, da den skulle til at lukke. Da medarbejderen vækkede ham, kørte bilisten ind i medarbejderens bil, hvorefter han standsede og igen faldt i søvn bag rattet.

En patrulje kørte til stedet, hvor de fik vækket den 35-årige mand. Han virkede voldsomt påvirket af stoffer eller alkohol, og han blev anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Desuden blev han sigtet for at have kørt ind i en anden bil, og da han er frakendt kørekortet, blev han også siget for kørsel i frakendelsestiden.

 

Borger ledte politiet til mand med kniv

En opmærksom borger ringede søndag kl. 18.20 til politiet, da hun så en mistænkelig mand gå rundt og rode rundt i nogle kasser med byggemateriale på en byggeplads på Jernbanegade i Randers C.

De betjente, der kom til stedet, så, at et stykke af hegnet omkring pladsen var blevet løftet op. Manden var ikke længere på byggepladsen, men patruljen kørte rundt i området og kort derfra opdagede de en 31-årig mand, der svarede nøje til signalementet fra anmelderen.

Han havde ingen koster på sig, men han blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri. Under visitationen af ham fandt betjentene en kniv i hans ene lomme, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

Kvinde gjorde folk utrygge og forsøgte at køre fra politiet

Et par unge kvinder kontaktede søndag aften omkring kl. 20.50 politiet, da de blev utrygge ved, at en bil kørte i langsom hastighed bag dem, mens de gik på gaden i Tranbjerg. Kvinderne var til sidst gået ind ad en sti, hvor bilen ikke kunne køre.

Kort efter den anmeldelse kom en anmeldelse fra en mand, der fortalte, at han blev forfulgt af en bil i Solbjerg. En bil af samme type som den i Tranbjerg.

En patrulje i området fik lidt efter øje på den omtalte bil, da den kørte rundt på Gammel Horsensvej i byen. Bag rattet sad bilen ejer, en 61-årig kvinde, som ignorerede patruljen, selvom de satte blink og sirene til. I stedet fortsatte hun sin kørsel i flere minutter med politibilen lige bag sig.

I et lyskryds i Viby holdt kvinden for rødt, og her kørte patruljen op foran hende og fik hende ud af bilen. Den 61-årige nægtede i første omgang at oplyse sit navn, og hun blev derfor både sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at nægte at oplyse ID til politiet.

Der var umiddelbart ingen fornuftig forklaring på, hvorfor kvinden havde kørt efter flere personer.

 

Færdsel

Søndag kl. 17.44 blev en 60-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Skelagervej i Aarhus N. I første omgang oplyste den 60-årige navn og personnummer på en anden person, men det fandt betjentene ud af, og den 60-årige opgav sin rette identitet, hvorefter han blev sigtet for falsk anklage. Desuden blev han sigtet for kørsel uden i frakendelsestiden, da det viste sig, at han var frakendt kørekortet.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Ahornvej i Harridslev begået mellem lørdag d. 18/9 kl. 22.30 og søndag d. 19/9 kl. 15.40
• På Laksegade i Randers NØ begået mellem fredag d. 17/9 kl. 17.00 og søndag d. 19/9 kl. 16.25

 

 

Kilde: Østjyllands Politi / 20. september 2021

Nordsjællands Politi

Værktøj stjålet fra bil

Helsinge: Fra en Renault varebil, som stod på en p-plads ved Høbjerg Hegn, er er mellem lørdag formiddag og søndag formiddag klokken 08.30 stjålet diverse værktøj, blandt andet en bajonetsav, skruemaskine og en skæresav. Tyven har klippet et hul i bilens sidedør og har herefter kunne åbne døren indefra.

 

Brand i motorrum

Kgs. Lyngby: Søndag eftermiddag klokken 12.22 kom en melding om, at der var brand i t køretøj på Knuth-Winterfeldt Allé. Ilden blev hurtigt slukket, ingen personer kom til skade og intet tyder på, at der var noget mistænkeligt ved branden.

 

Stjal kasket og chokoladebarer

Hillerød: En 43-årig mand med ukendt adresse blev søndag eftermiddag klokken 12.43 taget for tyveri i Bilka, hvor han havde stjålet en kasket, nogle chokoladebarer samt en lighter. Manden blev sigtet for tyveriet og fik en bøde.

 

Kørte uden kørekort

Kvistgård: Søndag eftermiddag klokken 12.55 blev en 57-årig mand fra Nyborg standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

 

Brand

Snekkersten: Klokken 17.24 blev det anmeldt, at der var en mindre brand i en bolig på Stevnen. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte kunne konstatere, at røgudviklingen stammede fra bagsiden af et komfur, hvor der muligvis var sket en kortslutning. Brandvæsnet slukkede derfor for strømmen til huset og luftede efterfølgende ud, mens politiet kunne køre fra adressen igen, idet det ikke var en sag for politiet

 

Færdselsuheld

Helsinge: Klokken 17.40 blev det anmeldt, at en personbil var kørt ind i et træ på Frederiksværksvej. Politi og ambulancer blev sendt til stedet, hvor personalet fra sidstnævnte kunne konstatere, at den 75-årige mandlige fører fra Vallensbæk og den kvindelige passager begge var lettere tilskadekomne, hvorfor de begge blev kørt til kontrol for deres skader.

Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke yderligere oplysninger om færdselsuheldet i politiets systemer.

 

Færdselsuheld

Hornbæk: Klokken 21.33 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Holmenevej i krydset med Skibstrupvej. En bil ført af en 47-årig kvindelig bilist fra Helsinge var kørt lige ud fra Skibstrupvej, og i den forbindelse skete der et sammenstød med en bil ført af en 18-årig mandlig bilist, der kom kørende på Holmenevej.

Politi og vejhjælp blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der var sket større materiel skade, men umiddelbart ingen personskade.

Den 47-årige kvinde blev af patruljen sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.

 

Uro

Helsingør: Klokken 02.06 anmeldte et vidne, at en fremmed mand gik rundt på Pontoppidansvej og råbte og skreg og fremstod aggressiv. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 31-årig formentlig beruset mand fra Helsingør blev truffet, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med i detentionen, hvor han kunne sove sin rus ud.

 

Mistænkeligt forhold

Frederikssund: Klokken 04.30 spottede en patrulje to mænd på Frederiksborgvej, og de to mænd spottede også patruljen, hvorfor den ene mand gemte sig i en baggård, mens den anden løb sin vej. De blev dog begge udfundet af patruljen, og de fremkom efterfølgende begge med forskellige forklaringer på, hvad de foretog sig på gaden på denne tid af natten samt, hvorfor de løb, da de så politiet. Da de blev slået op i politiets systemer, kunne det konstateres, at de begge tidligere var kendt for indbrudskriminalitet, men da det ikke kunne konstateres, at de havde foretaget sig noget ulovligt, blev der ikke foretaget yderligere.

 

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 17.-20. september 2021

 

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 19.-20. september 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NAKSKOV: Trafikken blev kontrolleret

I fredags mellem klokken 16.25 og 19.06 havde politiets færdselsafdeling en kontrol af færdslen flere steder i Nakskov by. 27 køretøjer blev kontrolleret – heriblandt var otte knallerter, der alle var lovlige. Der blev oprettet tre sager, hvor en drejede sig om en cyklist, der kørte over for rødt, en bilist lavede hjulspin, og en anden bilist tale i håndholdt mobiltelefon.

I lørdags var færdselspolitiet igen i Nakskov – denne gang med den automatiske fartkontrol. Mellem klokken 15.16 og 16.30 blev trafikken målt på Varkausvej, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t. 12 biler blev kontrolleret, men alle kørte pænt. En halv time senere stod målebilen på Højrebyvej, hvor hastigheden blev målt mellem klokken 17.03 og 19.15. Denne gang blev 270 køretøjer kontrolleret, og to af dem overholdt ikke fartgrænsen på 80 km/t. Den hurtigste blev målt til 95 km/t.

 

NÆSTVED: 54-årig varetægtsfængslet – sigtet for salg af narko

Fredag klokken 17.07 så et vidne noget, der kunne ligne en handel med narko på en adresse i Næstved. Vidnet kontaktede politiet, som kort efter var på pletten. En 54-årig mand åbnede døren til lejligheden, som blev ransaget. Her fandt politiet noget amfetamin og en del ting, der kunne indikere, at der blev solgt narko fra stedet. Den 54-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko, og han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 6. oktober.

 

NAKSKOV: Rykkede ud til larm på biblioteket

Politiet fik fredag klokken 15.38 en anmeldelse om, at nogle unge larmede og lavede ballade på biblioteket på Søvej i Nakskov. En politipatrulje kørte til stedet, men da var der faldet ro over stedet igen.

 

SLAGELSE: Købte boremaskine, men fik den aldrig

Der er et par ganske nemme forholdsregler, man kan tage, hvis man handler på nettet, fx på DBA.dk. Her er rådet kun at handle med sælgere, der er NemID-valideret, og når der skal betales, kan det ske via MobilePay. Det havde en 60-årig mand fra Slagelse gjort, da han i sidste uge købte en boremaskine. Han overførte salgssummen via MobilePay, men modtog aldrig maskinen. Det giver politiet ganske gode spor at gå efter, og den aktuelle sag efterforskes som en sag om bedrageri.

 

RUDS-VEDBY: Ulovlige stoffer i bil

Politiet blev fredag klokken 23.50 opmærksom på en bil, der holdt parkeret i Ruds-Vedby. På instrumentpanelet lå noget, der kunne ligne euforiserende stoffer, og derfor fandt betjentene fandt frem til ejeren af bilen, der var en 28-årig mand fra Høng, som befandt sig i et hus i nærheden. Bilen blev ransaget, og der blev fundet både amfetamin og kokain. Den 28-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Kvinde sigtet for vold efter hun brugte peberspray

En 56-årig kvinde er sigtet for vold og overtrædelse af våbenloven efter hun lørdag klokken 18.56 sprøjtede sin kæreste i ansigtet med peberspray. Forinden var gået et længere forløb, hvor hun følte sig truet. Besiddelse og brug af peberspray er ulovlig.

 

NÆSTVED: Bøde for to baner kokain

To politibetjente, der natten til lørdag patruljerede i Ramsherred i Næstved, bemærkede omkring klokken 0.20 to mænd, der gik ind i en baggård, og her gjorde den ene to baner kokain klar på sin mobiltelefon. Han blev dog afbrudt af politiet i sit forehavende, og det ulovlige stof blev konfiskeret. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og står nu til en bøde på 3.000 kroner for at have haft – viste det sig – 0,3 gram kokain. Der er tale om en 21-årig mand fra Næstved.

 

NYKØBING: Taxakunde slog bule i taxaen

Natten til lørdag kørte en 22-årig mand hjem fra byen i en taxa, men da det kom til betalingen, havde han ikke strøm på mobilen, så han kunne betale. Det kom til et mindre skænderi mellem den 22-årige og taxachaufføren, og da chaufføren kørte fra stedet, slog den 22-årige ud efter bilen, så der kom en mindre bule. Forholdet blev anmeldt til politiet, som tog kontakt til den 22-årige. Han blev sigtet for hærværk og for at have bortfjernet sig uden at betale, hvilket er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser

 

SLAGELSE: 18-årig mand sigtet for narkosalg

Politiet mødte søndag klokken 1.13 en 18-årig mand på Rosenkildevej. Manden havde både kokain og hash i salgsposer i lommen samt en vægt og en “salgstelefon”. Da politiet efterfølgende ransagede mandens adresse, fandt man en større mængde hash og kokain, samt et større kontantbeløb. Manden sigtes for salg af narkotika.

 

VORDINGBORG: Må ikke komme på værtshuset i to år

Efter et slagsmål søndag klokken 2.48 på et værtshus på Algade blev et vandingshul for de to stridshaner lukket de næste to år. En 32-årig mand fra Tappernøje og en 31-årig mand fra Nykøbing Falster var kommet op at slås, og de blev derfor meddelt et forbud mod at komme på beværtningen i 24 måneder.

 

SLAGELSE: Ville bide betjent i låret

En 29-årig mand fra Korsør var søndag klokken 02.51 blevet så fuld, at han blev smidt ud af en fest på Løvegade. Nu blev han så højtråbende udenfor, at politiet blev tilkaldt. Det førte til, at manden rettede sin vrede mod politiets patrulje, både verbalt og fysisk. Han blev dels sigtet for ordensbekendtgørelsen, fordi han kaldte betjentene adskillige grimme ting, og så blev han sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand, efter at have bidt denne ene betjent i benet under anholdelsen. Mandens bid ramte imidlertid uniformslommen. Manden blev anbragt i detentionen og løsladt igen søndag efter middag.

 

RØDBYHAVN: Overtrådte indrejseforbud

Tidligt søndag morgen kontrollerende politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn en bil, der netop var kommet i land fra færgen. Der var to udenlandske kvinder med i bilen, og det viste sig, at de begge havde et forbud mod at rejse ind i Danmark. Derfor blev de begge anholdt klokken 3.25 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Kvinderne, der er 27 og 28 år gamle, blev fremstillet i grundlovsforhør søndag og varetægtsfængslet frem til den 2. oktober.

 

VORDINGBORG: Fandt tysk håndgranat

En kvinde fra Vordingborg var ved at rydde op i en lade, da hun fandt en kuffert, som indeholdt en håndgranat og sprængstof. Kvinden kontaktede politiet og undersøgelser viste at den tyske håndgranat og sprængstof stammede fra 2. Verdenskrig og havde tilhørt hendes afdøde svigerfar, der havde været med i krigen. Forsvarets bomberyddere blev tilkaldt og håndterede sprængstofferne.

 

VORDINGBORG: Søndagstur på broen

Søndag klokken 12.18 fik politiet flere anmeldelser fra trafikanter, der havde bemærket en fodgænger, der var på vej sydpå på Farøbroerne. En politipatrulje fandt hurtigt frem til pågældende, som var en 37-årig udenlandsk lastbilchauffør. Han forklarede, at han var på vej til købmanden… Politibetjentene gav ham et lift væk fra motorvejen og satte ham af på Farø.

 

RØDBYHAVN: Forsøgte at smugle sin far ind i Danmark

Ved kontrollen af en bus, der søndag klokken 13.25 ankom med færgen til Rødbyhavn, mødte politiets udlændingekontrolafdeling en 24-årig belgisk mand. Han rejste sammen med sin far, en 60-årig mand fra Afghanistan. Den 60-årige fremviste et pas, som imidlertid viste sig at være forfalsket, og da han ikke havde nogen gyldig rejselegitimation eller opholdstilladelse, blev han anholdt og sigtet for dokumentfalsk og for overtrædelse af udlændingeloven. Den 24-årige blev sigtet for menneskesmugling og efter afhøring fik han en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven. Han er fortsat anholdt og afventer en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om evt. udvisning af Danmark, mens hans far blev afvist ved grænsen og sendt retur til Tyskland.

 

SLAGELSE: Råbte efter politiet

Politiet blev søndag klokken 17.28 kaldt til Asgårdsvej i Slagelse, hvor en mand var højtråbende og skabte noget utryghed. Det var en 24-årig mand fra Slagelse, og han blev bortvist fra stedet. Det holdt dog kun nogle få minutter, hvorefter han returnerede og råbte skældsord til betjentene. Han blev herefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at sikre roen i området blev den 24-årige anholdt og taget med til politistationen i Slagelse. Her dampede han lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 19.01.

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Refshalevej Hus Lørdag klokken 17.00-21.10 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nakskov Teglmarken Hus Fredag klokken 10.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nykøbing Busserisvej Hus Fredag klokken 7.30 Et smykkeskrin med guldsmykker
Rødby Egeparken Hus Fredag klokken 20.42 To hvilestole, et tv af mærket LG, et bord, en Verner Panton lampe, en taske og to højttalere af mærket Sonos
Skælskør Højåsen Hus Fredag klokken 15.00 – søndag klokken 11.45 Lamper, og et musikanlæg af mærket Sonos
Sorø Næstvedvej Hus Fredag klokken 11.10-11.20 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Stokkemarke Vestre Landevej Hus Lørdag klokken 17.00-18.05 Øl

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovvej Fredag klokken 11.43-13.30 ATK 357 5 50 km/t 62 km/t
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 8.38-9.40 ATK 139
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 10.06-11.10 ATK 296 5 50 km/t 61 km/t
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Søndag klokken 13.16-19.22 ATK 9550 264 110 km/t 152 km/t To klip
Mogenstrup Præstø Landevej Søndag klokken 17.23-19.10 ATK 610 18 60 km/t 74 km/t
Nakskov Højrebyvej Lørdag klokken 17.03-19.15 ATK 270 2 80 km/t 95 km/t
Nykøbing Brovejen ved Engmosevej Lørdag klokken 7.36-14.00 ATK 3005 39 60 km/t 101 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Næstved Præstø Landevej Søndag klokken 15.13-16.55 ATK 760 7 80 km/t 94 km/t
Næstved Slagelsevej Fredag klokken 10.20-13.50 ATK 845 156 50 km/t 87 km/t 20 klip og to betingede frakendelser
Næstved Østre Ringvej ved Stenlængevej Fredag klokken 8.30-9.30 ATK 315 20 60 km/t 95 km/t To klip
Rude Næstved Landevej Fredag klokken 5.39-11.30 ATK 501 22 60 km/t 93 km/t To klip

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Haslev Ringstedvej Fredag klokken 19.49-20.55 En enkelt bilist blev sigtet for at køre for hurtigt. Den pågældende blev målt til at køre 109 km/t, hvilket giver et klip i kørekortet
Holme-Olstrup Landevejen Lørdag klokken 12.50-13.02 Ingen sager
Nakskov Fredag klokken 16.25-19.06 En blev sigtet for at køre over for rødt lys på cykel, en for at lave unødig røg og støj og en for at have brugt håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Fredag klokken 16.30 Der blev afsløret en enkelt narkobilist
Vordingborg Algade Fredag klokken 20.10-20.58 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Grønsundsvej Fredag klokken 21.25 56-årig mand fra Nørre Alslev Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Næstved Gardehusarvej Fredag klokken 12.29 60-årig mand fra Fensmark Spirituskørsel
Næstved Vestre Ringvej Lørdag klokken 3.45 20-årig mand fra Karrebæksminde Spirituskørsel og narkokørsel. Den 20-årige havde 0,1 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Rødbyhavn Indrejsefeltet Lørdag klokken 19.25 27-årig mand fra København Narkokørsel
Rønnede Faxevej Søndag klokken 2.51 38-årig mand fra Rønnede Spirituskørsel, narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og da den 38-årige havde 1,2 gram hash i lommen, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Sakskøbing Nykøbingvej ved Radsted Lørdag klokken 23.40 19-årig mand fra Odense Spirituskørsel
Slagelse Korsørvej Lørdag klokken 16.04 80-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Østre Alle Fredag klokken 17.30 27-årig mand fra Stenlille Narkokørsel
Sorø Saxogade Fredag klokken 1.20 45-årig mand fra Sorø Narkokørsel

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 17.-19. september 2021

Bornholms Politi

Færdsel

Søndag eftermiddag kl. 14.04 blev en 50-årig kvindes bil beslaglagt med henblik på konfiskation i Klemensker. Kvinden havde ført bilen i alkoholpåvirket tilstand med en promille over 2,00.

 

Søloven

Lørdag eftermiddag kl. 16.12 gik en tysk indregistreret båd på grund på klipperne ved Kampeløkke Havn i Allinge. Personerne ombord er kørt til skadestuen.

 

 

Kilde: Bornholms Politi / 17.-20. september 2021

Fyns Politi

Assens

Vold
5620 Glamsbjerg – Søndergade
Anmeldt: 17/09/2021 09:00
Sket: 02/09/2021 19:00
Sagens person snittede forurettede en gang på ryggen med en foldekniv. Intet behandlingskrævende.

Indbrud i privat beboelse
5610 Assens – Fåborgvej
Anmeldt: 18/09/2021 08:53
Sket: 18/09/2021 01:50
Rude i terrassedør knust. Stjålne genstande: Lamper.

Tyveri fra personbil forsøg
5560 Aarup – Bogensevej
Anmeldt: 17/09/2021 16:55
Sket: 16/09/2021 06:45 – 17/09/2021 16:00
Venstre forreste siderude i personbil knust. Køretøj gennemrodet. Umiddelbart intet stjålet.

Færdselsuheld
5560 Aarup – Snerlevej
Anmeldt: 18/09/2021 08:43
Sket: 18/09/2021 08:43
Eneuheld. Part 1, varebil kørte på Snerlevej i østgående retning, imens Part 1 kiggede ned i sin arbejdsblok og derfor ikke var opmærksom på vejens forløb. Part 1 påkørte derfor stengærde, hvilket resulterede i småskader på stengærdet og skader på bilen i et sådan omfang, at den ikke kunne køre fra stedet.

Færdselsuheld
5610 Assens – Nørregade
Anmeldt: 17/09/2021 21:19
Sket: 17/09/2021 21:19
Anmelder oplyste, at en personbil netop var kørt ind i et hus og havde yderligere ramt et elskab. Personbilen var kørt videre formentlig til p-pladsen bag Rema1000.

Spirituskørsel
5690 Tommerup – Assensvej
Anmeldt: 18/09/2021 00:47
Sket: 18/09/2021 00:45
Person førte personbil i spirituspåvirket tilstand.

 

Faaborg/Midtfyn

Vold
5750 Ringe – Algade
Anmeldt: 17/09/2021 22:52
Sket: 17/09/2021 22:52
Sigtede tildelte forurettede et slag på venstre side af hovedet med en ølflaske.

Indbrud i garage/udhus
5856 Ryslinge – Birkevænget
Anmeldt: 19/09/2021 16:48
Sket: 14/09/2021 17:00 – 19/09/2021 10:45
Indstigning via opbrudt garageport. Endvidere sås dør ved siden af garageporten opbrudt. Stjålne genstande: Diverse håndværktøj og el-værktøj mv.

Færdselsuheld
5642 Millinge – Assensvej
Anmeldt: 18/09/2021 16:22
Sket: 18/09/2021 16:10
Der er kørt en personbil ind i anmelders have. Skader på have og hæk som følge uheldet.

Færdselsuheld
5750 Ringe – Lørupvej
Anmeldt: 17/09/2021 21:04
Sket: 17/09/2021 21:04
Part 1 førte personbil ad Egsmarken i sydøstlig retning mod krydset Egsmarken / Lørupvej. I krydset fortsatte køretøjet i sydøstlig retning ud på græsarealet. Part 1 påkørte her et elskab, der stod i vejkanten. Efterfølgende påkørte Part 1 desuden en række mindre grantræer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5750 Ringe – Jernbanegade
Anmeldt: 17/09/2021 12:03
Sket: 17/09/2021 12:03
Føreren af personbil påvirket af euforiserende stoffer.

 

Kerteminde

Brugstyveri af reg. personbil
5550 Langeskov – Industrivej
Anmeldt: 18/09/2021 15:46
Sket: 17/09/2021 18:30 – 18/09/2021 13:00
BMW 325 Cabriolet, personbil, mellemgrå, årg. 1993. Anmelder havde parkeret på stedet grundet punktering på det ene dæk.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5550 Langeskov – Grønvangen
Anmeldt: 17/09/2021 13:03
Sket: 17/09/2021 10:30 – 17/09/2021 11:00
Fra taske stjålet pung indeholdende kontanter samt diverse kort.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5550 Langeskov – Langeskov Centret
Anmeldt: 17/09/2021 13:07
Sket: 17/09/2021 12:00 – 17/09/2021 12:10
Anmelder havde været i SuperBrugsen for at handle. Da anmelder kom ud til sin cykel, opdagede anmelder, at pungen var væk. Pungen stjålet fra bukselomme. Pungen indeholdt: Mønter samt diverse kort.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5550 Langeskov – Langeskov Centret
Anmeldt: 19/09/2021 03:25
Sket: 19/09/2021 03:15 – 19/09/2021 03:25
Part 1, personbil påkørte part 2, en invalidscooter i forbindelse med bakning ud fra p-plads ved Langeskov Centret. Ejeren af invalidescooteren sat i køretøjet. Part 1, der var påvirket af spiritus, kørte i panik væk fra stedet, men kom kort tid efter retur og gav sig tilkende.

Hærværk
5550 Langeskov – Grønvangen
Anmeldt: 18/09/2021 17:33
Sket: 18/09/2021 13:30 – 18/09/2021 16:45
Personbil, Opel Karl, sølvgrå, årgang 2016. På for- og bagdør i venstre side var der med ukendt genstand lavet en lang dyb rids.

 

Langeland

Indbrud i privat beboelse
5900 Rudkøbing – Skovbakken
Anmeldt: 17/09/2021 07:43
Sket: 16/09/2021 22:20 – 17/09/2021 07:35
Indstigning gennem terrassedør. Stjålne genstande: Stole.

 

Middelfart

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Hollændervej
Anmeldt: 17/09/2021 22:27
Sket: 17/09/2021 15:00 – 17/09/2021 22:25
Have-/terrassedør opbrudt. Herefter opbrudt vindue. Stjålne genstande: Højtaler, forstærker, elværktøj.

Tyveri af taske/bagage
5500 Middelfart – Skovgården
Anmeldt: 19/09/2021 15:38
Sket: 18/09/2021 20:30 – 19/09/2021 15:10
Chevrolet Spark, personbil, mørkebrun, årg. 2012. Venstre siderude knust og derefter indstigning. Fra passagersædet stjålet: Håndtaske, højttaler, en makeup taske samt kontanter.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Brovejen
Anmeldt: 18/09/2021 10:08
Sket: 18/09/2021 10:08
Part 1, motorcykel kørte ad Brovejen mod øst og skulle svinge til højre mod syd ad Hindsgavl Alle. Part 1 bremsede i forbindelse med svinget for hårdt med forbremsen og væltede derfor.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5580 Nørre Aaby – Fynske Motorvej
Anmeldt: 19/09/2021 03:03
Sket: 19/09/2021 03:03
Mand styrtet på MC. Anmelder oplyste, at motorcyklisten muligvis var påvirket af alkohol.

Hærværk
5500 Middelfart – Færøvej
Anmeldt: 17/09/2021 08:18
Sket: 13/09/2021 18:00 – 16/09/2021 11:00
Fodboldmål på kunststofbane havde fået højre bagerste skråstolpe savet over.

Hærværk
5500 Middelfart – Gasværksvej
Anmeldt: 18/09/2021 18:17
Sket: 17/09/2021 06:20 – 18/09/2021 07:30
Toyota Aygo, personbil, hvid, årg. 2014. Ukendt gerningsmand havde sparket på venstre sidespejl, således spejlkassen var gået fra hinanden.

Hærværk
5580 Nørre Aaby – Skolevænget
Anmeldt: 17/09/2021 10:14
Sket: 15/09/2021 12:00 – 15/09/2021 14:00
Ukendt gerningsmand havde ridset forurettedes cykel samt punkteret dækkene.

 

Nordfyn

Færdselsuheld
5491 Blommenslyst – Fynske Motorvej
Anmeldt: 17/09/2021 18:12
Sket: 17/09/2021 18:05
Part 1, personbil kom kørende ad Fynske Motorvej i østgående retning. Part 2, personbil kom kørende ad Fynske Motorvej i østgående retning. En ukendt forankørende trak ind foran Part 2, som så sig nødsaget til at bremse ned for at undvige denne. Part 1 påkørte efterfølgende Part 2 bagfra.

 

Nyborg

Brand i køretøj
5800 Nyborg – Fynske Motorvej
Anmeldt: 18/09/2021 13:53
Sket: 18/09/2021 13:53
Brand i motorcykel.

Indbrud i privat beboelse
5800 Nyborg – Wørishøffersgade
Anmeldt: 18/09/2021 08:45
Sket: 18/09/2021 00:20 – 18/09/2021 07:45
Vindue mod gaden opbrudt. Ved hjælp af håndsindrækning var der stjålet en bordlampe.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5800 Nyborg – Storebæltsvej
Anmeldt: 17/09/2021 12:30
Sket: 17/09/2021 11:15 – 17/09/2021 11:40
Anmelder/forurettede havde været i Lidl for at handle. Da anmelder kom hjem, blev anmelder kontaktet af sin bank om, at anmelders dankort var blevet lukket på grund af muligt misbrug. Anmelder blev da opmærksom på, at anmelders pung var væk.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5800 Nyborg – Kogsbøllevej
Anmeldt: 19/09/2021 11:43
Sket: 19/09/2021 11:38
Part 1, knallert kørte mod nord ad Kogsbøllevej. Part 1 påkørte parkeret påhængsvogn, som var parkeret lovligt. Part 1 oplyste at have røget hash om morgenen.

 

Odense

Vold
5000 Odense C – Læssøegade
Anmeldt: 17/09/2021 18:30
Sket: 17/09/2021 18:30
Sagens person havde sat sig ind i forurettedes personbil. Forurettede forsøgte at få sagens person ud af denne, men blev skubbet væk, og sagens person blev aggressiv. Forurettede løb ind i en butik, og sagens person løb efter og tildelte her forurettede et slag i ansigtet med knytnæve.

Vold
5000 Odense C – Jernbanegade
Anmeldt: 18/09/2021 23:32
Sket: 18/09/2021 23:32
Forurettede blev overfaldet og gerningsmand undløb.
Signalement: Mand, lys hud, lyst, rødligt hår og skæg. Iført sort tøj.

Våbenloven, i øvrigt
5000 Odense C – Albanigade
Anmeldt: 17/09/2021 21:09
Sket: 17/09/2021 21:09
Sigtede fundet i besiddelse af en peberspray under visitation.

Våbenloven, i øvrigt
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 19/09/2021 23:58
Sket: 19/09/2021 23:58
I forbindelse med ransagning af personbil blev der fundet to skruetrækkere i sidelommen ved førersædet. Sagens person havde ikke noget anerkendelsesværdigt formål med skruetrækkerne.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 18/09/2021 04:55
Sket: 18/09/2021 04:55
Sagens person blev fundet i besiddelse af en foldekniv uden et anerkendelsesværdigt formål. Sagens person blev anholdt.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 19/09/2021 16:19
Sket: 19/09/2021 16:15
I forbindelse med tilbageholdelse for butikstyveri tog sigtede en foldekniv frem.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 19/09/2021 23:58
Sket: 19/09/2021 23:58
I forbindelse med ransagningen af bil blev der fundet en kniv og to skruetrækkere. Under visitation blev der derudover fundet en kniv og tre gram kokain.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 19/09/2021 23:58
Sket: 19/09/2021 23:58
I forbindelse med visitation blev sagens person fundet i besiddelse af en køkkenkniv. Sagens person sigtet for overtrædelse af knivloven.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Petersmindevej
Anmeldt: 17/09/2021 08:25
Sket: 16/09/2021 16:00 – 17/09/2021 08:00
Vindue knust. Stjålne genstande: To bærbar computere.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C – Baumgartensvej
Anmeldt: 18/09/2021 03:39
Sket: 18/09/2021 03:39
Genstand kastet igennem terrassedør. Gerningsmanden flygtede fra stedet, idet beboer vågnede ved braget. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C – Marienlystvej
Anmeldt: 18/09/2021 05:49
Sket: 18/09/2021 01:00 – 18/09/2021 05:00
Indgang gennem ulåst terrassedør. Stjålne genstande: Køkkengrej.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C – Annasholmsgade
Anmeldt: 20/09/2021 00:38
Sket: 20/09/2021 00:35
Anmelder oplyste, at hun vågnede pga. larm fra stuen. Da hun kom ned i stuen, så hun en mand sidde på hug, mens han rodede i en skuffe. Anmelder løb til hoveddøren, hvor hun skreg at han skulle komme væk. Derefter løb hun over til naboen. Anmelder var sikker på at manden stadig var i huset, da hun kunne høre noget derinde. Efterfølgende blev han anholdt, da en polititjenestehund fandt ham på badeværelset, hvor han forsøgte at gemme sig.

Indbrud i garage/udhus
5200 Odense V – Ejlstrupløkken
Anmeldt: 19/09/2021 20:54
Sket: 14/09/2021 12:00 – 19/09/2021 08:00
Fra ulåst garage blev der stjålet en cykelholder.

Indbrud i privat beboelse
5220 Odense SØ – Birkum Bygade
Anmeldt: 19/09/2021 12:38
Sket: 16/09/2021 11:30 – 19/09/2021 12:15
Ruden på terrassedør knust med sten. Stjålne genstande: Lamper samt en stationær computer.

Indbrud i privat beboelse
5220 Odense SØ – Herluf Trolles Vej
Anmeldt: 19/09/2021 12:42
Sket: 17/09/2021 15:00 – 19/09/2021 12:30
Knust vindue. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5230 Odense M – Flenstoftevænget
Anmeldt: 19/09/2021 00:32
Sket: 18/09/2021 18:00 – 19/09/2021 00:32
Vindue til værelse opbrudt. Stjålne genstande: Smykker og tre bærbare computere.

Indbrud i privat beboelse
5230 Odense M – Bredbjergvej
Anmeldt: 19/09/2021 01:28
Sket: 19/09/2021 01:28
Indstigning gennem vindue. Stjålne genstande: Smykker.

Indbrud i garage/udhus
5240 Odense NØ – Kildegårdsvej
Anmeldt: 19/09/2021 12:22
Sket: 10/09/2021 16:00 – 15/09/2021 09:00
Hængelås til skur opbrudt. Stjålne genstande: Værktøjskasse indeholdende diverse håndværktøj.

Indbrud i privat beboelse
5250 Odense SV – Blåklokkevej
Anmeldt: 18/09/2021 11:03
Sket: 16/09/2021 16:00 – 18/09/2021 09:00
Vindue aflistet. Intet stjålet.

Tyveri af cykel
5000 Odense C – Palnatokesvej
Anmeldt: 18/09/2021 23:20
Sket: 18/09/2021 23:20 – 18/09/2021 23:21
Sagens person var i besiddelse af en cykel, som sagens person erkendte at have taget fra gaden, hvor den stod ulåst.

Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Marienlystvej
Anmeldt: 18/09/2021 05:49
Sket: 18/09/2021 01:00 – 18/09/2021 05:00
I forbindelse med indbrud stjal gerningsmanden forurettedes bilnøgle, hvorefter gerningsmanden stjal forurettedes bil.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Krügersvej
Anmeldt: 19/09/2021 11:52
Sket: 18/09/2021 12:00 – 19/09/2021 11:50
Højre siderude knust på personbil. Intet stjålet.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Krügersvej
Anmeldt: 19/09/2021 12:28
Sket: 18/09/2021 15:00 – 19/09/2021 12:00
Venstre siderude knust på personbil. Stjålet: Et par solbriller.

Tyveri fra villa/landejendom
5220 Odense SØ – Stat-Ene-Vej
Anmeldt: 18/09/2021 07:07
Sket: 18/09/2021 07:07
Tyveri fra have. Stjålne genstande: Elværktøj og haveredskaber.
Signalement: Mand, sort mellemlangt hår med sort langt skæg. Tatoveringer op af halsen. Iført: Mørkt joggingtøj.

Tyveri fra personbil
5250 Odense SV – Gustav Johannsens Vej
Anmeldt: 17/09/2021 15:40
Sket: 17/09/2021 07:00 – 17/09/2021 15:40
Ukendt gerningsmand havde knust rude i personbil. Stjålne genstande: Kontanter og elværktøj.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Skibhusvej
Anmeldt: 17/09/2021 08:18
Sket: 17/09/2021 08:18
Part 1, personbil holdt stille i krydset Skibhusvej/Thomas B. Thriges Gade i sydøstlig retning. Ved grønt lys satte Part 1 i gang, da Part 2, elløbehjul kørte ud i krydset for rødt lys. Part 1 ramte Part 2 på fronten af Part 1s køretøj. Part 2 blev lettere tilskadekommen.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Kochsgade
Anmeldt: 18/09/2021 06:22
Sket: 18/09/2021 06:22
Personbil uden fører stod i krydsets sydøstlige hjørne, hvor bilen havde påkørt et vejskilt og derefter sat sig fast i en hæk.  Efterfølgende blev føreren fundet. Føreren oplyser, bilen forulykkede under forsøg på at undvige et dyr. Da føreren ikke underrettede politiet om uheldet, blev føreren sigtet for at flygte fra et færdselsuheld.

Færdselsuheld
5220 Odense SØ – Fynske Motorvej
Anmeldt: 17/09/2021 14:55
Sket: 17/09/2021 14:45
Grundet kødannelse holdt Part 3, personbil og Part 2, personbil stille, hvilket Part 1, personbil overså. Derfor påkørte Part 1, Part 2, som efterfølgende påkørte Part 3 med ringe skade til følge.

Færdselsuheld
5220 Odense SØ – Nyborgvej
Anmeldt: 19/09/2021 04:10
Sket: 19/09/2021 04:10
Personbil kørt ind i et træ. Højre side af køretøjet var knust omkring passagerdøren. Ingen personer i køretøjet.

Færdselsuheld
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé
Anmeldt: 17/09/2021 17:31
Sket: 17/09/2021 17:31
To biler kørt sammen. Part 1 førte personbil i østlig retning med svingning ad Skovsbovænget. Part 2 førte personbil ad vestlig retning. Part 1 påkørt af Part 2 efter svingning ad Skovsbovænget.

Færdselsuheld
5260 Odense S – Fynske Motorvej
Anmeldt: 17/09/2021 16:05
Sket: 17/09/2021 16:05
Part 1, lastbil med sættevogn påkørte autoværn, hvorefter lastbilen fortsatte lidt frem inden standsning.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5000 Odense C – Thuresensgade
Anmeldt: 18/09/2021 07:41
Sket: 18/09/2021 07:41
Part 1, personbil påkørte to parkerede personbiler, Part 2 og Part 3. Part 1 kørte efterfølgende fra stedet uden at give sig til kende. Part 1 blev endvidere sigtet for spirituskørsel, idet Part 1 havde en promille over den tillade.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5200 Odense V – Højemarksvej
Anmeldt: 18/09/2021 07:23
Sket: 18/09/2021 07:23
Part 1, personbil kørte ad Højemarksvej i østlig retning. Part 1 ramte personbilerne Part 2, Part 3 og Part 4, som holdt parkeret langs fortovet på Højemarksvej. Ingen personskade. Part 1 anholdt.

Spirituskørsel
5000 Odense C – Næsbyvej
Anmeldt: 18/09/2021 02:55
Sket: 18/09/2021 02:55
Sigtede førte personbil i nordlig retning ad Næsbyvej til trods for, at sigtede havde en promille over den tilladte.

Spirituskørsel
5000 Odense C – Kongensgade
Anmeldt: 19/09/2021 05:05
Sket: 19/09/2021 05:05
Sagens person førte knallert på trods af at være påvirket af alkohol over den tilladte promille. Sagens person var ligeledes skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Sagens person desuden sigtet for ikke at køre med styrthjelm, kørsel frem for rødt lys, kørsel uden kørekort og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Spirituskørsel
5000 Odense C – Hjallesevej
Anmeldt: 19/09/2021 19:34
Sket: 19/09/2021 19:34
Sagens person førte personbil på trods af at have en promille over den tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Kongensgade
Anmeldt: 19/09/2021 05:05
Sket: 19/09/2021 05:05
Sagens person førte knallert, selvom sagens person var påvirket af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel
5200 Odense V – Birkelunden
Anmeldt: 19/09/2021 03:57
Sket: 19/09/2021 03:57
Sagens person førte personbil på trods af at have en promille over den tilladte.

Spirituskørsel
5230 Odense M – Hjallesevej
Anmeldt: 19/09/2021 01:12
Sket: 19/09/2021 01:12
Sigtede førte personbil på trods af at have en promille over den tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5240 Odense NØ – Martins Minde Havekoloni
Anmeldt: 19/09/2021 17:30
Sket: 19/09/2021 17:05 – 19/09/2021 17:13
Sigtede førte personbil på trods af at være påvirket af euforiserende stoffer.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 19/09/2021 16:19
Sket: 19/09/2021 16:15
Sagens person forsøgte at stjæle fra Magasin i Odense. Sagens person blev konfronteret af en vagt og tilbageholdt. Herunder fremtog sagens person en foldekniv og forsøgte at gemme den for vagten.

Butikstyveri
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Anmeldt: 18/09/2021 12:31
Sket: 18/09/2021 12:31
Sigtede havde fra 7-eleven stjålet alkohol. Sigtede havde lagt drikkevarerne i sin medbragte pose og havde forladt butikken. Lige uden for butikken var sigtede blevet tilbageholdt af centervagten.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 19/09/2021 03:40
Sket: 19/09/2021 03:40
Sigtede udviste adfærd, der var egnet til at forstyrre den offentlige ro og orden.

Hærværk
5000 Odense C – Filosofhaven
Anmeldt: 17/09/2021 11:40
Sket: 16/09/2021 18:00 – 17/09/2021 07:30
Ukendt gerningsmand havde ridset personbil langs venstre side med ukendt genstand.

Hærværk
5000 Odense C – Skt. Hans Gade
Anmeldt: 18/09/2021 00:43
Sket: 18/09/2021 00:43
Sagens person slog hånden igennem en rude og knuste efterfølgende to ruder ved spark.

Hærværk
5240 Odense NØ – Egeparken
Anmeldt: 18/09/2021 16:00
Sket: 17/09/2021 23:59 – 18/09/2021 15:55
For- og bagdæk i personbil var ødelagt/punkteret med ukendt skarp/spids genstand. Derudover var bilen også ridset flere steder.

Hærværk, graffiti
5250 Odense SV – Bryllevej
Anmeldt: 17/09/2021 06:23
Sket: 04/09/2021 00:18 – 04/09/2021 09:00
Ukendt gerningsmand havde på en ydermur på en beboelsesbygning tegnet med guldspray.

 

Svendborg

Vold
5700 Svendborg – Havnepladsen
Anmeldt: 18/09/2021 02:12
Sket: 18/09/2021 02:12
Forurettede blev under samtale med en person på Havnepladsen pludseligt slået.
Signalement af gerningsmand A: Mand, ca. 190-195 cm høj, kraftig af bygning, 19-22 år.

Indbrud i privat beboelse
5700 Svendborg – Rønne Alle
Anmeldt: 19/09/2021 18:51
Sket: 17/09/2021 14:00 – 19/09/2021 18:45
Indstigning via opbrudt vindue. Stjålne genstande: Bordlampe.

Indbrud i privat beboelse
5882 Vejstrup – Landevejen
Anmeldt: 19/09/2021 14:13
Sket: 17/09/2021 14:00 – 19/09/2021 13:00
Kælderdøren samt et kældervindue sås opbrud. Stjålne genstande: Metalblå knallert, Puch, som stod placeret i kælderen. Ikke samlet overblik.

Færdselsuheld
5892 Gudbjerg Sydfyn – Byvej
Anmeldt: 18/09/2021 07:42
Sket: 18/09/2021 07:32
Part 1, lastbil med blokvogn kørte ad Ørbækvej mod syd. Under svingning til højre ad Byvej påkørte Part 1 stander til regulering af fodgængerfelt.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5700 Svendborg – Johs Jørgensens Vej
Anmeldt: 18/09/2021 06:33
Sket: 18/09/2021 06:33
Føreren af personbil kørte mod vest ad Johs Jørgensensvej og påkørte under kørslen det nordøstlige hjørne af broen ved tilkørslen til A9 nord, hvorunder der skete skade på køretøjets front og airbag blev udløst. Under påkørslen blev cykelstativ ligeledes knust. Føreren bakkede efter uheldet ud fra stedet og fortsatte kørslen med skadet køretøj. Sigtet for at forlade færdselsuheld samt for kørsel med en promille på over den tilladte.

Hærværk
5700 Svendborg – Frederiksgade
Anmeldt: 17/09/2021 23:15
Sket: 17/09/2021 23:00 – 17/09/2021 23:15
Hærværk på personbil som holdt parkeret bag banegården i Svendborg.

Hærværk
5700 Svendborg – Frederiksø
Anmeldt: 19/09/2021 14:14
Sket: 19/09/2021 14:14
Anmelder oplyser, at der er nogle personer, som har skåret hul i opsat net ved kammerateriet.

 

Ærø

Brugstyveri af reg. personbil
5985 Søby Ærø – Alleen
Anmeldt: 19/09/2021 09:15
Sket: 19/09/2021 06:00 – 19/09/2021 06:58
Sort Toyota Yaris personbil, stjålet med rette nøgle fra adressen. Kørte efterfølgende galt.

Færdselsuheld
5985 Søby Ærø – Skovvejen
Anmeldt: 19/09/2021 07:55
Sket: 19/09/2021 06:58
Førte uden førerret en brugsstjålet sort Toyota Yaris personbil, ad Skovvejen mod Syd, og påkørte en postkasse, hæk og betonmur, hvorved bilen blev totalskadet. Forlod uheldet uden at give sig til kende.

 

 

Kilde: Fyns Politi / 17.-19. september 2021