Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 21. juli 2020

Midt - og Vestsjællands Politi

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ahlgade, Holbæk
Støden, Roskilde (3 steder)
Rosengårdsminde, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Sorøvej, Sigersted, Ringsted
Birkealle, Roskilde
Gundsølillevej, Gundsølille, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Butikstyveri – Elmegade, Kalundborg

Kl. 10.43 oplyste personalet i supermarkedet Kvickly, at en mand var blevet tilbageholdt som mistænkt for at have stjålet varer fra butikken. Politiet fik kontakt til en 39-årig mand fra Kalundborg, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri, efter at politiet havde fået klarlagt, at han havde gemt en flaske whisky til en værdi af 140 kr. under jakke og var gået gennem kassen uden at betale. En kunde i butikken havde set manden putte spiritusflasken under jakken og straks underrettet personalet, som så pågreb den 39-årige uden for supermarkedet. Den 39-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, som han vil høre nærmere om fra politiet, når sagen skal afgøres.

 

Røglugt fra opgang – Benløseparken, Benløse, Ringsted

Kl. 13.30 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en beboelsesejendom, hvori der var en kraftig lugt af røg i en af opgangene. Lugten stammede fra en lejlighed hos en 77-årig mand, der trods den kraftige røglugt var uskadt. Årsagen til lugten var en elkedel, der var kogt tør for vand og derfor havde forårsaget den ubehagelige lugt. Politiet vurderede, at den 77-årige havde optrådt uden for fornødne forsigtighed i forbindelse med brugen af elkedlen, så han blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen. I samarbejde med kommunen blev den 77-årige genhuset, indtil hans bopæl var blevet renset for den ubehagelige lugt. Han vil i nærmeste fremtid høre nærmere fra politiet med en afgørelse på sagen.

 

Vold i trafikken – Blågårdsvej, Greve

Kl. 14.16 henvendte en 55-årig mand fra Greve sig personligt til politiet for at efteranmelde et overfald, som han blev udsat for søndag d. 190720 kl. ca. 18.00. Den 55-åige havde i hovedet en ca. to cm lang flænge, som var blevet syet sammen på en skadestuen. På gerningstidspunktet var han kørt i sin bil ad Nældebjergvej mod vest frem til krydset ved Blågårdsvej, hvor han svingede til højre. Samtidig kom en anden personbil kørende mod nord ad Blågårdsvej, som ikke blev påkørt under den 55-åriges udkørsel på Blågårdsvej for ubetinget vigepligt. En mandlig passager i bilen på Blågårdsvej gestikulerede til den 55-årige, og begge bilister standsede på Blågårdsvej inden Snebærhegnet. Den mandlige passager steg sammen med den kvindelige fører ud af bilen, hvilket den 55-årige også gjorde. Der opstod nu en diskussion mellem parterne om den 55-åriges adfærd i trafikken, indtil kvinden pludselig slog den 55-årige i hovedet med formentlig en isskraber, så han fik et blødende sår. Kvinden kørte nu videre i sin bil og forsvandt ad Snebærhegnet, medens den mandlige passager forlod stedet til fods. Den 55-årige fik standset blødningen og kørte på skadestuen til behandling af flængen. Politiet skal nu identificere de to personer fra bilen på Blågårdsvej. De beskrives som: Føreren beskrives som: A: kvinde, anden etnisk oprindelse, 30-40 år, ca. 165 cm, lidt buttet, sort langt hår sat op, intet om påklædning ud over bukser og bluse, vorter eller lignende i ansigtet, fører af bilen; og passageren beskrives som: B: mand, dansk, 30-40 år, ca. 165 cm, slank af bygning, lys kort hår, iført lys T-shirt og lyse cowboybukser. Politiet forsøger nu at få identificeret de to personer med henblik på sigtelse og afhøring til sagen.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket optrinet på Blågårdsvej søndag aften. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Grundlovsforhør – Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 14.49 fik politiet en henvendelse fra vagtpersonalet i outletcentret om, at en udenlandsk mand nu var tilbageholdt som mistænkt for tyveri af tøj fra en af centrets tøjbutikker. Politiet kørte til centret og fik kontakt til en 33-årig mand fra Rumænien, som straks blev anholdt som mistænkt for tyveri af tøj for måske et sekscifret beløb gennem de seneste uger fra samme tøjbutik. Personalet i tøjbutikken havde via overvågning begrundet deres mistanke mod manden, der tilsyneladende brugte særligt indrettede poser, så alarmer på tøjet ikke bliver aktiveret, når en butik forlades uden at betale for varerne. En vagt blev tilkaldt, da butikspersonalet genkendte den nu tilbageholdte sammen med en anden mand uden for butikken. Da mændene opdagede vagten, stak de af til fods via en tunnel under Nordre Ringvej til området ved Nørregade, hvor manden blev tilbageholdt. Den anden mand, der blev beskrevet som mand, 25-30 år, ca. 180 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, iført sorte bukser, forsvandt i området ved Nørregade. Med baggrund i oplysninger i sagen blev den anholdte rumæner afhørt til sagen og er fortsat i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden vil fremstille ham i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Den anholdte havde i 2018 også flere uafgjorte sager om tyverier i Københavns-området, ligesom han også var efterlyst af politiet i tre europæiske lande. Grundlovsforhøret afholdes kl. 13.00 i Retten i Roskilde.

 

Brandundersøgelse – Højmøllevej, Valby, Karise – Stevns

Kl. 17.39 slog en opmærksom, kvindelig sommergæst i området alarm til brandvæsnet og politiet, da hun havde opdaget en røgfane fra en nærliggende ejendom. Det viste sig, at der var brand i en campingvogn, der stod på gårdspladsen på den pågældende adressen. Beboeren – en 55-årig mand – havde opholdt sig andetsteds og var uskadt i forbindelse med branden. Trods brandvæsnets indsats udbrændte campingvognen uden at forrette skader på fast ejendom. Politiet skal nu undersøge resterne af campingvognen i et forsøg på at fastlægge den konkrete årsag til brandens opståen.

 

Uorden ved værtshus – Dybekær, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 18.14 fik politiet en anmeldelse om optræk til uorden ved et værtshus, hvor et par mænd var ved at ryge i totterne på hinanden. Nærmeste patrulje var fremme kl. 18.20, men de stridende mænd var dog allerede forsvundet fra stedet inden politiets ankomst. Hvem der var involveret, og hvad striden omhandlede, vides ikke, så politiet forlod kort efter stedet, da roen var genoprettet.

 

Brandundersøgelse – Håndværkervej, Roskilde

Kl. 21.58 rykkede brandvæsnet og politiet ud til brand i en affaldsskakt på et forbrændingsanlæg. Ingen personer var i fare ved branden, som brandvæsnet fik slukket bl.a. ved at lukke for et spjæld i en skakt med affald. Politiet har optaget rapport om branden, da det ikke kunne udelukkes, at der var opstået skader på inventar uden for selve brandstedet i skakten.

Høj musik til ulempe for ældre borgere – Sygehusvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 22.03 fik politiet en henvendelse fra personalet på et plejehjem, hvor flere ældre beboere havde besvær med at falde i søvn på grund af larm fra unges fest i et nærliggende grønt område. Politiet kørte til området og traf 15-20 unge mennesker, der festede med musik fra en soundbox. De blev formanet og opfordret til fremadrettet at holde musikken på en passende lydstyrke, så de ikke var til væsentlig ulempe for de omkringboende. Ingen blev sigtet for noget i anledning af politiets udrykning til stedet.

 

Butikstyveri – Holbækvej, Roskilde

Kl. 00.10 anmeldte personalet i supermarkedet Netto, at en gruppe på fem-syv unge mænd kl. ca. 23.50 havde været på stedet for at købe spiritus. En af mændene havde bestilt flere pakker cigaretter, der blev lagt på kassebåndet sammen med spiritussen. Medens andre betalte for spiritussen, tog en fra gruppen fem-seks pakker cigaretter i lommen og forlod stedet uden at betale. Selv om kasseekspedienten gjorde manden opmærksom på den manglende betaling, fortsatte han blot væk uden at betale. Politiet har nu oprettet en sag om tyveri og skal forsøge at identificere manden, der blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-23 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt hår, som var ført tilbage, Talte: Dansk, Iført: Grå ‘nike’ joggingbukser og trøje. Den mistænkte blev ikke fundet i nærheden trods eftersøgning med flere patruljer umiddelbart efter anmeldelsen.

 

Færdselsuheld – Torkilstrupvej / Munkholmvej, Rye, Kirke-Såby – Lejre

Kl. 00.26 var der sket et færdselsuheld i krydset Torkilstrupvej / Munkholmvej, idet to personbiler var stødt sammen. Det viste sig, at en 19-årig kvinde fra Frederikssund var kørt ad Torkilstrupvej mod nord i en personbil. Hun kørte frem over vigelinjen for at fortsætte videre ad Nordre Ryevej og kolliderede på Munkholmvej med en anden personbil, der blev ført af en 38-årig kvinde fra Holbæk i nordvestlig retning. Ingen af parterne kom til skade ved sammenstødet, men der skete så store skader på de implicerede biler, at de måtte bugseres væk fra uheldsstedet. Kl. ca. 02.05 var oprydningen afsluttet i krydset. Den 19-årige bilist kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.

 

Indbrudstyv overrasket – Gundsølillevej, Gundsølille, Roskilde

Kl. 03.10 slog en 50-årig mand fra Roskilde alarm, efter at han var vågnet, da en fremmed person var ved at kravle ind gennem et åbenstående vindue i soveværelset. Personen tog straks flugten og flygtede videre måske i en bil sammen med måske endnu en person. Den 50-årige kunne kun beskrive indbrudstyven som iført en sort trøje og kunne ikke give yderligere oplysninger om hverken bilen eller den anden person. Politiet undersøgte gerningsstedet og afventer nu resultatet af eventuelle tekniske spor i et forsøg på at få identificeret indbrudstyven, som ikke nåede at stjæle noget.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 20.-21. juli 2020

Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør

 

**

 

Vaks borger fik sat stopper for salg af narko

En vågen borger kontaktede mandag aften lidt over kl. 20.00 Østjyllands Politi og fortalte, at han i Gethersparken i Randers havde set en mand, der havde lavet flere transaktioner med mennesker der kom forbi, og som han mente, solgte narko.

En patrulje kørte til stedet og fandt her en 18-årig mand, der svarede til beskrivelsen af den mistænkte. Betjentene tog kontakt til den 18-årige, der virkede meget nervøs og som havde flere mobiltelefoner og kontanter på sig.

Den 18-årige blev anholdt og taget med på stationen, hvor han selv erkendte at have solgt narko, hvorfor han blev sigtet for samme.

 

**

 

64 færdsels-sager fra sommertrafikken på Samsø

I løbet af sommermånederne har Østjyllands Politi ekstra mange betjente på Samsø til at hjælpe med at passe på de mange turister, der besøger øen i ferien.

I perioden fra den 28. juni til den 19. juli har Færdselspolitiet haft ekstra kontroller på øen, og det er blevet til ikke mindre end 64 sager. Sagerne fordeler sig således:

Spirituskørsel: 3 sager
Narkokørsel: 1 sag
Kørsel i frakendelsestiden: 3 sager
Kørsel uden at have erhvervet kørekort: 2 sager
Kørekort ej medbragt: 1 sag
Anvendt håndholdt mobiltelefon: 4 sager
Manglende anvendelse af sikkerhedssele (foran): 12 sager
Manglende anvendelse af sikkerhedssele (bag): 6 sager
Barn ej fastspændt: 2 sager
Forkert/mangelfuld lygteføring: 6 sager
Konstruktivt ændret knallert: 1 sag
Manglende forsikring: 5 sager
Ej anvendt styrthjelm: 1 sag
Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen: 14 sager
Manøvreforseelse: 1 sag
Overhalingsforbud: 1 sag
Andre færdselslovsovertrædelser: 1 sag
Inddragelse af nummerplader: 3 sager

Færdselsindsatsen fortsætter både på Samsø og i resten af Østjyllands Politikreds hen over sommeren.

 

**

 

Færdsel

Mandag kl. 09.45 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Nordre Kattegatvej og Tyvhøjvej i Grenaa, da 41-årig kvindelig bilist kørte ud for ubetinget vigepligt og derved påkørte en 55-årig kvindelig bilist, som kom kørende ad Nordre Kattegatvej i vestlig retning. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade i uheldet.

En 27-årig mandlig bilist blev mandag kl. 10.14 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Nørre Boulevard i Randers. Den 27-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for besiddelse af en mindre mængde narko.

Mandag kl. 13.08 skete der et færdselsuheld på Hasselvangen i Solbjerg, da en 37-årig kvindelig bilist parkerede sin bil og glemte at trække håndbremsen. Bilen begyndte herefter at trille mens kvinden befandt sig foran den, og hun blev klemt mellem bilen og et betonelement. Den 37-årige pådrog sig et brud på hoften og blev kørt på hospitalet til behandling.

Mandag kl. 15.55 skete der et færdselsuheld på Thorvaldsensgade i Aarhus, da en 18-årig kvindelig bilist bakkede ind i en 35-årig mandlig bilist. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

En 32-årig mandlig bilist blev mandag kl. 16.40 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vesterbro Torv i Aarhus.

Mandag kl. 18.29 skete der et færdselsuheld med fire involverede biler på Viborgvej i Aarhus V, da en 51-årig kvindelig bilist kom kørende i sydøstlig retning og her påkørte den forankørende, 22-årige mandlige bilist. Den 22-årige blev skubbet frem i bilen foran, ført af en 23-årig kvinde, som igen blev skubbet frem i en 71-årig kvindelig bilist. Alle de involverede blev tilset af en ambulance på stedet, men ingen kom umiddelbart til skade.

En 32-årig mandlig bilist blev mandag kl. 19.50 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Tulipvej i Randers. Den 32-årige blev desuden sigtet for besiddelse af narko.

En 39-årig mandlig bilist blev mandag kl. 23.48 anholdt, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers. Den 39-årige var tidligere blevet frakendt førerretten, og virkede desuden synligt påvirket. Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for spirituskørsel og for narkokørsel.

En 26-årig mandlig bilist blev natten til tirsdag kl. 01.15 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje i krydset mellem Bøsbrovej og Orkestervej i Randers. Det viste sig desuden, at den bil han kørte i, var meldt stjålet og at manden var frakendt førerretten. Samlet gik han derfra med fire sigtelser: kørsel i frakendelsestiden, narkokørsel, brugstyveri af bil samt en sigtelse for ikke at ville give politiet sine oplysninger.

En 20-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 02.05 anholdt og sigtet for narkokørsel og spirituskørsel, da han blev standset på Ormslevvej i Viby. Den 20-årige kørte desuden uden sele og var i besiddelse af en mindre mængde narko.

En 48-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 02.30 anholdt og sigtet for narkokørsel, da en patrulje standsede ham på Fuglsangsvej i Grenaa. Den 48-årige fik desuden en sigtelse for kørsel i frakendelsestiden.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Jørgen Brønlunds Vej i Aarhus Nord begået mellem den 15/7 kl. 12.00 og den 19/7 kl. 19.00
På Carit Etlars Vej i Åbyhøj begået den 19/7 kl. 04.00
På Østervangs Alle i Auning begået mellem den 19/7 kl. 09.00 og den 20/7 kl. 14.00
På Lidsøvej i Randers begået mellem den 19/7 kl. 15.15 og den 20/7 kl. 16.35
På Borgmester Jakob Jensens Gade i Aarhus begået den 21/7 kl. 00.15

 

Kilde: Østjyllands Politi / 21. juli 2020

Nordsjællands Politi

Indbrud i blomsterforretning

Hellerup: Mellem lørdag klokken 16.00 og mandag morgen klokken 08.30 har der været indbrud i Helle for Blomster på Strandvejen. Tyven har knust en rude i butikkens indgangsdør og har herefter stjålet et kontant pengebeløb.

 

Fælge stjålet fra bil

Stenløse: Fire alufælge er mellem fredag eftermiddag klokken 16.00 og mandag formiddag klokken 09.00 blevet stjålet fra en Audi Q5, som holdt hos Toppevad Biler på Frydensbergvej.

 

Vin stjålet fra lager

Kokkedal: Mellem klokken 01.22 og 01.55 natten til mandag er der stjålet vin fra Wine and Arts lager på Fredtoftevej. Tyven er kommet ind ved at bryde nogle skodder i en mur op.

 

Stjal øl og vin

Helsingør: En mand stjal mandag formiddag en flaske rosévin samt seks øl fra Aldi på gevænget. Da manden kom op til kassen, forklarede han, at han lige skulle ud på parkeringspladsen for at hente penge til at betale. Det afslog butiksmedarbejderen, men manden forlod alligevel butikken med varerne og kom ikke tilbage for at betale. Manden beskrives som 30-35 år, 200-215 cm, almindelig af bygning, lys i huden, brunt, kort hår. Iført brun læderjakke og cowboybukser. Han talte gebrokkent engelsk.

 

Fandt en gammel granat

Liseleje: En beboer på Cellovej fandt mandag eftermiddag klokken 12.16 en gammel granat og nogle patronhylstre, da han gravede i sin have. Hærens sprængstofeksperter kørte ud til adressen og samlede tingene, som ikke blev vurderet som farligt, da det allerede var afskudt.

 

Jakke stjålet

Hellerup: En 50-årig udenlandsk mand fik mandag ved middagstid stjålet sin jakke fra en bænk på Strandvejen, hvor han havde siddet og spist. Manden glemte jakken, da han gik fra stedet, og da han kom tilbage 10 minutter senere, var jakken, der blandt andet indeholdt en pung med valuta, kørekort og kreditkort væk.

 

Mand anholdt for brandstiftelse

Smørum: En 48-årig mand fra Smørum blev mandag eftermiddag klokken 13.40 anholdt og sigtet for kvalificeret brandstiftelse i forbindelse med en brand i en villa på Hvedevej. Villaens beboere var ikke hjemme og ingen personer kom til skade ved branden. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør  i dag, tirsdag, klokken 13.00 ved Retten i Hillerød.

 

Skur udbrændt

Snekkersten: Et skur ved et rækkehus på Klyveren udbrændte mandag eftermiddag klokken 15.13. Ingen personer kom til skade ved branden, som formentlig er opstået i nogle bedagede ledninger og strømforsyninger i skuret.

 

Prøvekørte cykler – og kom ikke tilbage

Holte/Hellerup: Der er formentlig tale om den samme gerningsmand, som mandag klokken 11.15 besøgte Da Vinci Cykler på Kongevejen i Holte og klokken 12.40 Trek Bicycle Store på Strandvejen i Hellerup. I forretningerne bad han om at prøvekøre henholdsvis en mountainbike af mærket Specialized Epec Conp og en cykel af mærket Trek Top Fuel. I den ene butik afleverede manden et udenlandsk kørekort og i den anden lagde han et udenlandsk id-kort, inden han tog cyklerne ud på prøvetur. Men da han nogle timer senere ikke var vendt tilbage, blev han fra begge butikker meldt til politiet for tyveri. Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 30 år, 195-200 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden med brunt eller rødligt karseklippet hår. Han talte engelsk og var iført shorts, lys/hvid t-shirt og klip-klappere.

 

Spritbilist standset

Jægerspris: Mandag eftermiddag klokken 17.30 blev en 42-årig mand fra Jægerspris standset, da han kom kørende ad Hyrdevigen. Manden blev sigtet for kørsel uden førerret samt spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

 

Tasketyve på knallert

Snekkersten: To drenge på en knallert stjal mandag eftermiddag klokken 17.30 en taske fra en 37-årig kvinde, der kom gående ad Staget. Da drengene passerede kvinden rev de tasken fra hende og kørte videre væk fra stedet. Udover, at drengene beskrives som udenlandsk udseende er der ikke noget yderligere signalement.

 

Sigtet for besiddelse af narkotika

Helsingør: En 19-årig mand fra Kokkedal blev mandag aften klokken 19.20 standset, da han kom kørende ad Kongevejen. Her viste det sig, at han var i besiddelse af en mindre mængde hash, ligesom der blev fundet en mindre mængde kokain i hans bil. Den 19-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

Stjal mønter fra spillemaskine

Klampenborg: Fire drenge på henholdsvis 13, 15 og 15 år fra Gentofte samt 14 år fra Farum blev mandag aften klokken 19.30 taget for tyveri af mønter fra en spillemaskine på Bakken. De to 15-årige blev sigtet for tyveri og for alle fire gælder det, at deres forældre samt de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen. De fire drenge blev endvidere bortvist fra Bakken og må ikke komme derud igen resten af året.

 

Drenge skød kanonslag af

Helsingør: Mandag aften klokken 21.57 fik politiet en anmeldelse om, at flere unge kørte rundt ved skolen på Svalevej og skød kanonsalg af. De unge var dog forsvundet fra området, da en patrulje få minutter senere kom til stedet.

 

Unge skabte uro

Birkerød: En gruppe på omkring otte drenge i alderen 14-16 år gik mandag aften klokken 23.39 rundt på Hovedgaden, hvor de lavede hærværk og kastede ting efter forbipasserende. En patrulje kørte til stedet, men drengene var gået fra stedet og var til at finde i området omkring Hovedgaden.

 

Slog flig af tand

Helsingør: En 22-årig kvinde fra Helsingør fik klokken 00.20 natten til tirsdag slået en flig af sine fortænder, da en 14-årig dreng fra Snekkersten hoppede op på ryggen af hende ved et bustoppested på Jernbanevej, og kvinden herved væltede. Episoden opstod angiveligt som følge af, at kvinden og hendes veninde havde provokeret drengen og hans to kammerater.

 

Kørte uden kørekort

Charlottenlund: En 56-årig mand fra Nakskov blev klokken 01.20 natten til tirsdag standset, da han kom kørende i bil ad Jægersborg Allé. Da manden ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret.

 

Kvinde frarøvet taske med svømmeudstyr

Klampenborg: To maskerede mænd frarøvede tirsdag morgen klokken 06.42 en taske med diverse svømmeudstyr fra en 45-årig kvinde fra Brønshøj. Røveriet skete på Strandvejen, hvor de to mænd truede kvinden med pistollignende genstande, hvorefter de gik i retning mod Circle K-tanken og videre til Klampenborg Station, hvor de formentlig tog toget i nordlig retning. De to mænd beskrives som A: mand, ca. 170-180 cm høj, slank af bygning, talte dansk, iført sort sweatshirt, sorte bukser/jeans samt en klovne- eller spøgelsesmaske. Han medbragte en sort pistollignende genstand, muligvis en attrap. B: mand, ca. 185 cm, slank af bygning, talte dansk, iført sort sweatshirt, sorte bukser/jeans samt en klovne- eller spøgelsesmaske. Han medbragte en sort pistollignende genstand, muligvis en attrap.

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 20.-21. juli 2020

Nordjyllands Politi

Brovst – formodet narkopåvirket bilist anholdt

En bilist kom kørende ad Østergade i Brovst mandag den 20. juli om aftenen, hvor en patrulje lagde mærke til bilen. Patruljen besluttede sig her for at udføre kontrol med bilens fører.

Patruljen standsede bilen, og betjentene tog kontakt til føreren af bilen. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev bilisten instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav udslag for, at bilisten var påvirket af kokain.

Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, anholdt ham og tog ham med til en skadestue for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Aalborg – tre kasser værktøj stjålet fra kælder

En ukendt gerningsmand brød ind i et kælderrum på H. C. Andersens Vej i Aalborg mellem onsdag den 15. juli kl. 15:00 og mandag den 20. juli kl. 11:15.

Indbrudstyven brød en hængelås op, hvorefter man stjal tre kasser med værktøj fra kælderen. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.

Har du set mistænkelig færden på H. C. Andersens Vej i Aalborg? Kontakt politiet på 114.

 

Hjørring – indbrud i bolig

En bolig på Svanelundsvej i Hjørring blev udsat for indbrud mellem torsdag den 16. juli kl. 10:00 og mandag den 20. juli kl. 13:00.

En indbrudstyv fik adgang til boligen ved at bryde en terrassedør op – formodentlig med et koben. Tyven bevægede sig derefter igennem alle rum i huset. Man åbnede her skabe og gennemrodede dem for værdier.

Blandt de stjålne genstande var seks lamper, et ur, syv stole og et sofabord. Tyven forlod gerningsstedet ad den opbrudte terrassedør.

Har du set mistænkelig færden på Svanelundsvej i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Kilde: Nordjyllands Politi / 20.-21. juli 2020

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

KORSØR: Ville ikke sige, hvem der havde brugt hans bil

I fredags fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde overtrådte en stribe færdselsregler i Korsør omkring klokken 14.15. Blandt andet havde bilisten kørt den forkerte vej i en rundkørsel var kørt over for rødt på Caspar Brands Plads, og en ældre kvinde var væltet på cykel. Mandag fik politiet kontakt til bilejeren, der imidlertid ikke ville oplyse, hvem der havde kørt hans bil. Derfor blev han sigtet for ikke at opfylde sin oplysningspligt, sådan som det fremgår af færdselsloven. Der er tale om en 20-årig mand fra lokalområdet, der nu kan vente en bøde på 2.500 kroner.

Færdselslovens § 65

Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.

 

NÆSTVED: Overhalede indenom

Trafikanter på Østre Ringvej i Næstved anmeldte fredag klokken 19.07, at de netop var blevet overhalet indenom af en anden bilist, som brugte en højresvingsbane til formålet. Bilisten forsvandt mod syd og svingede ad Præstøvej. Mandag konfronterede politiet bilisten med anmeldelsen. Det var en 22-årig mand fra Næstved, og han blev sigtet for at have overhalet højre om. Han kan nu vente en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet.

 

SLAGELSE: Ukrudtsbrænder satte ild på skur

Brandvæsen og politi blev mandag klokken 11.49 kaldt til Ydunsvej i Slagelse, hvor der var udbrudt brand i en garage. En 43-årig mand havde været i færd med at svide ukrudt på terrassen med en ukrudtsbrænder, men ilden fik fat i et skur. Brandvæsenet fik slukket ilden, en skuret blev beskadiget. Den 43-årige mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

RØDBYHAVN: 27-årig fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for ulovligt ophold

En 27-årig udenlandsk mand fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Han er sigtet for overtrædelse af udlængeloven efter at have opholdt sig i Danmark, uden at have den fornødne opholdstilladelse. Han blev anholdt mandag klokken 16.00, da han henvendte sig til politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn for at søge asyl, og da politiet undersøgte sagen, viste det sig, at han havde opholdt sig uretmæssigt i Danmark ad flere omgange.

 

NÆSTVED: Fik bilen beslaglagt

Mandag klokken 18.11 standsede politiet en 25-årig mand fra Toksværd, der kom kørende i Toldbodgade i Næstved. Imidlertid havde han ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blev sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

SLAGELSE: Skænderi og skubberi – to sigtet efter ordensbekendtgørelsen

Politiet blev mandag klokken 20.38 kaldt til Sct. Mikkelsgade i Slagelse, hvor to mænd var kommet op at skændes og havde skubbet til hinanden, så den ene mistede balancen og faldt omkuld. Det var en 53-årig og en 57-årig mand, begge fra Slagelse, og de blev skilt ad og hver især sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 20. juli 2020

Bornholms Politi

Musik til ulempe

En 29 årig mand fra København blev tirsdag den 21. juli lidt efter midnat sigtet for at spille høj musik i Allinge Havn og senere på stranden i Allinge, da det var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

 

Kilde: Bornholms Politi / 20.-21. juli 2020

Fyns Politi

Assens

Indbrud i virksomhed
5620 Glamsbjerg – Bogensevej
Anmeldt: 20/07/2020 08:54
Sket: 18/07/2020 18:00 – 20/07/2020 07:30
Hængelås på port til lagerbygning var klippet over. Stjålet katte/hunde foder og legetøj  til dyr samt  boremaskine Milwakee.

Tyveri af skib/båd/fly
5560 Aarup – Ålsbovej
Anmeldt: 20/07/2020 19:17
Sket: 20/07/2020 14:00 – 20/07/2020 18:50
Stjålet en powerboat, mrk. Campion Chase 910, 30 fods, årg. 1995, primær hvid med lyserøde og lilla stafferinger i længderetningen. På båden monteret to indenbords motorer, i alt 770 HK. Samme dag kl. 2050: Anmelderen ringede og oplyste, at det var nogle kammerater, som for at lave sjov havde gemt trailer med båd.

Færdselsuheld
5492 Vissenbjerg – Fynske Motorvej
Anmeldt: 20/07/2020 23:27
Sket: 20/07/2020 23:27
Part 1 førte Renault Clio kørende i østgående retning ad Fynske Motorvej ud for nr. 531A, 5492 Vissenbjerg, hvor han formentlig under overhaling påkørte part 2 som førte Toyota Yaris. 2 biler kørt galt, én bil på taget i græsrabat. én person med næseblod. Ingen biler på kørebanen. Evt. flere materielrester på kørebanen. Part 1 alkometertestet – viste en promille på 0.91.

 

Faaborg/Midtfyn

Færdselsuheld
5772 Kværndrup – Mullerupvej
Anmeldt: 20/07/2020 13:33
Sket: 20/07/2020 13:31
Bil kørt af vejen. Skulle undvige andet køretøj. Anmelder viderestillet til herværende vagtcentral. Anmelder oplyste, at uheldet skete som følge af, at føreren af en personbil skulle undvige en anden personbil for at undgå påkørsel. Umiddelbart ingen personskade, men føreren af den undvigende personbil er i chok.

 

Kerteminde

Spirituskørsel
5300 Kerteminde – Kattestræde
Anmeldt: 20/07/2020 15:24
Sket: 20/07/2020 15:24
Person førte uindregistreret personbil efter indtagelse af spiritus over det tilladte niveau.

Butikstyveri
5550 Langeskov – Langeskov-Centret
Anmeldt: 20/07/2020 19:03
Sket: 20/07/2020 19:00
Butikstyveri i kiosk. Sigtede tog en pakke Kings Blue cigaretter bag ved salgsdisk, og på vej ud af kiosken en Djeep lighter hvorefter han løb ud af kiosken. Sigtede vendte tilbage kortvarigt efter hvor han blev tilbageholdt indtil patruljens ankomst.

 

Langeland

Færdselsuheld
5932 Humble – Humblevej
Anmeldt: 20/07/2020 18:41
Sket: 20/07/2020 18:41
Part 1 førte en Kia Picanto i nordlig retning ad Humblevej ud for nr. 10. Under kørslen tabte part 1, traileren hvorved denne gled over i part 2.

 

Middelfart

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5580 Nørre Aaby – Fynske Motorvej
Anmeldt: 20/07/2020 13:05
Sket: 20/07/2020 12:55 – 20/07/2020 13:00
Fra lille skuldertaske stjålet lysbrun tegnebog indh. sygesikringsbevis, kontante oa.

Færdselsuheld
5592 Ejby – Fynske Motorvej
Anmeldt: 20/07/2020 16:38
Sket: 20/07/2020 16:38
P1 kørte ad Fynske Motorvej i østlig retning bag ved P2. Begge parter kørte i 2. vognbane. Grundet pludseligt opstået kø som følge af et andet uheld længere fremme, bremsede P2 kraftigt op og holdt helt stille, hvilket resulterede i, at P1 påkørte P2 bag fra. Ingen personskade.

Færdselsuheld
5592 Ejby – Fynske Motorvej
Anmeldt: 20/07/2020 16:34
Sket: 20/07/2020 16:34
P1 kørte ad Fynske Motorvej bag ved P2. Begge kørte i 1. vognbane og i østlig retning. Ud for afkørsej ved Ejby opstod der køkørsel, hvorfor P2 reducerede sin hastighed. P1 fik dog ikke reduceret sin hastighed, hvor ved hun påkørte P2 bag fra. Umiddelbart ingen personskade.

 

Nyborg

Hærværk
5853 Ørbæk – Hovedgaden
Anmeldt: 20/07/2020 14:12
Sket: 18/07/2020 15:00 – 19/07/2020 08:00
Postkasse sprunget luften. Flere på vejen.

Hærværk
5853 Ørbæk – Stationsvej
Anmeldt: 20/07/2020 23:36
Sket: 20/07/2020 23:36
Ruder i to kældervinduer på hus knust med ukendt genstand, skraldespande væltet og postkasse sprængt i stykker.

 

Odense

Vold mod nogen i offentlig tjeneste
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Anmeldt: 20/07/2020 18:24
Sket: 20/07/2020 18:24
Sigtede slog forurettede som arbejdede som vagt på Odense Banegård. Han blev slået en gang med knyttet næve i ansigtet.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Skt. Hans Plads
Anmeldt: 20/07/2020 09:20
Sket: 20/07/2020 09:20
Sigtede blev fundet i besiddelse af en én-hånds betjent kniv med låsbart blad med længde på 9 cm. Sigtede erkender forholdet. Konfiskationserklæring udfyldt og vedlagt.

Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum forsøg
5000 Odense C – Kranvejen
Anmeldt: 20/07/2020 10:38
Sket: 10/07/2020 07:00 – 11/07/2020 07:00
Forsøg på indbrud i kælderrum, ved at have forsøgt at skærer låsen op og fiskene ting op igennem trådhegn.

Tyveri af cykel
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Anmeldt: 20/07/2020 08:54
Sket: 20/07/2020 08:54
Sigtede havde taget en hvid mountainbike.

Tyveri af cykel
5000 Odense C – Skt. Hans Plads
Anmeldt: 20/07/2020 09:20
Sket: 20/07/2020 09:20
Sigtede og medgerningsmand stjal i forening en sort mountinbike af mærket Cannondale fra cykelstativ ved Fyns Stifttidende. Med medbragt kædelås låste sigtede pågældende cykel fast til andet cykelstativ, hvorefter han forlod stedet.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Odins Bro
Anmeldt: 20/07/2020 15:52
Sket: 20/07/2020 15:51
Part 2 kom kørende i 2 vognbane i krydset ved Odins Bro i vestlig retning, hvorved part 1 foretog en u-vending i krydset, hvorved der skete kollison mellem de to parter.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5220 Odense SØ – Ørbækvej
Anmeldt: 20/07/2020 15:32
Sket: 20/07/2020 15:32
Sigtede førte personbil ad Ørbækvej mod syd ved Rosengårdscenteret i påvirket tilstand.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 20/07/2020 15:40
Sket: 20/07/2020 15:40
Sagens personer, 16 og 15 år, sås at have indfundet sig i Matas, hvor de havde taget forskellige varer, som de lagde i medbragte poser, herefter havde de forladt kasselinjen og ved udgangsdøren blev de pågrebet af en vagt. Forældre underrettet.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 20/07/2020 16:00
Sket: 20/07/2020 15:40
I forbindelse med andet butikstyveri i Matas, blev sagens person fundet i besiddelse at 2 ringe stjålet fra Weekday.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 20/07/2020 16:00
Sket: 20/07/2020 15:40
I forbindelse med et andet butikstyveri i Matas, Odense C, sås sagens personer at have stjålet tøj fra Pinoc.

Hærværk
5210 Odense NV – Roers Allé
Anmeldt: 20/07/2020 09:29
Sket: 18/07/2020 19:00 – 19/07/2020 18:00
Rude ind til værelse knust med sten. Stenen var ikke gået helt igennem ruden, men der var kommet et hul i det yderste lag glas.

 

Svendborg

Vold
5882 Vejstrup – Jernbanevej
Anmeldt: 20/07/2020 18:48
Sket: 20/07/2020 05:00 – 20/07/2020 05:30
Anmelder/værge oplyste, at hendes søn/forurettede til en fest på adressen havde fået tildelt to slag med knyttet hånd af sagens person, hvilket udledte, at forurettede mistede bevidstheden, brækkede kæben og blev afhentet af ambulance.

Indbrud i virksomhed
5700 Svendborg – Ørbækvej
Anmeldt: 20/07/2020 09:17
Sket: 17/07/2020 13:00 – 20/07/2020 09:10
Flere opbrudsmærker på have/terrassedør ved låsen. Stjålne genstande: Intet stjålet.

Indbrud i virksomhed
5700 Svendborg – Ørbækvej
Anmeldt: 20/07/2020 09:17
Sket: 17/07/2020 13:00 – 20/07/2020 09:10
Rude i hoveddør knust med sten. Stjålne genstande: Computere/Ipads

Indbrud i privat beboelse
5771 Stenstrup – Hønsehavevej
Anmeldt: 20/07/2020 13:41
Sket: 17/07/2020 15:00 – 20/07/2020 13:30
Vindue til badeværelse opbrudt. Stjålne genstande: Stol i lys skind, sofa og stol, Sofabord i træ, Teaktræ rullebord, Gulvtæppe og spisebordsstole.

 

Ærø

Indbrud i virksomhed
5970 Ærøskøbing – Stokkeby Landevej
Anmeldt: 20/07/2020 07:21
Sket: 18/07/2020 12:00 – 20/07/2020 07:00
Gerningsmand havde opbrudt døren indtil lagerbygning .Stjålet: ca. 10 ruller kobber.

 

Kilde: Fyns Politi / 20. juli 2020