Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 22. december 2020

Midt - og Vestsjællands Politi

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Godthaabsvej, Holbæk

 

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

 

COVID-19-tilsyn i hele politikredsen

Patruljer fra Midt- og Vestsjællands Politi havde ved mandagens tilsyn fokus på de allernyeste og seneste restriktioner for at begrænse coronasmitten. Fra i går mandag kom restriktionerne også til at omfatte f.eks. frisører, massører og tatovører mv., som ikke måtte holde åbent for kunder.
Ud af dagens i alt 68 tilsyn var alene de 40 tilsyn hos de virksomheder, der var blevet omfattet af de nyeste restriktioner. De resterende tilsyn omfattede storcentre og butikker, fitnesscentre, restauranter, cafeer og en tankstation.
Hovedvægten af tilsyn foregik i Holbæk (25 tilsyn) og Greve (22 tilsyn), men også i Solrød (9 tilsyn), Odsherred (7 tilsyn), Køge (4 tilsyn) og Kalundborg (1 tilsyn) fik forskellige brancher og butikker besøg af politiet. Ingen af stederne fandt politiet anledning til at tage bødeblokken frem.

 

 

Færdselsuheld – Hovedvejen / Assendløsevej, Osted, Lejre – Lejre

Kl. 08.21 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, idet en bilist havde påkørt en lyssignalstander i krydset Hovedvejen – Assendløsevej. På uheldsstedet kunne politiet konstatere, at den forulykkede personbil lå på taget, men føreren – en 20-årig mand fra Brenderup Fyn – var sluppet med nogle mindre rifter på hænderne. Dem kiggede ambulancepersonalet nærmere på og vurderede, at rifterne ikke var yderligere behandlingskrævende. Den 20-årige var inden uheldet kørt ad Hovedvejen mod nord og havde formentlig på grund af uopmærksomhed påkørt en lyssignalstander i lyskrydset, så alle lyssignaler gik ud. En tekniker blev tilkaldt til at foretage den nødvendige reparation, ligesom et bugseringskøretøj sørgede for fjernelse af den 20-åriges bil. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.

 

 

Færdselsuheld – Skovvejen, Knabstrup, Regstrup – Holbæk

Kl. 10.58 havde en 36-årig mand fra Holbæk mistede kontrollen over sin personbil, da han kørte i vestlig retning ad Skovvejen ved Knabstrup. Ved Knabstrup Møllebakke påkørte han derfor en lygtepæl, som kom til at hælde ind over en mark. Den 36-årige slap uskadt fra uheldet, og ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, så politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet.

 

 

Hurtige bilister – Køge Bugt Motorvejen, Køge / Solrød

Kl. 10.58 målte en videopatrulje fra færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 172 km/t i nordlig retning på Køge Bugt Motorvejen ved Køge, selv om skiltningen på strækningen tilkendegav, at højst tilladte hastighed er 110 km/t. En 39-årig mand fra Korsør blev som fører af personbilen sigtet for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser og kan nu ud over en bøde forvente en påstand om betinget frakendelse af kørekortet. Det vil i givet fald medføre krav om aflæggelse af både en teori- og praktisk prøve for at beholde førerretten i prøvetiden på 3 år, der også følger med efter en betinget frakendelse af kørekortet.
Kl. 12.16 målte samme færdselspatrulje en 19-årig mand fra Frederiksværk til også at overtrædelse hastighedsbestemmelserne på motorvejen mellem Køge og Solrød, idet han blev målt til at køre med mindst 159 km/t mod højst tilladt 110 km/t ifølge skiltningen. Færdselspatruljen bemærkede også, at den 19-årige fører overhalede højre andre bilister, der overholdt hastighedsbegrænsningen, ligesom den 19-årige ikke gav tegn til vognbaneskift og i forbindelse med sin kørsel udøvede en form for pres-kørsel over for de øvrige bilister på motorvejen. Han blev sigtet for de forskellige overtrædelser af færdselsloven og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres, herunder sanktionspåstand i forhold til hans kørekort.

 

 

Narkokørsel – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 12.07 anholdt og sigtede politiet en 28-årig mand fra Ørsted for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ad Holbækmotorvejen ved afkørsel 13 ved Roskilde. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

 

 

Hurtig narkobilist – Køge Bugt Motorvejen / Lyngvej, Køge

Kl. 13.28 målte videopatruljen fra færdselspolitiet en bilist til at køre med mindst 138 km/t ad Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Køge, selv om højst tilladte hastighed er 110 km/t ifølge skiltningen. Bilisten drejede væk fra motorvejen og blev standset på Lyngvej, hvor politiet sigtede en 45-årig mand fra Strøby for overtrædelse af færdselsloven. I forbindelse med denne politiforretning fik politiet også mistanke om, at den 45-årige kunne være påvirket af narkotika (cannabis) under kørslen. Han blev derfor også kortvarigt anholdt og tillige sigtet for narkokørsel, inden han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og derefter blev løsladt. Han vil nu høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

 

 

Gasbrænder stjålet – Gammel Lyngvej, Køge

Kl. 18.07 fik politiet en anmeldelse fra en dyreforretning, som netop havde fået stjålet en gasbrænder med tilhørende gasflaske af to mænd, der var kørende i en hvid varebil. Gasbrænderen havde stået ude foran butikken, hvorefter de to mænd uden at betale for varen havde læsset gasbrænderen og gasflasken ind i varebilen. Herefter var de kørt fra stedet i ukendt retning. Nummerpladerne på varebilen blev aflæst som CT10468, som viste sig at være efterlyste som stjålne fra København SV natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. De to mistænkte mænd i varebilen blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: mørk arbejdsjakke, lyse arbejdsbukser med reflekser på læggene samt sorte arbejdssko, og B: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Iført: lys jakke, mørke arbejdsbukser med refleksstreg på begge lægge. En patrulje forsøgte forgæves at finde varebilen med de to mænd og den stjålne gasbrænder til en anslået værdi på 7.600 kr.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket tyveriet, set varebilen med de stjålne nummerplader i området eller som kan give oplysninger om identiteten på de to mænd. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

 

Fyrværkeriloven mv. – Hundige – Greve

Kl. 19.10 foretog en patrulje en rutinemæssig kontrol af en 20-årig mand fra Greve, som opholdt sig på Hundige S-station uden at være rejsende. Ved kontrollen fandt politiet ham i besiddelse af en kniv med en bladlængde på 10½ cm samt fem små kanonslag, så han blev sigtet for overtrædelse af både knivloven og fyrværkeriloven. De ulovlige effekter blev alle beslaglagt med henblik på destruktion, når straffesagerne er blevet afgjort.
Kl. 19.14 modtog politiet så en henvendelse fra en lokal borger, som anmeldte, at en gruppe drenge i 13-14 års alderen løb rundt og affyrede bomberør (fyrværkeri) i området ved Klyngen, Greve. Patruljen på Hundige S-station havde umiddelbart intet hørt, men kørte præventivt rundt i området uden at træffe nogen, der kunne drages til ansvar for ulovlig affyring af fyrværkeri.
Kl. 22.08 og 22.36 fik politiet nye anmeldelser om affyring af fyrværkeri på p-pladsen mellem Askerød og Waves, idet fyrværkeri blev affyret i retning mod forbipasserende og tæt på både en tankstation og en fastfood-restaurant. Efter denne anmeldelse kørte to patruljer til området for at lede efter personer, der kunne drages til ansvar, men det lykkedes ikke at finde nogen. Politiet forblev dog lidt i området af præventive årsager i et stykke tid efter seneste anmeldelse.
Politiet gør opmærksom på, at affyring af fyrværkeri først må ske fra 27. december og så på en forsvarlig måde, så fyrværkeri forbliver et festlig indslag i fejring af nytåret.

 

 

Brandundersøgelse – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 19.51 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en ejendom, hvor der var gået ild i et køkken i en lejlighed. Ved politiets ankomst var lejlighedens beboere kommet ud i sikkerhed, idet branden nu havde godt fat i inventaret i lejligheden. Brandvæsnet gik i gang med slukningsarbejdet, medens politiet af sikkerhedsmæssige årsager fik evakueret beboerne i en naboopgang. Branden var blevet slukket kl. ca. 21.20, hvorefter brandvæsnet gik i gang med efterslukningsarbejdet, hvorunder tagkonstruktionen blev kontrolleret for eventuel spredning af branden. Ved den foreløbige efterforskning fik politiet klarlagt, at ovnen i lejlighedens køkken havde været i brug, da der pludselig var ild i emhætten i sådan en grad, at beboerne ikke selv kunne slukke ilden og derfor måtte tilkalde brandvæsnet. Politiet skal nu forsøge at få klarlagt de nærmere omstændigheder omkring brandens opståen for at kunne afgøre, om nogen kan drages til ansvar herfor. Ingen personer kom til skade ved branden, men nogle af de evakuerede beboere måtte finde alternativ overnatning.

 

 

Brand i spritbeholder – Hundige Stationsvej, Greve

Kl. 23.28 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre ildebrand på Hundige S-station. Politiet kunne ved ankomst til S-stationen se, at der var ild i en spritdispenser og med kraftig røgudvikling til følge. Spritdispenseren havde siddet ved siden af en billetautomat, men var blevet hevet ud af væggen og efterfølgende antændt med en mindre røgfyldt brand til følge. Der var ingen fare for udbredelse af branden, som foregik på et flisegulv. Branden blev hurtigt slukket, og politiet forsøger nu at finde ud af, hvem der kan stå bag denne brand.

 

 

Bortvisning fra toget – Jernbanevej, Ringsted

Kl. 03.32 bad DSB om assistance til at bortvise en rejsende, som havde optrådt truende under togrejsen mod København. En patrulje kørte til stationen, hvor en 23-årig mand fra Ribe blev bortvist som uønsket i toget på af sin adfærd. Politiet foretog sig ikke yderligere over for manden.

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 22. december 2020

Østjyllands Politi

Startede med en osende bil – endte med fem sigtelser og en indkaldelse til syn

Mandag kl. 11.10 kørte en betjent i en patruljebil på Viborgvej i Aarhus V, da han bemærkede en forankørende bil, der osede meget. Han bemærkede også, at føreren af bilen sad med en mobiltelefon i sin ene hånd, og at hans sikkerhedssele hang bag ved ryggen.

Betjenten fik standset bilen og tog kontakt til den 27-årige mandlige fører. Han blev sigtet for overtrædelser af færdselsloven for at have anvendt håndholdt mobil under kørsel og for ikke at have anvendt sikkerhedssele. Den 27-årige mand blev også gjort bekendt med, at politiet ville indkalde bilen til syn, fordi den osede meget, og fordi forruden var smadret.

Betjenten bad herefter manden om at stige ud af bilen, da han gerne ville se lidt nærmere på den, hvilket fik den 27-årige til at fare ud af bilen, gå truende tæt på betjenten og råbe skældsord efter ham. Han blev derfor anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Da betjenten ville lægge den 27-årige i håndjern, gjorde han dog kraftig modstand, men kort efter ankom en hundepatrulje til stedet, og de fik hjulpet deres kollega med at sætte håndjernene på. Den 27-årige mand blev herefter også sigtet for at modsætte sig anholdelse.

Politiet tog efterfølgende kontakt til den 24-årige kvinde, der stod som ejer af bilen, og oplyste hende om, at bilen ville blive indkaldt til syn, og at politiet ville foretage en ransagning af bilen. Under ransagningen fandt betjentene en peberspray, som den 24-årige kvinde nægtede at kende noget til. Hun oplyste, at den måtte tilhøre den 27-årige. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven, og pebersprayen blev beslaglagt.

**

 

Flere fyrværkeri-anmeldelser

Det seneste døgn har Østjyllands Politi modtaget flere anmeldelser fra borgere, der har følt sig generet af fyrværkeri, der er blevet skudt af, på trods af at det først er lovligt fra den 27. december. Størstedelen af anmeldelserne er fra Aarhus Kommune – heraf flere fra det vestlige Aarhus. Derudover er der også flere anmeldelser fra Randers Kommune og enkelte fra andre byer i politikredsen.

Flere af anmeldelserne går på, at det er meget unge mennesker eller børn, helt ned til 10 år, der affyrer fyrværkeri, og at det blandt andet sker i forladte skolegårde i Skæring, Viby, Tilst, Tranbjerg og Odder. Østjyllands Politi vil derfor gerne appellere til, at forældrene tager en snak med deres børn og unge om, at det fortsat ikke er lovligt at affyre fyrværkeri.

**

 

Brand i garage

Mandag kl. 07.12 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en garage på Vinkelvej i Nimtofte. En 16-årig dreng havde ligget og sovet på husets første sal, og var gået ned i stueetagen, hvor han kunne se, at der kom røg fra taget på garagen. Han løb ud og sparkede porten ind og fik trukket sin knallert ud. En 16-årige pige, der også havde sovet i huset, stod også op, ringede 112 og fik også hevet sin knallert ud fra garagen.

Da politiet ankom til stedet, havde brandvæsnet fået godt styr på branden og var i gang med efterslukningsarbejdet. Der var en del røg på stedet, og der var sket omfattende skader på tagkonstruktionen. Branden havde dog ikke nået at sprede sig til huset. Branden var formentlig startet på garagens 1. sal, men årsagen til branden er endnu ukendt. Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.

**

 

Bilen lugtede af hash

Mandag kl. 15.10 standsede en patrulje på Nydamsvej i Aarhus N en bil i forbindelse med en rutinekontrol. Da betjentene tog kontakt til den 21-årige mandlige fører af bilen, syntes de, at der kom en kraftig lugt af hash fra bilen, og de oplyse til den 21-årige fører, og den 20-årige mand på passagersædet, at de ønskede at visitere dem og ransage bilen.

I forbindelse med ransagningen af bilen fandt betjentene en pose med flere salgsposer indeholdende skunk og hash, og den 20-årige passager blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb, som kunne stamme fra salg af narkotika. Den 20-årige mand blev derfor sigtet for forsøg på salg af narkotika.

**

 

Adventskrans i brand

Mandag kl. 23.23 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N var opstået brand i en adventskrans, fordi beboerne havde glemt at puste lysene ud, inden de var gået i seng. Den 46-årige kvindelige beboer havde selv fået slukket branden, men der var en del sodskader, og både kvinden og hendes to børn på 7 og 11 år var blevet kørt til skadestuen for at blive undersøgt for røgforgiftning. Den 46-årige kvinde blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

**

 

Færdsel

Mandag kl. 09.45 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Søften, Hinnerup. En 35-årig kvindelig bilist kørte i 2. vognbane og ville overhale en bil, ført af en 38-årig kvinde, der kørte i 1. vognbane. Men i samme øjeblik trak den 38-årige kvinde ud i 2. vognbane, og der skete sammenstød mellem de to biler. Den ene vognbane i sydgående retning blev kortvarigt spærret, mens bilerne blev flyttet ud i nødsporet. Fire personer blev kørt til kontrol på skadestuen, men ingen af dem var umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Mandag kl. 10.39 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Hasle, Aarhus V. En 74-årig kvinde gik på en parkeringsplads, da en 27-årig mandlig bilist i en varevogn var ved at bakke og ikke så kvinden, der kom gående bag ved bilen. Kvinden blev væltet omkuld og endte inde under varebilen, men blev ikke kørt over af hjulene. Hun blev kørt til skadestuen og indlagt til observation for mulig hjernerystelse, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Mandag kl. 11.05 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Viborgvej i Randers NV.

Mandag kl. 19.20 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Aarhus V. En 41-årig mandlig bilist havde ikke nået at bremse ordentligt ned i krydset ved Herredsvejen og påkørte derfor en anden bil bagfra. Den 41-åriges bil holdt efterfølgende midt i krydset og kunne ikke umiddelbart flyttes, hvilket gav en del trafikale problemer. Manden fik efterfølgende hjælp til at få flyttet sin bil.

Natten til tirsdag kl. 00.02 blev en 40-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, kørsel frem for rødt lys og narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Silkeborgvej i Brabrand.

Tirsdag morgen kl. 05.02 skete der et færdselsuheld på Tongavej i Aarhus C. En 32-årig mandlig bilist kom kørende ad Marselis Boulevard, da han i kurven i krydset ved Østhavnsvej drejede til højre og, formentlig på grund af mudret vand på vejen, skred ud og endte i rabatten, hvor han påkørte et vejskilt. Der skete umiddelbart ingen personskade ved uheldet.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Lappedykkervej i Mørke begået mellem fredag den 18/12 kl. 16.00 og mandag den 21/12 kl. 12.20
  • På Grønnegade i Aarhus C begået mandag den 21/12 mellem kl. 11. 00 og kl. 13.00
  • På Rosendalvej i Stavtrup, Viby J begået mandag den 21/12 kl. 20.00
  • På Voldbækvej i Brabrand begået mandag den 21/12 mellem kl. 16.00 og kl. 23.40

 

Kilde: Østjyllands Politi / 22. december 2020

Nordsjællands Politi

Opsnusede hash

Farum: Politiets narkohunde var mandag formiddag klokken 09.50 en tur rundt i parkeringskældrene ved Bybæksterrasserne, hvor de snusede sig frem til en moderat mængde hash.

 

 

Medtrafikanter standsede spritbilist

Kgs. Lyngby: Flere trafikanter kontaktede mandag eftermiddag klokken 15.29 Nordsjællands Politi og fortalte, at en bilist kørte særdeles slingrende ad Lyngbymotorvejen. Det lykkedes tre af dem at få den slingrende bilist til at standse ved krydset Lyngby Omfartsvej / Skovbrynet, hvor en patrulje mødte dem. Den slingrende bilist viste sig at være en 62-årig mand fra Nærum, som blæste alkometeret temmelig meget højere op end den tilladte promille. Han blev sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige promille.

 

 

Blev presset til at aflevere designertøj

Hillerød: En 14-årig ung mand fra Hillerød blev mandag eftermiddag klokken 17.20 presset til at aflevere sine designersko, -jakke og –kasket af en gruppe unge mænd. Den 14-årige og en kammerat blev passet op af en gruppe på fire unge mænd i Slotsarkaderne. De fire begyndte at udspørge den 14-årige om hans tøj, og under samtalen, som undervejs rykkede udenfor til et busstoppested lidt væk fra udgangen ved H&M mod Markedsstræde, følte han sig presset og truet til at udlevere tingene, hvorefter de fire gerningsmænd forsvandt. De beskrives som A: 17-21 år, udenlandsk af udseende, 185-190 cm høj, muskuløs af bygning, sort hår og iført sort tøj. B: 14-17 år, intet om højde, udenlandsk af udseende, muligvis mellemøstligt, kort sort hår i siden med krøller på toppen, lidt brun i huden, iført sort cardigan. C: 16-19 år, 180-185 cm høj, udenlandsk af udseende, sorte krøller, iført sort tøj. D: 14-17 år, muligvis dansk af udseende, iført sort tøj.

 

 

Fyrværkeri til ulempe

Nordsjælland: Flere steder i Nordsjællands politikreds har der i det forgangne døgn været anmeldelser om affyring af fyrværkeri til gene for de omkringboende borgere. I Helsingør blev det klokken 20.15 anmeldt, at der blev affyret fyrværkeri ved Nordvestskolen, i Gilleleje kom en anmeldelse om fyrværkeri til ulempe klokken 20.27 og i Kokkedal blev der klokken 21.09 meldt om affyring af fyrværkeri ved Egedalsvænge. I alle tre tilfælde var der ingen personer at se i områderne, da patruljer kom til stederne.

 

 

Fyrede fyrværkeri af mod ruder

Birkerød: Mandag aften klokken 21.19 affyrede en gruppe unge fyrværkeri mod ruderne i en bygning på Hovedgaden. En patrulje kørte til stedet, som imidlertid var blevet forladt af de unge.

 

 

Unge kastede med sten

Birkerød: En gruppe unge kastede mandag aften omkring klokken 21.35 med sten mod de biler, som kørte på Stationsvej. En mand, hvis bil blev ramt, dog uden at få skader, kontaktede politiet, som kørte til stedet. Her traf man en kvinde og fire unge mænd i alderen 14 – 20 år, som alle måtte oplyse deres generalier til politiet.

 

 

Ild i container

Birkerød: Mandag aften var der ild i en container ved Fitness World på Mølledamsvej. Anmeldelsen kom klokken 21.44 og både politi og brandvæsen kørte til stedet. Ilden i containerne blev hurtigt slukket og bredte sig således ikke til træningscenteret, som dog blev røgfyldt og efterfølgende måtte udluftes.

 

 

Graffiti på togvogne

Frederikssund: Mellem klokken 22.00 mandag aften og klokken 01.20 natten til tirsdag er der blevet malet graffiti på to togvogne, som holdt på en rangerplads ved Frederikssund Station.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 21. – 22. december 2020 (oversigten kan kun tilgåes via www.politi.dk, vi beklager ulejligheden)

 

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 22. december 2020

Nordjyllands Politi

Narkopåvirket bilist

Mandag aften kl. 2048 bemærkede en patrulje et køretøj på Sigsgårdsvej i Pandrup. Patruljen kontaktede føreren, og han virkede påvirket. En test på stedet viste, at antagelsen var rigtig. Føreren nægtede forholdet, og han ikke ønskede at underskrive en konfiskationserklæring på den joint, han blev fundet i besiddelse af. En blodprøve skal danne grundlag for det videre sagsforløb og udmåling af en eventuel straf.

 

 

Materielt færdselsuheld

Mandag eftermiddag kl. 1543 skete der et færdselsuheld i Krydset Trekronervej – Lørstedsvej v. Fjerritslev. En personbil kom kørende ad Lørstedvej mod øst og skulle fortsætte lige over krydset ved Trekronervej. Han overholdt ikke sin vigepligt og påkørte en anden bilist, der kørte ad Trekronervej mod nord. Bilisten, der kørte ad Trekronervej blev ramt i højre side med stor materiel skade til følge. Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet.

 

 

Spirituskørsel

På Tolstrupvej i Tolstrup v. Brønderslev, blev der mandag eftermiddag kl. 1733 standset en bil. Føreren af køretøjet var så påvirket af spiritus, at han ikke på lovlig vis kunne køre videre. Bilen måtte parkeres på stedet og føreren blev anholdt. Der blev udtaget en blodprøve med henblik på endelig fastlæggelse af promillen.

 

 

Brand i tøjcontainer

En anmelder og et vidne kunne mandag aften kl. 2101 underrette politiet om, at der på Brorsonsvej i Vodskov var blevet sat ild i en tøjcontainer. De kunne også fortælle politiet, at det var en 15-16 årig ung mand, der havde kastet med fyrværkeri, og at det var grunden til branden. Den unge mand var kørende på en cykel og iført sort hættetrøje.

 

 

Kilde: Nordjyllands Politi / 22. december 2020

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

 

 

NÆSTVED: Mand kastede sten gennem rude

I går klokken 16.17 kastede en mand af uvisse årsager en sten gennem en rude i et hus på Anemonevej i Næstved. Politiet blev tilkaldt, og kort efter blev en 54-årig mand anholdt og sigtet for hærværk.

 

 

 

FENSMARK: Betjente fik snak med unge

Politiet fik i går aftes klokken 21.20 en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik ved en skole i Fensmark, og at flere unge havde samlet sig på stedet. En politipatrulje kørte ud og undersøgte sagen, og her traf betjentene syv unge mennesker. Deres musik var dog ikke umiddelbart for høj, men betjentene fik en snak med dem om generelt at tage hensyn.

 

 

 

NÆSTVED: 28-årig butikstyv tilbageholdt i Bilka

 

 

Politiet blev mandag klokken 21.43 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var mistænkt for butikstyveri. Det var en 28-årig mand fra Ringsted, der var meget opfarende, og det viste sig, at han havde stjålet nogle mærke-T-shirts, parfume, en flaske whisky og et panserglas til en mobil. Da den 28-årige blev visiteret, fandt politibetjentene en metaldims, som han fortalte kunne bruges til at afmontere tyverialarmer, og han blev herefter anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Her blev han afhørt, og klokken 23.33 blev han atter løsladt.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det forgangne døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Jernbanegade Hus Mandag kl. 15:50 Endnu ikke opgjort
Haslev Arne Jacobsens Vej Hus Fredag d. 18/12-20 kl. 14:00 – 21/12-20 kl. 11:00 Quooker
Nakskov Havnegade Hus Tirsdag d. 07/07-20 kl. 12:00 – mandag d. 21/12-20 kl. 14:15 Endnu ikke opgjort
Sorø Elmevej Hus Tirsdag kl. 03:31 Endnu ikke opgjort

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Mandag kl. 15:30 – 19:59 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: 3 blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon, 7 klip i kørekortet på grund af hastighed og 1 betinget frakendelse.
Næstved Sneppevej Mandag kl. 19.29 – 20.00 BESTILT FÆRDSELSKONTROL: Ingen sager, højest målte hastighed 37 km/t.
Sorø Slagelsevej Mandag kl. 10:30 – 12:30 65 køretøjer screenet, 1 køretøj standset, føreren blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon.
Sorø Holbækvej Mandag kl. 11:45 – 12.15 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: Fokus på uopmærksomhed – 100 biler blev screenet – 0 sigtelser
Ukendt Ukendt Mandag kl. 09:46 – 13:51 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: Deltagelse af 2 polititjenestemænd i 1 civilt køretøj. 13 sigtelser herunder 3 for at benytte håndholdt mobiltelefon, 4 for ikke at have benyttet sele, 4 for manglende eller unødig tegngivning, 1 for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen samt 1 for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej Mandag kl. 14:34 – 20:00 ATK 971 29 50 km/t 73 km/t 6 klip
Karise Kildevej Mandag kl. 11:04 – 13:30 ATK 166 18 50 km/t 69 km/t 1 klip
Karise Tågerupvej Mandag kl. 14:05 – 17:08 ATK 39 12 50 km/t 87 km/t 1 klip
Mern Ørslevvej Mandag kl. 08:19 – 11:27 ATK 192 26 50 km/t 78 km/t 6 klip
Vordingborg Mønsvej Mandag kl. 13:13 – 14:35 ATK 284 9 70 km/t 104 km/t 1 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Rødbyvej Mandag kl. 12:01 21-årig mand fra Nykøbing F Spirituskørsel
Maribo Østre Landevej Mandag kl. 22:53 27-årig mand fra Assens Spirituskørsel

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 22. december 2020

Bornholms Politi

Brand

 

Kl. 04.02 i nat indløb anmeldelse om brand i en lejlighed på Rosenvej i Rønne.
Fremme ved branden måtte Bornholms Politi og brandvæsenet sparke døren ind til lejligheden.
I lejligheden befandt sig en livløs kvinde. Hun blev kørt til hospitalet, hvor hun blev erklæret død 04.46 som direkte følge af branden.
Hele bygning blev evakueret. Alle beboere er nu genhuset i egen bolig igen.
Politiet vil foretage undersøgelser i løbet af dagen, der skal afklare brandårsagen.

 

 

 

Færdsel

 

Mandag formiddag holdt ATK-bilen på Stenbrudsvej i Nexø. En bilist blev målt til at køre 60 km/t i en 50 km-zone.
Mandag eftermiddag holdt ATK-bilen på Rønnevej i Nylars. Fire bilister kørte for stærkt, højeste hastighed blev målt til 87 km/t i en 70 km-zone.
Senere mandag holdt ATK-bilen på Poulskervej ved Poulsker. Her blev en bilist målt til at køre for stærkt, bilisten kørte 92 km/t i en 80 km-zone.

 

 

Kilde: Bornholms Politi / 22. december 2020

Fyns Politi

 

 

Assens

Indbrud i virksomhed
5620 Glamsbjerg – Teglværksvej
Anmeldt: 21/12/2020 11:37
Sket: 10/09/2020 23:00 – 11/09/2020 17:00
Dør indtil lager opbrudt. Stjålet: Elværktøj.

 

 

Faaborg/Midtfyn

Indbrud i virksomhed
5600 Faaborg – Sundstien
Anmeldt: 21/12/2020 13:45
Sket: 19/12/2020 10:00 – 21/12/2020 07:00
Port opbrudt. Stjålet: Elværktøj mv.

Spirituskørsel
5600 Faaborg – Odensevej
Anmeldt: 21/12/2020 14:31
Sket: 21/12/2020 14:31
Sigtede førte personbil uagtet, at hun var påvirket af alkohol med en promille på over det tilladte.

 

 

Middelfart

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Endelavevej
Anmeldt: 21/12/2020 09:48
Sket: 19/12/2020 12:00 – 21/12/2020 09:15
Have-/terrassedør opbrudt. Stjålne genstande: Diverse smykker, kontanter.

Indbrud i garage/udhus
5500 Middelfart – Tunøvænget
Anmeldt: 21/12/2020 09:40
Sket: 20/12/2020 22:00 – 21/12/2020 09:00
Adgang via uaflåst dør til garage. Stjålet: Cykel, ulåst Scott Spark RC 900 SL AXS, grå.

Færdselsuheld
5580 Nørre Aaby – Grønnegade
Anmeldt: 21/12/2020 19:30
Sket: 21/12/2020 19:30
Part 1 kørte ad mindre stræde bag Grønnegade 12 mod nord, da han fik et ildebefindende og påkørte to parkerede biler, hvorefter han kørte udover en afsats på ca. 1 meter i højden, og fortsatte ind i vold/buskads. Part 1 kørt på sygehuset.

 

 

Nordfyn

Hærværk
5491 Blommenslyst – Middelfartvej
Anmeldt: 22/12/2020 03:57
Sket: 22/12/2020 03:50
Sten kastet gennem vindue. Personbil kom kørende hen til huset, hvorefter stenen blev kastet.

 

 

Nyborg

Indbrud i privat beboelse
5800 Nyborg – Sandvænget
Anmeldt: 21/12/2020 21:08
Sket: 21/12/2020 13:30 – 21/12/2020 21:00
Have-/terrassedør opbrudt. Stjålet: Smykker.

Hærværk
5800 Nyborg – Vesterhavnen
Anmeldt: 21/12/2020 10:11
Sket: 19/12/2020 17:58
Offentligt toilet udsat for ildpåsættelse.

Hærværk
5800 Nyborg – Østervoldgade
Anmeldt: 21/12/2020 15:44
Sket: 15/12/2020 17:00 – 17/12/2020 10:00
På Chevrolet Spark, hvid, årg. 2010 var venstre sidespejl sparket/slået i stykker.

 

 

Odense

Brandloven
5260 Odense S – Jacob Hansens Vej
Anmeldt: 21/12/2020 16:54
Sket: 21/12/2020 16:54
Ild i lejlighed, hvor der var gået ild i efterladt adventskrans. Ilden fik fat i vindueskarm med mindre skader til følge. Ilden bredte sig ikke yderligere. Lejlighedens beboere sigtet for beredskabsloven.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Grønløkkevej
Anmeldt: 21/12/2020 11:40
Sket: 21/12/2020 11:40
Under ransagningen af køretøj blev der fundet 1 stk. foldekniv ved instrumentbrættet. Bilens fører sigtet for overtrædelse af knivloven. Bilens fører sigtet for kørsel uden førerret. Bilens ejer sigtet for oplysningspligten.

Knivloven, i øvrigt
5000 Odense C – Hans Mules Gade
Anmeldt: 21/12/2020 19:20
Sket: 21/12/2020 19:20
Sigtede var i besiddelse af 1 stk. ulovlig kniv.

Indbrud i forretning
5000 Odense C – Risingsvej
Anmeldt: 21/12/2020 09:55
Sket: 21/12/2020 03:00 – 21/12/2020 03:15
Glasdør ved indgangsparti opbrudt. Stjålet: Umiddelbart ingenting.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C – Kildemosevej
Anmeldt: 21/12/2020 18:50
Sket: 21/12/2020 18:50
Vindue, rude knust. Stjålne genstande: Ukendt.
Signalementer: A: Mand, 30-40, spinkel. Iført mørkt tøj med hætten trukket over hovedet. Køretøjer: Gerningsmanden ankom til stedet på et løbehjul.

Indbrud i privat beboelse
5230 Odense M – Tybrindvænget
Anmeldt: 21/12/2020 14:44
Sket: 09/12/2020 08:00 – 13/12/2020 21:00
Terrassedør brudt op. Stjålet: Lampe, spiritus m.v..

Indbrud i privat beboelse
5250 Odense SV – Sanderumvej
Anmeldt: 21/12/2020 12:30
Sket: 21/12/2020 12:30
Vindue opbrudt. Gerningsmand overrasket af anmelder og flygtede uden at få stjålet noget.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Vestergade
Anmeldt: 21/12/2020 12:33
Sket: 21/12/2020 11:00 – 21/12/2020 11:15
Tyveri af sort Iphone, stjålet fra taske mens forurettede gik i gågaden.

Færdselsuheld
5230 Odense M – Tagtækkervej
Anmeldt: 21/12/2020 14:40
Sket: 21/12/2020 14:40
Part 1 parkerede på p-plads ved Harald Nyborg, og gik herefter ind i butikken for at handle. Mens Part 1 var i butikken, trillede hans bil ind i Part 2, der ligeledes holdt parkeret på p-pladsen. Minimale skader på Part 2 s front som følger, ingen skader på Part 1. Part 1 forlod stedet uden at give sig tilkende, idet han vurderede, at der ingen skade var sket.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Odeons Kvarter
Anmeldt: 21/12/2020 22:57
Sket: 21/12/2020 22:57
Anmelder oplyste, at flere personer opholdt sig i parkeringskælderen, ikke ville forlade stedet på forlangende, hvilket skabte utryghed. Ved politiets ankomst sås personer at være løbet fra stedet. Efter noget tid kom de tilbage, blev genkendt af vagten og sigtet for ordensbekendtgørelsen.

Hærværk
5270 Odense N – Fuglsang
Anmeldt: 21/12/2020 10:02
Sket: 18/12/2020 17:00 – 20/12/2020 11:00
Sølvfarvet Audi A6 personbil – Årgang 2010. På tværs af bilens bagklap sås ridset med skarp genstand.

 

 

Svendborg

Vold
5700 Svendborg – Støberbakken
Anmeldt: 21/12/2020 22:53
Sket: 21/12/2020 22:50
Forurettede oplyste, at hun var blevet overfaldet og slået flere gange af to unge mænd i døren til sin lejlighed. To personer sigtede for overtrædelse af straffeloven.

Våbenloven, i øvrigt
5700 Svendborg – Ring Nord
Anmeldt: 21/12/2020 21:50
Sket: 21/12/2020 21:50
Som passager i personbil fandtes sigtede under visitation i besiddelse af en økse, længde 21,7 cm. Båret i etui i bælte uden anerkendelsesværdigt formål.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5700 Svendborg – Ring Nord
Anmeldt: 21/12/2020 21:50
Sket: 21/12/2020 21:50
Som passager i personbil fandtes sigtede i besiddelse af en dolk med 11,2 cm klinge. Båret uden anerkendelsesværdigt formål.

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Odensevej
Anmeldt: 21/12/2020 14:00
Sket: 21/12/2020 14:00
Part 2 førte personbil i vestlig retning, da hun blev påkørt af part 1, en ukendt part kørende i en hvid varebil af ukendt mærke og registreringsnummer, da bilen med mindst en hjulbredte passerede vognbanelinjerne og kørte over i part 2 s vognbane, hvor dens sidespejl ramte hendes bil og påførte den to ridser på langs af bilen samt en trykket A-stolpe. Ingen tilskadekomst.

 

 

Kilde: Fyns Politi / 22. december 2020