Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 29. marts 2021

Midt - og Vestsjællands Politi

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Frejasvej, Allerup, Holbæk
Geminivej, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Engrøjel, Greve
Tofteholmen, Karlslunde
Hans Olsensvej, Greve
Iriskvej, Greve
Åvænget, Gadstrup
Tvethøjvej, Lejre (2 steder)

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Dybesøvej, Rørvig

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Lammestrupvej, Lejre

 

Fredag – lørdag:

 

Vold mod barn – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 11.17 fik politiet en anmeldelse om, at en mand og en kvinde måske ikke behandlede et barn forsvarligt. Manden var i Outlet Centret set råbe ad et barn, som han havde løftet op for derefter at slippe det, så barnet faldt ned på underlaget. En kvinde kom til og tog barnet med sig videre rundt i centret. Undervejs råbte manden igen ad barnet, der blev taget fra kvinden, som efterfølgende fik barnet tilbageleveret på en voldsom måde. Til sidst forlod de to voksne og barnet centret i en personbil, hvis nummerplade blev aflæst. En patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds kørte til bilejerens adresse i Slagelse kommune, hvor alle tre parter blev truffet. Der var tale om en 30-årig mor og en 34-årig far til en 3-årig dreng. Drengen var efter omstændighederne sluppet uden behandlingskrævende skader efter den voldsomme oplevelse. Han forblev hos sin mor, mens politiet foretog anholdelse af den 34-årige, som blev sigtet for vold mod barnet på grund af adfærden over for drengen. De sociale myndigheder i Slagelse blev også involveret i sagen, hvorefter det blev besluttet, at drengen skulle fjernes fra hjemmet ud fra en beslutning i medfør af sociallovgivningen. Den 34-årige far blev efter en nøje vurdering af sagen og dens omstændigheder løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør. Han er fortsat sigtet i sagen og vil derfor høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen for vold mod sit barn.

 

Varetægtsfængsling – Bedrageri – Stenhusvej, Holbæk

Kl. 16.58 fik politiet en anmeldelse fra et byggemarked om, at et par mænd måske havde svindlet med at bytte nogle stregkoder på varerne om, således at priserne ikke passede. En medarbejder havde undret sig over, at VVS-varer, der normalt kostede over 20.000 kr., ifølge scanning af stregkoderne kun kostede lidt over 1.000 kr. De to mænd blev forsøgt tilbageholdt af personalet på grund af denne mistanke, men mændene stak af. Kort efter kørte de fra området i en bil med udenlandske nummerplader, som politiet fik standset få hundrede meter fra byggemarkedet. I bilen befandt sig to mænd på 27 og 38 år fra Rumænien, som blev anholdt. Ved ransagning af bilen fandt politiet nogle VVS-varer magen til dem, som de havde forsøgt at købe i byggemarkedet. Politiet skal nu forsøge at finde ud af, hvorfra disse VVS-varer stammer på grund af mistanke om, at også disse varer er købt ved brug af falske eller ombyttede stregkoder. De to rumænske mænd blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer besluttede, at de begge skulle varetægtsfængsles foreløbigt til den 20. april 2021.

 

Biler forsamlet – Ringsted

Kl. 21.40 og i tiden derefter fik politiet flere henvendelser om, at mange bilister var forsamlet både på Klosterparks Alle og måske også i industriområdet i Ringsted, hvor der ifølge anmeldelserne skulle blive kørt ræs. Endvidere skulle der også være forsamlet flere personer end tilladt ifølge coronarestriktionerne. Politiet kørte til områderne, hvor der var forsamlet en del køretøjer. Politiet observerede dog ikke noget ræs, inden bilisterne forlod Ringsted-området kort før midnat.

 

Hørte høje brag om natten – Ladegårdsparken Vest, Holbæk

Kl. 02.22 var en 69-årig mand fra Holbæk blev vækket af noget, der ifølge anmelderen lød som skudafgivelse. Han havde hørt flere skud afgivet kort efter hinanden og mente, at der ikke kunne være tale om f.eks. fyrværkeri. Flere patruljer kørte til området for at lede efter årsagen. Politiet fandt dog hverken sårede eller kvæstede, ligesom politiet heller ikke fandt noget, der kunne belyse årsagen til anmelderens oplevelse. Et vidne oplyste dog til politiet, at der formentlig var tale om fyrværkeri fra et ukendt sted i området. Efter lidt præventiv patruljering i området fandt politiet ikke grundlag for at være i området længere.

 

Lørdag – søndag:

 

Narkokørsel – Skovvejen, Jyderup – Holbæk

Kl. 11.08 anholdt og sigtede politiet en 36-årig mand fra Jyderup for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil ad Skovvejen i vestlig retning. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, efter at politiet i en narkometertest havde fået indikationer på, at han var påvirket af amfetamin under kørslen.

 

Mulig uorden ved multibane – Krathuset, Greve

Kl. 18.10 fik politiet en anmeldelse om, at en større gruppe var forsamlet ved multibanen, og nogle af personer var i slagsmål. Flere patruljer kørte til området, men kunne ikke umiddelbart finde hverken uro eller slagsmål nogen steder i området. Politiet tog kontakt til tilfældige, der blev truffet, men heller ikke nogen af dem havde set eller hørt noget til eventuel uro i området. Efter lidt patruljering fandt politiet ikke yderligere grundlag for den massive tilstedeværelse i området.

 

Hurtige bilister på Køge Bugt Motorvejen – Solrød Strand / Karlslunde

Kl. 20.25 bemærkede en patrulje et par biler, der kørte med meget høj hastighed ad Køge Bugt Motorvejen i nordlig retning. De to biler blev flere gange bremset ned på grund af andre trafikanters kørsel på motorvejen, men efterfølgende øgedes hastigheden gevaldigt igen. Til sidst lykkedes det dog den forfølgende politibil at få bragt det ene køretøj til standsning ved Greve på grund af anden trafik. Her fik politiet efterfølgende kontakt til en ædru, 22-årig mand fra Skælskør, som havde tre passagerer med i bilen under den hurtige kørsel ad motorvejen. Den 22-årige blev på stedet sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have kørt med mere end 200 km/t ad motorvejen, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen er 110 km/t. Samtidig blev den 22-årige også gjort bekendt med, at han på grund af den høje hastighed kunne forvente en påstand om frakendelse af kørekortet ud over en bøde for selve hastighedsovertrædelsen.
Kl. 22.17 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 215 km/t også ad motorvejen ved Karlslunde, selv om bilisten ifølge skiltningen ikke måtte køre hurtigere end 110 km/t. Bag rattet i bilen sad en 26-årig mand fra Herlev, som blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser og samtidig gjort bekendt med, at hans førerret blev inddraget på stedet. Den beslutning ønskede han var uenig i og ønskede inddragelsen forelagt for en dommer, som nu skal se nærmere på grundlaget herfor. Også den 26-årige kan nu afvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sagen.

 

Mange bilister forsamlet – Kærup Parkvej, Ringsted

Kl. 22.11 og i tiden derefter fik politiet flere anmeldelser om, at mange bilister – måske 60-100 bilister – havde forsamlet sig i et industriområde i Ringsted forud for et muligt arrangement med væddeløbskørsel mv. Et par patruljer kørte til området, men kunne konstatere, at der ikke var ret mange bilister tilbage i området, og at disse hurtigt kørte væk mod andre steder. Ingen blev sigtet for noget hverken i relation til eventuelle overtrædelser af færdselsloven eller for overtrædelser af coronarestriktionerne med hensyn til forsamlingsforbuddet. Politiet er meget opmærksomme på denne type arrangementer eller forsamlinger på det offentlige vejnet.

 

To mænd mistænkt for indbrud i kælderrum – Bjergmarken, Holbæk

Kl. 05.09 anmeldte en lokal kvindelig anmelder, at hun havde bemærket to mænd forlade boligblokken medbringende kufferter og en klapvogn. Hun formodede, at de havde stjålet tingene, og derfor fulgte anmelderen efter de to mænd, som til sidst efterlod effekterne ved en hæk. Patruljerne ledte efter de to mænd, som anmelderen havde givet en beskrivelse af, og fandt dem i området. Der var tale om to lettere spirituspåvirkede mænd på 19 og 22 år fra Holbæk, som begge blev anholdt som mistænkte i sagen, fordi de passede på signalementet af de to mænd, som anmelderen havde set medbringe kufferterne og klapvognen. Det viste sig, at der var foretaget gennemrodning af kælderrum under en boligblok, hvorfra de stjålne effekter formentlig stammede. De to mænd blev sigtet for tyveri og løsladt efter afhøring til sagen.

 

Søndag – mandag:

 

Narkokørsel – Sølyst Skovvej, Jyderup – Holbæk

Kl. 08.07 anholdt og sigtede politiet en 52-årig mand fra Vig for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Hans deltagelse i en narkometertest indikerede for politiet, at han kunne være påvirket af cannabis under kørslen. Den 52-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

 

Genstridige hotelgæster – Algade, Roskilde

Kl. 15.10 anmeldte personalet på et hotel, at tre personer ikke ville forlade et værelse, selv om bookingen og betalingen for opholdet var overskredet. Personalet havde fem gange siden kl. ca. 11.00 bedt personer om at forlade stedet, men forgæves. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt til en 20-årig mand fra København NV, en 20-årig kvinde fra Ishøj og en 21-årig kvinde fra Greve. Politiet måtte også kraftigt bede de diskussionslystne unge om at forlade hotelværelset, men til sidst lykkedes det dog. Den 20-årige kvinde ønskede dog ikke helt at følge politiets anvisninger, så hun til sidst skubbede den ene politimand hårdt i brystet. Det medførte så indledningsvist en anholdelse og senere en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion. De to øvrige forlod stedet, og politiet transporterede den anholdte kvinde til afhøring på politistationen. Først på aftenen blev hun løsladt og kan nu se frem til at høre nærmere fra politiet, når straffesagen mod hende skal afgøres. De to øvrige gæster på hotellet blev ikke sigtet for noget.

 

Lygtepæl strejfet under U-vending af spritbilist – Pileås, Greve

Kl. 16.48 anmeldte en opmærksom og handlekraftig, 29-årig kvinde fra Greve, at hun havde bemærket en bilist køre langsomt i forsøget på at lave en U-vending på vejen. Herunder strejfede den mandlige fører af personbilen en lygtepæl uden at forvolde nogen skade. Anmelderen undrede sig og tog kontakt til den mandlige fører, som hun vurderede til at være påvirket af spiritus. Hun fik bilen slukket og taget bilnøglerne, indtil politiet få minutter senere ankom til stedet. Føreren var en 75-årig mand fra Greve, som var påvirket af alkohol, så politiet sigtede ham for spirituskørsel. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Med baggrund i alkometertesten forventer politiet, at alkoholkoncentrationen i den udtagne blodprøve vil være så høj, at den 75-årige vil blive frakendt kørekort. Derfor inddrog politiet hans førerret og gjorde ham samtidig bekendt med, at politiet beslaglagde hans bil ud fra en forventning om, at alkoholkoncentrationen også ville overstige 2,00 promille. I disse tilfælde skal politiet beslaglægge køretøjet jf. reglerne i færdselsloven. Den 75-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret og straffesagen samt spørgsmålet om endelig konfiskation af personbilen skal afgøres.

 

Spiritus-/narkokørsel – Helsingevej, Kirke-Helsinge, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 17.00 anholdt og sigtede politiet en 32-årig mand fra Gørlev Sj. for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Den 32-årige blev i forbindelse verbalt grov over for de tilstedeværende politifolk og lidt udadreagernede, så en ekstra patrulje måtte tilkaldes til stedet. Han blev løsladt efter udtagelsen af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer, men kan forvente at blive indkaldt til afhøring i forbindelse med mulig overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale mod politiet.

 

Spiritus-/narkokørsel trods kørselsforbud – Strandvejen, Køge

Kl. 18.47 anholdt og sigtede politiet en 20-årig mand fra Køge for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af, fordi han i forvejen havde et kørselsforbud som en konsekvens af en tidligere sag om narkokørsel. Den 20-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for alkohol og euforiserende stoffer.

 

Forsøgte at snyde med sin identitet mv. – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl. 19.50 havde politiet standset et køretøj med henblik på rutinemæssig kontrol af de to mænd, der var i bilen. Føreren var en 31-årig mand fra Randers og passageren udgav sig for at være en 31-årig mand fra Holbæk. Ved nærmere undersøgelse af de to mænd fandt politiet den lokale mand i besiddelse af 40 ml GHB og sigtede ham for den ulovlige besiddelse af det euforiserende stof. Da politiet havde foretaget en anholdelse af manden, stak han pludselig af, men blev løbet op af politiet. Han blev nu anbragt i en patruljebil og kørt til afhøring på en politistation. Her fandt politiet ud af ved nærmere undersøgelse af den anholdtes identitet, at der ikke var tale om den lokale mand som ført oplyst. Den anholdte var faktisk identisk med en 30-årig mand fra Jyderup, som viste sig at være efterlyst af Sydøstjyllands Politi til genindsættelse til fortsat afsoning af en idømt frihedsstraf. Den 30-årige blev således afhørt til sager om den ulovlige GHB-besiddelse, om at flygte fra politiet som anholdt og ikke mindst at have udgivet sig for at være en anden person med risiko for, at en uskyldig blev undergivet strafferetlig forfølgning. Efter afhøring til sagerne blev den 30-årige afleveret til Kriminalforsorgen til fortsat afsoning, men han vil dog senere høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne mod ham.
Føreren af bilen – den 31-årige mand fra Randers – blev også anholdt af politiet, der mistænkte ham for at være påvirket af kokain under kørslen. Han blev dog hurtigt løsladt efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen.

 

Færdselsuheld / spirituskørsel – Østre Grænsevej, Solrød Strand

Kl. 21.05 fik politiet en anmeldelse om, at en muligt spirituspåvirket kvinde som fører af en beskadiget bil var kørt ind på en tankstation på Solrød Strandvej. Her fik politiet kontakt til en 60-årig kvinde fra Solrød Strand, som var påvirket af spiritus og derfor blev sigtet for spirituskørsel. Skaderne på hendes bil stammede fra påkørsel af en lygtepæl på Østre Grænsevej, hvor også en hjulkapsel fra bilen blev fundet tabt. Kvinden blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

 

Brand i elskab – Vesterbro, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 00.09 rykkede brandvæsnet og politiet ud i anledning af en melding om ildebrand i en villa. Det viste sig dog ikke være tilfældet, idet der kun kom røg fra et elskab. Brandvæsnet sørgede for at tilkalde elselskabet til at undersøge og udbedre eventuelle skader, og politiet foretog sig således ikke yderligere i anledning af meldingen fra alarmcentralen.

 

Grundlovsforhør – Vold i nære relationer – Jyderup – Holbæk

Kl. 02.09 slog en 20-årig kvinde alarm til politiet, fordi hun kort forinden var blevet slået nogle gange i ansigtet af sin samlever. Kvinden havde efter volden taget flugten og fik kontakt til den patrulje, der skulle behandle sagen. Hun blev bragt til skadestuen til nærmere undersøgelse og dokumentation for de slag, hun havde fået. Efterfølgende kørte politiet til en adresse i Jyderup, hvor en 32-årig mand blev anholdt som mistænkt i sagen. Han var påvirket af et eller andet, så efter et lægetilsyn blev han midlertidigt anbragt i detentionen til afrusning inden afhøring til sagen. Det viste sig, at volden, som han blev sigtet for, var begået i prøvetiden for en tidligere voldsdom, hvor han også havde en reststraf tilbage. Anklagemyndigheden vurderede derfor, at den 32-årige skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk kl. 12.15, hvor anklagemyndigheden vil begære ham varetægtsfængslet.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 29. marts 2021

Østjyllands Politi

Røveri på tankstation

Østjyllands Politi fik søndag kl. 6.21 en anmeldelse om, at der netop havde været røveri på Circle K på Silkeborgvej i Brabrand. En ekspedient fortalte, at en mørkklædt mand kom ind i butikken, trak en kniv og truede ham til at udlevere syv pakker cigaretter.

På vej ud af butikken tog gerningsmanden også en doughnut, inden han gik ud til en scooter, som han kørte væk på sammen med en anden mand, der havde ventet ude foran.

Manden med kniven beskrives som:

• Østafrikansk af udseende, sort hudfarve
• Ca. 18-30 år
• Ca. 180-185 cm høj, spinkel
• Talte dansk
• Iført mørkt tøj
• Bevæbnet med større kokkekniv
• Kørte på grå/sølvfarvet scooter

Har du oplysninger til politiet, kan de gives via tlf. 114.

Brand i frituregryde bredte sig

Politi og brandvæsen rykkede søndag kl. 11.22 ud til en brand i en grillbar på Adelgade i Ebeltoft.
Der er flere lejligheder i samme bygning som grillbaren, men alle beboerne var ude, da politiet kom frem.

Branden blev slukket, men grillbaren fik kraftige brandskader ligesom mindst en af lejlighederne fik nogle brand- og røgskader.

Ingen personer kom til skade ved branden, som formentligt opstod i en frituregryde.

Truede med kniv i butik

En medarbejder i Aska Marked på Jernaldervej i Aarhus V kontaktede søndag kl. 19.08 politiet og fortalte, at der netop havde været røveri i butikken.

Han forklarede, at to mørkklædte maskerede mænd var kommet ind i butikken med en kniv i hånden og havde truet ham til at udlevere et mindre beløb fra kassebeholdningen.

Herefter løb de ud af butikken og kørte væk på en sort scooter eller motorcykel.

En patrulje var hurtigt på stedet, men det lykkedes i første omgang ikke at finde frem til gerningsmændene.

De to mænd beskrives som:

A:
• Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve
• Ca. 15-18 år
• Ca. 170 cm
• Talte dansk
• Iført sort hue, sort maskering, sort jakke og sorte bukser
• Bevæbnet med lille kniv

B:
• Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve
• Ca. 15-18 år
• Ca. 190 cm,
• Talte dansk
• Iført sort hue, sort maskering, sort jakke og sorte bukser
• Bevæbnet med større kniv

Har du oplysninger om de to gerningsmænd, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Anmeldelse om blotter i Dyrehaven

En familie var søndag kl. 17.00 udsat for en ubehagelig episode i Dyrehaven på Ørneredevej i Højbjerg. En kvinde og hendes bror og hendes datter på fire år så en mand stå og fodre rådyrene med gulerødder, og de gik alle tre hen for at komme tættere på dyrene.

Men da de nåede hen til manden, så de ifølge deres forklaring, at han stod med sin penis stikkende ud af bukserne, og de skyndte sig derfor væk, hvorefter de ringede til politiet.

En patrulje kom kort efter til Dyrehaven, og de fik kontakt med en mand, som svarede til signalementet fra familien. Han nægtede at have blottet sig, og han blev i første omgang ikke sigtet, da han ikke med sikkerhed kunne kobles sammen med episoden.

 

Mænd standset to gange – anholdt og sigtet

En patrulje fra Østjyllands Politi ville natten til mandag kl. 3.05 lave et kontroltjek af en bil, der kørte på Solsikkevej i Randers NØ. Da patruljen vendte rundt og satte efter bilen, kørte bilisten hurtigt ind ad en sidevej, hvor han holdt ind til siden.

Betjentene kom kort efter frem og så tre mænd, der var på vej til fods væk fra bilen. Det lykkedes patruljen at indhente den ene, en 23-årig mand. Han blev kortvarigt anholdt og visiteret, og da han havde en mindre mængde skunk i lommen, blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, inden han fik lov at gå.

De to andre mænd slap væk, og det var umiddelbart ikke muligt at fastslå, hvem der kørte bilen.

Patruljen fik dog nogle kolleger til at ligge på lur og holde øje med, om mændene kom tilbage til bilen. Det gjorde den 23-årige sammen med en 24-årig mand cirka en halv time efter.

Mændene nåede kun at køre et lille stykke, inden de blev standset af politiet, og denne gang nåede de ikke at stikke af. Den 24-årige mand, der sad bag rattet, fik foretaget en alkometertest, der viste en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel.

Den 23-årige slap for yderligere sigtelser.

 

Drenge kastede sten på bus

Østjyllands Politi fik søndag kl. 23.32 en anmeldelse fra Aarhus Sporveje, der fortalte, at 4-5 drenge havde kastet nogle mindre sten på en bus, da den holdt ved et stoppested på Rymarken i Hasle.

Ingen blev ramt og der skete umiddelbart ikke større skade på bussen, der kørte videre fra stedet.

Østjyllands Politi fandt i første omgang ikke frem til drengene, men efterforsker nu episoden nærmere.

 

Mindre brand i lejlighed

En mikrobølgeovn i en lejlighed på Bjørnholms Allé i Viby brød søndag aften i brand. Politi og brandvæsen fik anmeldelsen om branden kl. 19.11, og få minutter efter var de fremme, hvorefter alle i opgangen blev evakueret.

Der var ikke længere ild i lejligheden, men der var en del røg på stedet, og den 23-årig mand, der bor der, blev kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning. Han kom dog umiddelbart ikke noget til.

Køkkenet i lejligheden fik nogle skader i forbindelse med branden.

 

Færdsel

Søndag kl. 11.25 skete der et færdselsuheld i krydset Slotsvej/Grøndalsvej i Ulstrup. En 56-årig mandlig traktorfører kørte ud i krydset og ramte ind i en 55-årig mand, som kom cyklende ligeud. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Traktorføreren blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

• På Bjørnholt i Lystrup begået lørdag d. 27/3 mellem kl. 20.00 og kl. 23.00
• På Egevænget i Hinnerup begået mellem fredag d. 26/3 kl. 15.00 og søndag d. 28/3 kl. 9.00
• På Roald Amundsens Vej i Aarhus begået mellem fredag d. 26/3 kl. 18.00 og søndag d. 28/3 kl. 12.00
• På Tommesensvej i Hammel begået mellem torsdag d. 25/3 kl. 12.00 og søndag d. 28/3 kl. 15.50

 

Kilde: Østjyllands Politi / 29. marts 2021

Nordsjællands Politi

Færdselsuheld, Smørum

Klokken 11.13 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Risbyvej, idet en 43-årig mandlig bilist havde bakket en bil ud af en indkørsel, og i den forbindelse havde bilen påkørt en 35-årig mandlig cyklist, der skulle passere.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at cyklisten var sluppet uden alvorlig personskade, mens bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

 

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 11.16 anmeldte personalet fra Bilka, at de havde tilbageholdt en mand, der havde forsøgt at stjæle 10 flasker vodka. Da manden var udenlandsk statsborger, blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 33-årig mand blev sigtet for butikstyveri.

 

Bortvisning, Espergærde

Klokken 13.16 blev det anmeldt fra Fakta, at to unge mænd generede personalet, heriblandt butikkens vagt. En patrulje blev sendt til stedet, men ved patruljens ankomst havde de forladt butikken. Efterfølgende blev de to unge mænd truffet i nærheden af patruljen, og det blev til en snak om, hvordan man bør opføre sig.

Snakken havde dog ikke den ønskede effekt, for de to indfandt sig igen i butikken omkring klokken 17, hvor de prøvede at fremprovokere en reaktion fra personalet, hvorefter de var blevet bortvist fra butikken igen. Dette fik de to til anmelde vagten for at have været for hårdhændet, men den tilkaldte patrulje fik set butikkens videoovervågning, og her kunne det konstateres, at dette ikke var tilfældet.

 

Færdselsuheld, Værløse

Klokken 14.56 skete der et færdselsuheld på Ballerupvej ud for genbrugsstationen, da en bil ført af en 49-årig mand fra Værløse kørende i vestlig retning på Ballerupvej påkørte en bil ført af en 27-årig mand fra Albertslund i krydset ved Værløse Genbrugsstation. Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor politiet sigtede den 49-årige for ikke at have overholdt sin vigepligt, ambulancen kørte den 27-årige til kontrol på skadestuen, mens brandvæsnet ryddede op på vejen. Der var ikke umiddelbart sket større personskade i forbindelse med færdselsuheldet.

 

Færdselsuheld, Ølstykke

Klokken 17.38 skete der et færdselsuheld på Frederikssundsvej i krydset ved Frode Fredegods Vej, da to personbiler stødte sammen. Den ene personbil ført af en 41-årig mand fra Stenløse kørte ad Frederikssundsvej i østlig retning, og ved krydset ved Frode Fredegods Vej overså føreren formentlig det røde lys, hvorfor han fortsatte ud i krydset, hvilet resulterede i et sammenstød med en anden personbil, ført af en 39-årig mand fra Ølstykke, som var kørt ind i krydset for grønt lys.

Den 41-årige blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser, der skete en del materiel skade, men der skete umiddelbart ikke nogen større personskade.

 

Færdselsuheld, Hillerød

Klokken 17.48 kørte en personbil ført af en 53-årig mandlig bilist fra Gilleleje ad Langevej i nordøstlig retning, og da denne foretog et venstresving mod Københavnsvej, skete der et sammenstød med en 34-årig mandlig cyklist fra Hillerød, hvorfor både cykel og cyklist kom til skade. En patrulje blev sendt til stedet, hvor bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, mens cyklisten blev transporteret til skadestuen for at modtage behandling for sine skader.

 

Vold og butikstyveri, Græsted

Klokken 19.28 passerede en 50-60-årig mand kasselinjen i Netto i Blistrup med nogle betalte varer, men en butiksdetektiv havde også bemærket, at manden havde kommet varer for knap 500 kroner i et indkøbsnet, som han ikke betalte for, da han passerede kasselinjen. Butiksdetektiven rettede derfor henvendelse til manden ude foran butikken, og manden kvitterede i den forbindelse med et slag i ansigtet på butiksdetektiven, således dennes briller gik i stykker. Alligevel lykkedes det butiksdetektiven at overtale manden til at følge med ind på kontoret, men da manden på kontoret fandt ud af, at politiet ville blive tilkaldt, tildelte manden butiksdetektiven flere slag på kroppen, hvorefter han forlod stedet.

Personalet havde fået udleveret mandens bilnøgle, men manden måtte have haft en ekstranøgle med sig, idet bilen ikke længere var på p-pladsen, da patruljen ankom.

Patruljen optog rapporter fra forurettede samt et vidne, overvågning blev gennemset, ligesom bilnøglen blev overdraget til patruljen, så manden kan få den igen, hvis/når han bliver udfundet. I den forbindelse kan han formentlig se frem til en sigtelse for butikstyveri og vold.

Manden beskrives som:  Mand, dansk af udseende, 50-60 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, med gråt mellemlangt hår. Talte dansk. Kørte muligvis i en sølv VW Transporter med tyske nummerplader.

 

Kørsel uden førerret, Jægerspris

Klokken 21.13 eftersatte en patrulje en personbil ved Møllevej, videre ad Hovedgaden, videre ad Færgelundsvej, Skovnæsvej, venstre ad Bygaden gennem Gerlev og videre ad Tørslevvej gennem Tørslev. Dernæst ad Østergade i Skuldelev og højre ad Vestergade og Skuldelevvej til Skibby. I Skibby så til venstre ad Kikkerbakken inden Hovedgaden, men da Kikkerbakken er blind, smed føreren bilen og løb fra stedet til fods, mens patruljen fik fat i en passager i bilen.

Efter lidt efterforskning kunne politiet klokken 23.02 banke på ved en adresse i Jægerspris, hvor den formodede fører af bilen, en 17-årig mand fra Skibby, i første omgang blev sigtet for kørsel uden førerret. Det kan dog munde ud i flere sigtelser, når hændelsesforløbet bliver undersøgt nærmere.

 

Spirituskørsel, Ølstykke

Klokken 21.27 anmeldte en mand, at han netop havde været i Netto, hvor han havde bemærket en anden kunde, der fremstod beruset, og at denne havde købt alkohol, inden kunden forlod butikken og kørte fra stedet i bil. Manden fulgte derefter efter den muligt berusede kunde i sin egen bil, imens han kontaktede politiet. Den muligt berusede kunde parkerede ved en adresse i Ølstykke og blev i sin bil, imens vidnet blev i sin egen bil og observerede, indtil en patrulje nåede frem og overtog.

Patruljen vurderede også, at kunden, en 38-årig mand fra Ølstykke, fremstod beruset, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Kæmpe ros til vidnet for sine observationsevner og for at kontakte politiet.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, salg, Jægerspris

Klokken 22.56 blev en bil ført af en 18-årig mand fra en mindre by imellem Holbæk og Ringsted ransaget, og i bilen blev der fundet en moderat mængde hash, adskillige salgsposer samt en digitalvægt, og manden blev derfor sigtet efter lovgivningen om euforiserede stoffer med henblik på salg.

 

Kørsel uden førerret, Frederikssund

Natten til mandag klokken 00.12 blev en 19-årig mandlig bilist fra lokalområdet standset og kontrolleret på Circle K på Frederiksværksvej. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at føre bil, hvorfor han blev sigtet for at have gjort det alligevel.

 

Færdselsuheld, Nærum

Klokken 03.08 blev det anmeldt, at en knallert af ukendte årsager havde påkørt et lyssignal på Malmbergsvej i krydset Langhaven. Et vidne ydede førstehjælp til knallertføreren, en 26-årig mand fra Birkerød, indtil politi og sundhedsvæsen nåede frem. Efterfølgende blev føreren i kritisk tilstand transporteret til hospitalet for at modtage behandling for sine skader.

 

Kørsel i påvirket tilstand, Frederiksværk

Klokken 04.20 blev en personbil ført af en 18-årig mand fra Frederiksværk standset på Havnevej. Bilisten fik narkometeret til at slå ud for cannabis, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

 

Kilde: Nordsjællands Politi / 28.-29. marts 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

 

FAXE LADEPLADS: Ukrudtsbrænder satte ild til bygning

En 62-årig kvinde var fredag eftermiddag gået i gang med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder. Men noget gik galt, og varmen fra ukrudtsbrænderen fik fat i facadebeklædningen på den bygning, der ligger på adressen. Huset blev noget brandskadet, men ingen kom noget til. Den 63-årige blev sigtet efter brandlovgivningen.

 

 

NYKØBING F.: Sendte snap fra retssal

I forbindelse med et retsmøde fredag klokken 15.28 optog to mænd på hhv. 30 og 34 år snapchat-frekvenser fra retssalen, som de sendte videre. Dette blev imidlertid opdaget af flere vidner på stedet, og de to mænd blev sigtet for at optage lyd og billeder fra et retsmøde.

 

 

SLAGELSE: Politiet lammetævet

Fredag eftermiddag var to politibetjente på fodpatrulje i Slagelse ved Pantholm. Her mødte betjentene først en lille gruppe drenge på ca. 10 år, som meget gerne ville være politibetjente – så det kom der en god snak ud af. Derefter gik turen videre mod skolen i området, og så blev det straks mere alvorligt. For i skolegården stod en lille gruppe unge, som udfordrede betjentene til en fodboldkamp. Trods en ihærdig indsats tabte politiet desværre 4-5 efter en gyserafslutning. Ganske fairplay-agtigt var alle dog lige gode venner bagefter, men mon ikke der venter en revanche på et tidspunkt?

 

 

RØDBYHAVN: Brød sin selvisolation

En 36-årig mand fra Sverige blev fredag standset, da han kom kørende i bil, i indrejsefeltet i Rødbyhavn efter at han kom med færgen fra Tyskland. Det viste sig, at manden havde brudt sin selvisolation, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af sundhedsloven.

 

 

SORØ: Fire drenge sigtet

Fredag aften klokken 23.40 fik politiet en anmeldelse om at fire store drenge lavede ballade på Storegade i Sorø, hvor de bl.a. råbte og slog på forskellige ting. Kort efter var en politipatrulje på stedet, men i stedet for at dæmpe sig råbte drengene ukvemsord efter politifolkene. Drengene, der alle er 15 år, blev derfor sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og forældrene fik besked om deres sønners opførsel.

 

 

NYKØBING F.: Ræs

Efter en anmeldelse fredag klokken 23.47 om, at der blev kørt gaderæs i og omkring Cementen ved Nr. Boulevard, var en politipatrulje kort efter forbi området. Men der var på dette tidspunkt ingen, der kørte på en ulovlig måde. Politiet har i den seneste tid fået en række henvendelser om utryghedsskabende kørsel på stedet, og holder derfor et vågent øje med området.

 

 

NYKØBING F.: Kom op at slås i supermarked

Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse om penge, der udløste et slagsmål mellem to mænd i et supermarked på Gedservej i Nykøbing F. lørdag morgen klokken 8.31. Videoovervågningen viste, at de var lige gode om det, og derfor blev begge mænd sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om en 56-årig mand og en 47-årig mand – begge fra byen.

 

 

NÆSTVED: 29-årig sigtet for salg af narko

I forbindelse med en patruljering på Østre Ringvej i Næstved lørdag klokken 17 lagde politiet mærke til en mand, som stod og ventede op ad en bygning. Ved en nærmere undersøgelse af manden, der er 29 år og fra byen, viste det sig da også, at han havde 12 klumper hash på sig. Han blev derfor sigtet for salg af narko.

 

 

NÆSTVED: Forsøgte at løbe fra politiet – nu sigtet

Politiet fik lørdag klokken 18.44 en anmeldelse om at en mand muligvis gik og solgte hash på Grønlandsvej i Næstved. Kort efter var et par betjente på pletten, og da manden så betjentene, stak han af. Der gik dog ikke længe, før han blev løbet op. Ganske rigtigt havde manden både hash og kokain på sig, og flere ting tydede på, at han solgte det videre. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narko. Det drejer sig om en 19-årig mand fra byen.

 

 

NYKØBING F.: Seks gange over for rødt

I forbindelse med en almindelig patruljering lagde to politibetjente natten til søndag klokken 2.15 mærke til en ung mand, da han kom kørende på en noget hurtig knallert ad Gaabensevej i Nykøbing F. Men da patruljen gjorde tegn til den unge knallertkører om at standse, så gassede han i stedet op og forsøgte at køre væk. Undervejs kørte han over for rødt hele seks gange og kørte en gang mod færdselsretningen, inden han blev standset på Laur. Larsensgade. Han opgav dog ikke helt flugten og forsøgte at løbe fra betjentene til fods, men han blev fanget efter 50 meters spurt. Det viste sig at være en 15-årig dreng fra Toreby, som ikke havde kørekort til knallerten, der i øvrigt var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Den 15-årige havde heller ingen forsikring, og knallerten var uindregistreret. Alt dette blev den 15-årige sigtet for. Knallerten blev beslaglagt, og hans værge blev kontaktet.

 

 

NÆSTVED: Butikstyv med hash og manglende førerret

En butiksdetektiv i Bauhaus på Messebuen i Næstved pågreb søndag klokken 15.55 en 28-årig mand fra Tappernøje, da han forsøgte at gå ud af forretningen med nogle varer, han ikke havde betalt for. Manden blev tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt. Ved en nærmere visitation fandt betjentene noget hash på manden. Desuden viste det sig, at manden, der var ankommet i bil, ikke havde førerret. Så udover at blive sigtet for butikstyveri og efter lov om euforiserende stoffer, så fik manden også en sigtelse efter færdselsloven.

 

 

RØDBYHAVN: To sigtet for menneskesmugling og en for ulovligt ophold

Søndag klokken 3.05 rullede en bil i land fra færgen i Rødbyhavn med tre mænd i. Det var en 29-årig og den 36-årig mand fra Nykøbing, som var sammen med en 33-årig udenlandsk mand. Da den 33-årige ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i landet, valgte de alle tre at tage retur til Tyskland. De blev vejledt om at skulle gå i selvisolation, hvis de indrejste på ny. Det skete så allerede kort før klokken 8.00, hvor de krydsede grænsen i Sønderjylland. Bilen blev senere standset på Vesterbro i København, og her blev de tre mænd anholdt klokken 12.00. Den 33-årige udenlandske mand er sigtet for ulovligt ophold, da han ikke havde nogen opholdstilladelse. Han fik en bøde på 1.500 kroner for overtrædelse af udlændingeloven og er fortsat anholdt, mens Udlændingestyrelsen behandler hans sag. De to andre mænd blev også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og de blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling, inden de blev løsladt igen søndag aften. De er også sigtet for overtrædelse af sundhedsloven, fordi de ikke gik i selvisolation.

 

 

SANDVED: Politiet efterlyser vidner til vejvrede

En 55-årig cyklede søndag klokken 13.46 ad Grønbrovej lidt uden for Sandved, da en bilist standsede op og spurgte, hvorfor den 55-årige havde spyttet på hans bil. Den 55-årige afviste beskyldningen, men bilisten greb hans arm og trak ham adskillige meter efter bilen. Manden væltede og fik sit tøj ødelagt, men kom heldigvis ikke noget til. Bilisten fortsatte uden at standse op. Der var to vidner, der hjalp den 55-årige, men han nåede ikke at få deres navne. Politiet vil gerne i kontakt med vidnerne eller med andre, der har oplysninger til sagen. Der er kun et sparsomt signalement af bilisten, der var kørende i en hvid bil af ukendt mærke. Han beskrives som overvægtig/kraftid, ca. 30-35 år gammel og med briller.

Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i de seneste tre døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dannemare Husbyvej Landejendom Mandag kl. 10 – lørdag kl. 12.08 Porcelæn og dukker
Haslev Frøgårdsvej Hus Lørdag kl. 23.04 Tv, playstation4, kontanter
Nysted Egholmvej Landejendom Fredag kl. 14 – 18.05 Kontanter, lysestager, bestik og medicin (morfin)
Slagelse Strudsbergsvej Hus Torsdag kl. 8 – fredag kl. 0.10 Tegnebog og bilnøgle
Sorø Smedeparken Lejlighed Søndag kl. 8.55 Umiddelbart intet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Køgevej Lørdag kl. 15.25 – 19.40 ATK 271 46 60 94 16 klip
Faxe Vemmetoftevej Søndag kl. 15.41 – 19.40 ATK 108 5 50 75 1 klip
Guldborg Guldborgvej Fredag kl. 13.17 – 17.00 ATK 454 29 50 77 6 klip
Haslev Vordingborgvej Lørdag kl. 13.55 – 14.58 ATK 165 9 50 66
Haslev Slettehavevej Søndag kl. 13.53 – 14.53 ATK – bestilt færdselskontrol 27 0
Karise Køgevej Fredag kl. 6.05 – 8.48 ATK – bestilt færdselskontrol 339 32 70 122 En betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 7.05 – 13.10 ATK 6287 168 110 159 2 klip
Korsør Storebæltsbroerne Søndag kl. 7.27 – 13.25 ATK 3630 169 110 160 7 klip
Nykøbing F. Sundby Alle Fredag kl. 10.42 – 12.30 ATK – bestilt færdselskontrol 55 1 50 59
Rønnede Faxevej Fredag kl. 9.38 – 11.45 ATK 617 33 50 76 8 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Lørdag kl. 10.06 – 13.20 ATK 733 1 60 75
Sorø Slagelsevej Fredag kl. 7.30 – 9.00 ATK 254 0 60
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 9.18 – 13.30 ATK 4409 19 130 154
Sorø Vestmotorvejen Lørdag kl. 07.07 – 9.30 ATK 1169 14 130 161
Stege Storegade Fredag kl. 14.34 – 20.04 ATK 903 124 50 89 9 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 19.30 – 22.10 Færdselskontrol med laser: En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til en betinget frakendelse, og syv kørte med en hastighed, der normalt udløser et klip i kørekortet.
Motalavej Korsør Fredag kl. 18.15 – 19.00 Efter meldinger fra borgere om, at blev kørt hasarderet, kørte politiet på stedet for at holde øje. Men alle kørte pænt.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I de seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Herlufmagle Holløsevej Fredag kl. 15.17 66-årig mand fra Herlufmagle Spirituskørsel
Herlufmagle Råsøvej Lørdag kl. 15.34 39-årig mand fra Herlufmagle Spirituskørsel, ingen førerret, ingen ansvarsforsikring, manglende indregistrering
Holeby Vestervej Fredag kl. 18.11 31-årig mand fra Holeby Spirituskørsel
Nykøbing F. Gaabensevej Fredag kl. 1.45 29-årig mand fra Nykøbing F. Spirituskørsel  og narkokørsel
Næstved Østre Ringvej Søndag kl. 22.50 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Præstø Næstvedvej Fredag kl. 1.37 16-årig dreng Spirituskørsel, kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret
Sakskøbing Falkevej Søndag kl. 13.53 36-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel og narkokørsel
Stubbekøbing Nykøbingvej Lørdag kl. 21.48 31-årig mand fra Nørre-Alslev Narkokørsel
Vordingborg Solbakkevej Fredag kl. 12.15 63-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 29. marts 2021

Bornholms Politi

Færdsel

 

Fredag kort før kl. 22, kørte to unge mænd i starten af tyverne i grøften med en kabineknallert på Kirkevej ud for Rutsker. De var begge påvirkede af spiritus og blev kørt til kontrol på hospitalet samt for udtagelse af blodprøve på føreren.

 

Lørdag kort efter kl. 02, kørte seks unge mennesker galt på Søndre Landevej. Den 20-årige fører af bilen ramte med høj fart et træ, og bilen rullede om på taget på en mark. Med seks personer i bilen har der ikke været sikkerhedsseler nok til alle, og en person røg ud gennem forruden ved uheldet. Mirakuløst er alle sluppet med livet i behold, men føreren af bilen kan vente en del sigtelser. En 20-årig passager i bilen er sigtet for at være i besiddelse af hash og en enhåndsbetjent låsbar kniv.

 

En målrettet knallertindsats fredag i Allinge resulterede i sigtelser til tre knallertførere. En knallert var ikke forsikret, en kunne køre for stærkt, en fører havde ikke kørekortet med, en knallert manglede bremse, og et horn lød som en politisirene.

 

Søndag kl. 00.32 standsede en patrulje en 29-årig mand i bil på Lyrsbyvej i Østermarie. En alkometertest slog ud over det tilladte, og han måtte derfor en tur på hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastslå promillen.

 

ATK-bilen har været på arbejde i weekenden. Lørdag blev der først målt i 3 timer på Borrelyngvej. Her kørte 3 bilister hurtigere end de tilladte 80 km/t. Højeste hastighed blev målt til 97 km/t. Derefter blev der målt på Birgersvej i Aakirkeby. Her havde hele 22 bilister for meget fart på – højeste hastighed blev målt til 72 km/t, hvilket udløser klip i kørekortet.

Søndag blev der først målt på Stenbrudsvej i Nexø i by-zone. En enkelt bilist blev noteret for 61 km/t. Derefter blev der målt på Rønnevej i Aakirkeby. To bilister havde for travlt – højeste hastighed blev her målt til 103 km/t, hvilket udløser klip i kørekortet.

 

 

Narko

 

Lørdag morgen spottede en patrulje, at en gående passager, der kom med færgen fra Køge, viste tegn på at være påvirket af narko. Det viste sig da også, at han var i besiddelse af 7 gram hash.

 

 

Hærværk

 

Søndag kl. 22.48 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker havde generet en borger i Toldbodgade i Rønne. En 16-årig dreng havde knust en rude samt en blomsterkrukke. Patruljen fik kontakt med de unge mennesker, og der venter nu en sigtelse for hærværk.

 

 

 

Kilde: Bornholms Politi / 29. marts 2021

Fyns Politi

Assens

Brandundersøgelser
5620 Glamsbjerg – Langgade
Anmeldt: 27/03/2021 00:27
Sket: 27/03/2021 00:27
Ild i skur.

Indbrud i privat beboelse
5690 Tommerup – Hjelmerupvej
Anmeldt: 26/03/2021 17:02
Sket: 25/03/2021 15:45 – 26/03/2021 06:15
Indgang: Vindue opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5690 Tommerup – Skovvej
Anmeldt: 28/03/2021 21:51
Sket: 26/03/2021 16:00 – 28/03/2021 16:00
Indgang via dør. Umiddelbart intet stjålet.

Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom
5620 Glamsbjerg – Krengerupvej
Anmeldt: 26/03/2021 18:21
Sket: 26/03/2021 07:00 – 26/03/2021 07:30
Stjålet fra natbord: tegnebog.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5610 Assens – Odensevej
Anmeldt: 27/03/2021 00:08
Sket: 27/03/2021 00:08
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Butikstyveri
5560 Aarup – Indre Ringvej
Anmeldt: 26/03/2021 14:03
Sket: 26/03/2021 14:03
Sagens person havde forsøgt at stjæle 1. stk vandarmatur, 1 stk. multi-tool samt 7 slibeskiver til en samlet værdi på 3297,65 kr.

Hærværk
5560 Aarup – Torpvej
Anmeldt: 27/03/2021 10:06
Sket: 26/03/2021 23:30 – 27/03/2021 09:30
Personbil, Suzuki Alto, årgang 2010, sølvgrå. Bilens bagrude var knust.

Hærværk
5620 Glamsbjerg – Rosenvænget
Anmeldt: 27/03/2021 12:18
Sket: 26/03/2021 20:00 – 27/03/2021 12:00
Personbil, Mercedes-Benz, årgang 2006. Venstre for- og bagdæk ødelagt.

 

Faaborg/Midtfyn

Indbrud i privat beboelse
5600 Faaborg – Havnegade
Anmeldt: 26/03/2021 18:12
Sket: 26/03/2021 11:30 – 26/03/2021 13:00
Indgang: vindue opbrudt. Stjålne genstande: lampe, kontanter, nøglebundt, diverse smykker, porcelænsservice, sølvtøj, personbil, skraldespand.

Indbrud i privat beboelse
5600 Faaborg – Viadukten
Anmeldt: 26/03/2021 16:55
Sket: 25/03/2021 16:00 – 26/03/2021 16:40
Indgang: dør opbrudt. Intet stjålet.

Brugstyveri af reg. personbil
5600 Faaborg – Havnegade
Anmeldt: 26/03/2021 18:07
Sket: 26/03/2021 09:50 – 26/03/2021 18:07
En BMW, sølvgrå, årg. 2004, V6 motor stjålet i forbindelse med indbrud i villa.

 

Kerteminde

Vold
5550 Langeskov – Hyttevej
Anmeldt: 26/03/2021 14:58
Sket: 26/03/2021 14:50
Forurettet skubbet flere gange af sagens person.

 

Langeland

Intet til døgnrapporten.

 

Middelfart

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5463 Harndrup – Sandhøjsvej
Anmeldt: 27/03/2021 23:20
Sket: 27/03/2021 23:20
Sigtede blev i forbindelse med anholdelse fundet i besiddelse af 2 knive.

Indbrud i virksomhed
5500 Middelfart – Korsholm Alle
Anmeldt: 26/03/2021 16:19
Sket: 26/03/2021 11:45 – 26/03/2021 16:00
Gerningsmand havde fra ulåst personalerum stjålet: pung indeholdende kontanter og diverse kort.
Signalement af gerningsmanden: Mand, 50 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: mørkeblå hoftelang dun-/thermojakke, mørke jeans, mørke korte støvler.

Brugstyveri af reg. personbil
5500 Middelfart – Algade
Anmeldt: 27/03/2021 12:05
Sket: 23/03/2021 08:00 – 27/03/2021 23:00
Porsche Cayenne, personbil, sort, årgang 2012. Stjålet med rette nøgle.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5500 Middelfart – Korsholm Alle
Anmeldt: 26/03/2021 16:17
Sket: 26/03/2021 07:30 – 26/03/2021 15:00
Stjålet fra garderobe: pung indeholdende diverse kort samt kontanter.

Spirituskørsel
5463 Harndrup – Sandhøjsvej
Anmeldt: 27/03/2021 23:20
Sket: 27/03/2021 23:20
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af alkohol.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5463 Harndrup – Sandhøjsvej
Anmeldt: 27/03/2021 23:20
Sket: 27/03/2021 23:20
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Hærværk
5500 Middelfart – Østre Hougvej
Anmeldt: 26/03/2021 10:42
Sket: 25/03/2021 18:50
Sagens person havde kastet med en genstand mod en rude, således at den krakelerede 5 forskellige steder.

 

Nordfyn

Intet til døgnrapporten.

 

Nyborg

Indbrud i privat beboelse
5800 Nyborg – Risvej
Anmeldt: 26/03/2021 10:51
Sket: 22/03/2021 11:30 – 26/03/2021 10:15
Indgang: dør opbrudt. Stjålne genstande: taske.

Indbrud i garage/udhus
5800 Nyborg – Margrethevej
Anmeldt: 26/03/2021 11:29
Sket: 26/02/2021 00:00 – 12/03/2021 00:00
Stjålet fra ulåst garage: reol, litografi.

Færdselsuheld
5800 Nyborg – Fynske Motorvej
Anmeldt: 27/03/2021 13:58
Sket: 27/03/2021 13:58
Part 1, vogntog, mistede kontrollen over vogntoget, så det snurrede rundt og spærrede begge vognbaner. Ingen personskade.

Spirituskørsel
5800 Nyborg – Ladegårdsvej
Anmeldt: 29/03/2021 02:15
Sket: 29/03/2021 02:15
Sigtede førte køretøj uagtet at være påvirket af alkohol over det tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5800 Nyborg – Sydkajen
Anmeldt: 26/03/2021 19:24
Sket: 26/03/2021 19:24
Sigtede sad på førersædet af en personbil med motoren kørende samtidig med at sigtede røg en joint.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5800 Nyborg – Sydkajen
Anmeldt: 26/03/2021 19:25
Sket: 26/03/2021 19:25
Sigtede sad i en personbil med motoren tændt uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

 

Odense

Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste
5200 Odense V – Rismarksvej
Anmeldt: 27/03/2021 15:10
Sket: 27/03/2021 15:10
Sigtede havde været ude med sin steddatter, for at hun kunne blive podet. Da han kom ind, blev han bedt om at gå ud af den rigtige udgang. Forurettede og sigtede begyndte at diskutere på arabisk, hvorefter et vidne gik imellem. Sigtede blev truende i sin adfærd, hvilket endte i tumult mellem sigtede og vidne.

Vold
5250 Odense SV – Niels Juels Allé
Anmeldt: 26/03/2021 22:17
Sket: 26/03/2021 22:17
Forurettede var sammen med 3 andre kammerater hjemme hos mistænkte for at lægge gulv. Forurettede var sidst på aftenen blevet overfaldet af mistænkte uden forudgående konflikt eller lignende.

Røveri mod andre
5260 Odense S – Stenløsevej
Anmeldt: 26/03/2021 14:27
Sket: 25/03/2021 20:50
Forurettede stod og ventede på bussen da en ældre personbil, mørkegrå Peugeot 207, med 4 personer holdt ind til siden. Passageren spurgte herefter, hvor gammel forurettet var, hvor han skulle hen samt forespurgte, om han måtte låne forurettedes kreditkort, hvilket forurettet afviste. Føreren og passageren stod herefter ud af bilen og truede verbalt forurettet til at udlevere betalingskort, telefonnummer samt pinkode til kortet.

Brandundersøgelser
5270 Odense N – Hedagervej
Anmeldt: 27/03/2021 22:26
Sket: 27/03/2021 22:26
Køretøj i brand.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Lumbyvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:32
Sket: 01/02/2021 00:00 – 21/03/2021 12:00
Indgang: container opbrudt. Stjålne genstande: lamper.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Lumbyvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:32
Sket: 01/02/2021 00:00 – 21/03/2021 12:00
Indgang/udgang: container opbrudt. Stjålne genstande: Kødhakkere, pålægsmaskine, rustfri vogn.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Lumbyvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:32
Sket: 19/03/2021 00:00 – 25/03/2021 10:00
Indgang: container opbrudt. Intet overblik over stjålne genstande.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Lumbyvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:32
Sket: 01/02/2021 00:00 – 21/03/2021 12:00
Indgang/udgang: container opbrudt. Stjålne genstande: motorsav med to batterier og opbevaringskasse, gasflasker.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Lumbyvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:32
Sket: 01/02/2021 00:00 – 21/03/2021 12:00
Indgang/udgang: container opbrudt. Stjålne genstande: intet overblik.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C – Vendersvej
Anmeldt: 26/03/2021 11:42
Sket: 25/03/2021 16:00 – 26/03/2021 10:45
Indgang: vindue opbrudt. Intet overblik over stjålne genstande.

Indbrud i virksomhed
5220 Odense SØ – Agerhatten
Anmeldt: 27/03/2021 02:42
Sket: 27/03/2021 02:20
Indgang: metalfacade opbrudt. Stjålne genstande: Forstærker, højtalere.
Signalement af gerningsmændene: A: sort dynejakke, grå joggingbukser, sorte sko, mørke handsker og mundbind.
B: Sort hættetrøje, sorte bukser med 2 hvide streger på langs, mundbind og gule handsker, medbragte lille blå palleløfter.

Indbrud i privat beboelse
5220 Odense SØ – Munkehatten
Anmeldt: 27/03/2021 17:04
Sket: 08/03/2021 14:00 – 27/03/2021 16:00
Indgang: vindue til værelse knust. Intet overblik over stjålne genstande.

Indbrud i privat beboelse
5240 Odense NØ – Tjørnehaven
Anmeldt: 26/03/2021 15:33
Sket: 26/03/2021 15:33
Indgang: havedør opbrudt. Stjålne genstande: kontanter, fingerring.
Signalement af gerningsmand: Mand, ung, 180-185 cm høj, sort hue på, sorte sko, trøje med blå ærmer.

Indbrud i privat beboelse
5240 Odense NØ – Bjerggårds Allé
Anmeldt: 28/03/2021 06:37
Sket: 27/03/2021 23:00 – 28/03/2021 06:20
Indgang: rude i terrassedør aflistet. Stjålet: kontanter.

Indbrud i garage/udhus
5240 Odense NØ – Birkeparken
Anmeldt: 26/03/2021 08:17
Sket: 24/03/2021 18:00 – 25/03/2021 16:30
Stjålet fra metalskur: Peugeot Speedfight knallert årgang 2013.

Brugstyveri af reg. personbil
5200 Odense V – Yrsavej
Anmeldt: 26/03/2021 10:40
Sket: 26/03/2021 03:30 – 26/03/2021 10:20
Personbil, Audi A4 Avant, årgang 2014, sort, stjålet.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Roersvej
Anmeldt: 28/03/2021 12:33
Sket: 26/03/2021 08:00 – 26/03/2021 08:30
Stjålet fra taske: mobiltelefon.

Tyveri af taske/bagage
5000 Odense C – Lavendelvej
Anmeldt: 26/03/2021 10:56
Sket: 25/03/2021 17:30 – 26/03/2021 17:45
Mørkegrøn rygsæk hang på cykelstyr imens forurettede bar varer ind i bolig. Da forurettede kort efter gik ud efter tasken var tasken stjålet.

Tyveri af taske/bagage
5000 Odense C – Skibhusvej
Anmeldt: 26/03/2021 15:46
Sket: 26/03/2021 14:15 – 26/03/2021 14:30
Forurettede oplyste, at der fra indkøbskurv var stjålet en lille skuldertaske.

Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom
5240 Odense NØ – Risingsvej
Anmeldt: 26/03/2021 12:30
Sket: 16/03/2021 09:00 – 16/03/2021 16:00
Mobiltelefon stjålet fra uaflåst lejlighed.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Døckerslundsvej
Anmeldt: 27/03/2021 09:45
Sket: 27/03/2021 09:45
Part 1, personbil, kom kørende ad Døckerlundsvej i østgående retning. Ud for ovenstående adresse holdt part 2, firmabil, parkeret. Part 1 kørte uden om part 2, men der kom i modkørende vognbane, en varevogn kørende. Part 1 følte ikke at der var plads, hvorfor han trak mod højre og påkørte part 2.

Færdselsuheld
5210 Odense NV – Åbakkevej
Anmeldt: 28/03/2021 13:03
Sket: 28/03/2021 13:03
Part 1, knallert, kørte i østlig retning på parkeringsarealet. Part 1 påkørte her part 2, personbil, som kørte i nordlig retning på parkeringsarealet. Ingen personskade.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5220 Odense SØ – Niels Bohrs Allé
Anmeldt: 26/03/2021 11:16
Sket: 26/03/2021 11:16
Part 1, lille knallert, kørte lige ud i sving, hvorved føreren mistede herredømmet over knallerten og væltede.

Færdselsuheld og spirituskørsel
5270 Odense N – Søhusvej
Anmeldt: 27/03/2021 18:46
Sket: 27/03/2021 18:46
Part 1, personbil, kørte ad Søhusvej i sydøstlig retning. Part 1 påkørte først en lygtepæl og en brandhane samt en postkasse. Part 1 fortsatte sin kørsel hvor han påkørte yderligere en lygtepæl og herefter en parkeret bil.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Klaregade
Anmeldt: 27/03/2021 02:06
Sket: 27/03/2021 01:58
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5200 Odense V – Kløvermosevej
Anmeldt: 26/03/2021 14:15
Sket: 26/03/2021 14:15
Sigtede førte personbil uagtet værd påvirket af euforiserende stoffer i sådan en grad, at han faldt i søvn i trafikken.

Spirituskørsel
5240 Odense NØ – Ejbygade
Anmeldt: 27/03/2021 11:40
Sket: 27/03/2021 11:40
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af alkohol.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5240 Odense NØ – Ejbygade
Anmeldt: 27/03/2021 11:40
Sket: 27/03/2021 11:40
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5240 Odense NØ – Fyrreparken
Anmeldt: 28/03/2021 04:35
Sket: 28/03/2021 04:25
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Butikstyveri
5000 Odense C – Risingsvej
Anmeldt: 26/03/2021 11:00
Sket: 26/03/2021 11:00
Tyveri af 1 stk. rejse adapter.

Butikstyveri
5000 Odense C – Vesterbro
Anmeldt: 26/03/2021 14:05
Sket: 26/03/2021 14:05
Sigtede stjal to par sko og to T-shirts.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Anmeldt: 27/03/2021 20:16
Sket: 27/03/2021 20:16
Flere personer optrådte voldeligt overfor forurettede i en bus.

Hærværk
5000 Odense C – Hans Mules Gade
Anmeldt: 26/03/2021 20:22
Sket: 26/03/2021 20:22
Sigtede forøvede hærværk ved et busskur, hvor sigtede rev en skraldespand op med sokkel.

Hærværk
5260 Odense S – Brobæklunden
Anmeldt: 28/03/2021 04:28
Sket: 28/03/2021 03:45 – 28/03/2021 04:00
Hærværk forøvet på postkasser samt opgangsdøre.

 

Svendborg

Brandloven
5700 Svendborg – Toftemarken
Anmeldt: 27/03/2021 12:11
Sket: 27/03/2021 12:11
Brand i lejlighed.

Brandloven
5874 Hesselager – Svendborg Landevej
Anmeldt: 26/03/2021 16:19
Sket: 26/03/2021 16:19
Bygningsbrand i lade til ældre udlejningsejendom.

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5700 Svendborg – Klosterplads
Anmeldt: 28/03/2021 16:41
Sket: 28/03/2021 16:40
I forbindelse med ransagning af sigtedes ladcykel, blev der fundet en dolk med en bladlængde på 13 cm.

Indbrud i garage/udhus
5700 Svendborg – Skårupøre Strandvej
Anmeldt: 26/03/2021 09:58
Sket: 19/03/2021 16:00 – 22/03/2021 10:00
Anmelder oplyste, at døren til et skur på skolens grund var brudt op. Stjålet: havetraktor, pladevibrator, diverse værktøj.

Indbrud i privat beboelse
5874 Hesselager – Rygårdsvej
Anmeldt: 26/03/2021 07:15
Sket: 25/03/2021 15:00 – 26/03/2021 07:00
Indgang: Vindue knust. Andet vindue på husets bagside forsøgt opbrudt. Stjålne genstande: lampe.

Tyveri fra personbil forsøg
5700 Svendborg – Wiggers Park
Anmeldt: 27/03/2021 16:12
Sket: 26/03/2021 23:00 – 27/03/2021 14:30
Orange, Chevrolet Matiz, Personbil, Årgang 2009. Gerningsmand havde trykket låsen i førersiden ind.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5700 Svendborg – Odensevej
Anmeldt: 26/03/2021 09:53
Sket: 26/03/2021 09:53
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer. Yderligere blev sigtet i forbindelse med visitation fundet i besiddelse af ca. 1 gram hash.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5700 Svendborg – Mølmarksvej
Anmeldt: 29/03/2021 00:20
Sket: 29/03/2021 00:20
Sigtede førte personbil uagtet være påvirket af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel
5874 Hesselager – Buevej
Anmeldt: 26/03/2021 18:16
Sket: 26/03/2021 18:13
Sigtede førte lille knallert uagtet at være påvirket af alkohol over det tilladte.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5881 Skårup Fyn – Nyborgvej
Anmeldt: 26/03/2021 17:00
Sket: 26/03/2021 16:57
Sigtede førte personbil uagtet at være påvirket af euforiserende stoffer.

Hærværk
5700 Svendborg – Mølmarksvej
Anmeldt: 27/03/2021 11:29
Sket: 27/03/2021 08:55 – 27/03/2021 09:10
Sølvgrå personbil Mazda 6, årgang 2007. Højre fordæk skåret op.

 

Ærø

Intet til døgnrapporten.

 

Kilde: Fyns Politi / 29. marts 2021