Skip to content

26. oktober 2021

Opdateret: 30. juli 2021

Midt - og Vestsjællands Politi

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Gevninge Bygade, Gevninge, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Knudsvej, Roskilde
Holmevænget, Gundsømagle, Roskilde
Alperosevej, Køge
Tinggårdsparken, Tune
Eriksholmvej, Vipperød

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Syrenvej, Køge
Nykøbingvej, Stigs Bjergby, Mørkøv

 

Narkokørsel – Ejbyvej, Bjæverskov – Køge

Kl. 12.42 sigtede politiet en 60-årig mand fra København SV for kørsel i en personbil i narkotikapåvirket tilstand. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

 

Narkokørsel i frakendelsestiden mv. – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

Kl. 13.10 ønskede færdselspolitiet at kontrollere en bil, hvis registrerede ejer ikke havde noget kørekort. Efter standsning af bilen kunne føreren ikke fremvise noget kørekort og identificerede sig som bilens ejer. Da han ikke havde nogen førerret, sigtede færdselspolitiet føreren for den overtrædelse af færdselsloven. Føreren var ædru, men en narkometertest indikerede, at føreren var påvirket af cannabis under kørslen. Politiet anholdt derfor føreren med henblik på udtagelse af en blodprøve på et nærliggende sygehus til undersøgelse for euforiserende stoffer. Undervejs dertil foretog den anholdte fører en telefonopringning, så han kunne blive afhentet på sygehuset efter blodprøveudtagelsen. I den forbindelse præsenterede han sig for modtageren af telefonopkaldet med et andet fornavn end det navn, han havde oplyst til politiet. En yderligere undersøgelse af den anholdtes identitet afslørede, at den anholdte reelt var en 37-årig mand fra Brøndby Strand. Han var i forvejen frakendt kørekortet, og det viste sig, at han kørte i et familiemedlems bil og havde misbrugt bilejerens identitet i et forsøg på selv at slippe for den strafferetlige forfølgning i anledning af kørslen i bilen. De bevidst forkerte oplysninger om sin identitet medførte endnu en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser herom, så en uskyldig kunne risikere at blive undergivet strafferetlig forfølgning. Den 37-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen og vil nu høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet af blodprøven foreligger.

 

Færdselsuheld – Karlslunde Strandvej / Strandvangen, Karlslunde – Greve

Kl. 16.22 var en bilist og en cyklist stødt sammen i krydset, så en ambulance var sendt til uheldsstedet. Det viste sig, at en 24-årig mand fra Rødovre var kørt i en personbil ad Strandvangen mod nordvest, så han i krydset ved Karlslunde Strandvej kunne svinge til højre. Efter fremkørsel over vigelinjen blev den 24-åriges bil påkørte på venstre forskærm af en 24-årig mand fra Tyskland, som kørte på cykel i nordøstlig retning. Som følge af sammenstødet røg cyklisten hen over bilens kølerhjelm og landede på vejen. Cyklisten blev bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet umiddelbart uden behandlingskrævende skader. Cyklens forhjul var ødelagt, og bilen fik en mindre bule. Politiet har optaget rapport om uheldet på grund af en mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser.

 

Brand i traktor med halmvogn – Holbækvej, Allindemagle, Ringsted

Kl. 16.45 anmodede brandvæsnet om assistance fra politiet, fordi brand i en traktor med tilkoblet vogn med halmballer udviklede sig i en sådan grad, at vejen skulle spærres for trafik i begge retninger. Ingen var kommet til skade ved branden, som brandvæsnet havde fået bugt omkring kl. 21.00, men lidt efterslukningsarbejde havde været nødvendigt i halmen. Ejeren af køretøjerne sørgede selv for at tilkalde bugseringskøretøj til at fjerne den udbrændte traktor og vogn, så afspærringen af vejen kunne først ophæves omkring kl. 01.00.

 

Humanitær eftersøgning – Køge

Kl. 17.26 bad personalet på et plejecenter i den centrale del af Køge om hjælp fra politiet til at finde en 69-årig mand, der ikke er i stand til at klare sig selv. Han havde været forsvundet siden kl. ca. 15.30 og var ikke blevet fundet trods personalets egen eftersøgning af ham i byen.
Politiet iværksatte derfor en humanitær eftersøgning og offentliggjorde bl.a. et foto af den 69-årige, så borgerne også kunne lede efter ham i Køge-området. Efterlysningen var blevet delt på sociale medier, så gæster i biografen i Køge kunne meddele kl. ca. 20.25, at den savnede mand befandt sig der. Familien tog straks til biografen og fik den 69-årige retur til plejecentret til fornøden omsorg.

 

Målrettet færdselskontrol – Odsherred

Torsdag eftermiddag og aften foretog færdselspolitiet en målrettet færdselskontrol af trafikanter i Odsherred. Indsatsen var et led i indsatsen mod især spiritus- og narkokørsel i Odsherred kommune, hvor politiet har konstateret en fordobling i antallet af sager om netop disse overtrædelser af færdselsloven i juni og juli måned i år sammenlignet med de samme to måneder sidste år.
Færdselskontrollen gav følgende resultat:
Kl. 19.22 – Egebjergvej, Nykøbing Sj.: 21-årig mand fra Kalundborg sigtet for kørsel i frakendelsestiden i en personbil.
Kl. 20.30 – Højby Hovedgade, Højby Sj.: 19-årig mand fra Højby Sj. sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret (B-kørekort krævet), uden forsikring og registrering på en 45-knallert.
Kl. 20.50 – Højby Stationsvej, Højby Sj.: 54-årig mand fra Højby Sj. sigtet for spirituskørsel i en varebil.
Kl. 21.26 – Nygårdsvej, Højby Sj.: 23-årig mand fra Højby Sj. sigtet for narkokørsel i bil.
Ud over disse overtrædelser af færdselsloven noterede politiet også en bilist for manglende brug af sikkerhedsselen, én brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen, ligesom to bilister blev sigtet for at have glemt at medbringe kørekortet under kørslen.
Politiets forøgede kontrolindsats over for trafikanterne i Odsherred kommune vil fortsætte i den kommende tid.

 

Brandundersøgelse – Ærtebjergvej, Kalundborg

Kl. 19.39 var der udbrudt brand i et fyrrum midt i en staldbygning, hvor grise blev opdrættet. Brandvæsnet og politiet kørte til landbrugsejendommen, hvor der var røgfyldt i området med griseopdræt samt en mindre brand ved et fyrrum og i loftsbeklædningen heromkring. Som følge af branden var strømmen i bygningen blevet afbrudt, så en elektriker blev tilkaldt til at foretage det fornødne efter brandslukningen. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, hvis årsag nu skal undersøges nærmere af politiet. Branden blev opdaget via en automatisk alarm til medarbejdere, der har med grisebesætningen af gøre.
En dyrlæge blev tilkaldt til at foretage en vurdering af den røgpåvirkning, som 500-700 grise i bygningen var blevet udsat for. Den foreløbige vurdering var, at grisene formentlig skulle aflives. Fredag morgen foretog dyrlægen en fornyet vurdering af grisenes tilstand. Da grisene ifølge dyrlægens vurdering ikke var blevet så påvirket af røgen som frygtet, var beslutningen, at der ikke skulle ske aflivning af dem.

 

Færdselsuheld / narkokørsel – Kirkevej, Stigs Bjergby, Mørkøv – Holbæk

Kl. 20.03 var en personbil forulykket på Nykøbingvej i Stigs Bjergby, hvor bilen havde påkørt en stenmur ind til kirkegården i byen. På uheldsstedet fik ambulancepersonale og politiet kontakt til en 18-årig mand fra Stenlille, som var ædru, men mistænkt for at være påvirket af narkotika under kørslen i den nu forulykkede personbil. Narkometertesten indikerede, at han var påvirket af cannabis under kørslen. Inden uheldet var den 18-årige kørt ad Nykøbingvej i nordøstlig retning i en svag højrekurve, hvor han ramte kantstenen i højre vejside. Herved mistede han kontrollen over bilen, der ramte kirkegårdsmuren, så fire store sten blev skubbet ud, og muren i øvrigt slog revner efter påkørslen. Den 18-årige blev bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet uden behandlingskrævende skader. Det kan skyldes brug af sikkerhedssele under kørslen, og at bilens airbags blev udløst ved uheldet. En blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer fik den 18-årige udtaget, inden han kunne forlade skadestuen. Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet.

 

Spirituskørsel – Nordens Parkvej, Trekroner, Roskilde

Kl. 00.15 anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Tune for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

 

Bekymring for dyr og kvinde – Nytorv, Kalundborg

Kl. 00.17 fik politiet en henvendelse fra en borger, som bekymrede sig om både flere kattes ve og vel samt en kvindes forgodtbefindende. Kvinden skulle opholde sig en bil på en parkeringsplads, og i bilen skulle der også befindes sig en del katte, hvilket bekymrede borgeren. En patrulje kørte hen til bilen og fik kontakt til en 56-årig kvinde fra Kalundborg, som i bilen havde flere katte. Politiets umiddelbare vurdering var, at både kvinden og kattene havde det godt, så kvinden ønskede ikke yderligere indblanding fra politiets side. På dette grundlag foretog politiet sig ikke yderligere.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / 30. juli 2021

Østjyllands Politi

To ældre kvinder udsat for bedrageri – påstod de var fra banken

En 88-årig kvinde blev torsdag kl. 15.00 udsat for et forsøg på svindel, da en kvinde ringede på døren i den 88-åriges hjem i Beder. Kvinden ved døren påstod, at hun var fra banken og politiet og at nogen havde hævet 13.000 kr. på den 88-åriges konto. Kvinden skulle derfor hente den 88-åriges dankort.

Den 88-årige fik besked på at lægge sit dankort og sin kode i en kuvert sammen med andre personlige papirer. Den 88-årige udleverede kuverten til kvinden, men fattede kort efter mistanke og ringede til banken og fik kortet spærret.

Kl. 13.45 samme dag blev en anden 88-årig kvinde ringet op af en person, som sagde, han var fra hendes bank. Han oplyste, at der var hævet 10.000 kr. fra kvindens konto, og at en medarbejder derfor ville komme ud og hente hendes kreditkort. En mand ankom kort efter til den 88-åriges adresse i Viby og hentede kortet. Kvinden kontaktede senere banken og politiet, da der var blev hævet et større beløb fra kontoen.

Østjyllands Politi opfordrer alle til at være opmærksomme, hvis de bliver kontaktet af en banken eller andre myndigheder, som beder om kreditkortoplysninger eller lignende. En bankmedarbejder vil aldrig bede om pinkode, NemID eller andre lignende personfølsomme oplysninger, og de vil ikke møde op for at afhente et kreditkort.

 

Butikstyv anholdt for at stjæle parfume

Vagterne i en butik på Brødregade i Randers bad torsdag kl. 17.04 om politiets hjælp med en 40-årig mandlig butikstyv, de netop havde tilbageholdt.

En ekspedient fra butikken forklarede, at manden omkring kl. 11.30 havde været inde i butikken, hvor han havde taget en parfume med ud af butikken uden at betale for den. 16.52 kom den samme mand tilbage til butikken og da han forlod den blev alarmen ved døren udløst af en aftershave, han havde taget med uden at betale. Butikkens vagter kom til og tilbageholdt den 40-årige, som blev udadreagerende og aggressiv, og de kontaktede derfor politiet.

Betjentene fik hurtigt manden talt ned. Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri og taget med på stationen til afhøring.

 

Mand forsøgte at sælge stjålent løbehjul

En 28-årig mand fra Randers blev torsdag kl. 19.30 anholdt og sigtet for hæleri, da han prøvede at sælge et stjålet løbehjul. En 40-årig kvinde havde set sit stjålne løbehjul annonceret på DBA, og tog derfor kontakt til politiet, som kunne køre ud og anholde manden.

 

Sigtet for narkobesiddelse

En 19-årig mand blev torsdag kl. 16.40 sigtet for besiddelse af narko. Det skete, efter en betjent havde banket på ruden til en bil, som holdt parkeret ud for Gudrunsvej i Brabrand. Her sad den 19-årige med en joint i hånden, og han fik derfor en sigtelse for narkobesiddelse med hjem.

 

Passager i standset bil havde skunk i jakkelommen

Torsdag kl. 20.09 blev en personbil standset på Nydamsvej i Aarhus Nord. Med som passager i bilen var en 40-årig mand, som i sin ene jakkelomme havde en pølsemandspose med skunk. Den 40-årige blev derfor sigtet for besiddelse af narko.

 

Færdsel

Torsdag kl. 10.19 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Aarhus, da en26-årig mandlig lastbilfører skulle dreje til højre ad Vestre Ringgade. Her ramte han med fronten af lastbilen en 22-årig kvinde på et el-løbehjul. Kvinden blev hentet af en ambulance, men slap umiddelbart fra uheldet med mindre knubs.

En 38-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 11.20 sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Løvenholmvej i Randers.

Torsdag kl. 12.30 skete der et færdselsuheld i en rundkørsel på Ebeltoftvej i Randers, da en 55-årig kvindelig bilist påkørte den forankørende bil. Ingen kom til skade ved uheldet.

Torsdag kl. 15.00 skete der et færdselsuheld på Århusvej i Randers. En 24-årig mandlig bilist, som kørende i nordgående retning, påkørte den forankørende bil ført af en 24-årig mand, da denne bremsede ned for gult lys. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.

En 23-årig mand blev torsdag kl. 22.05 anholdt og sigtet for narkokørsel efter at være blevet standset på Dragonvej i Randers. Den 23-årige blev desuden sigtet for besiddelse af narko.

En 18-årig mandlig bilist blev natten til fredag kl. 01.25 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Frydenlunds Allé i Aarhus. Den 18-årige blev desuden sigtet for besiddelse af flere poser med narko. En 16-årig dreng, som var passager i bilen, blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven.

En 34-årig mandlig bilist blev natten til fredag kl. 01.51 anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter han havde mistet herredømmet over en varevogn og var endt på en mark i Vivild ved Allingåbro.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

  • På Holmevej i Højbjerg begået mellem den 28/7 kl. 22.30 og den 29/7 kl. 08.00
  • På Lyøvej i Hadsten begået mellem den 27/7 kl. 16.45 og den 29/7 kl. 14.30
  • På Lyøvej i Hadsten begået mellem den 28/7 kl. 09.00 og den 29/7 kl. 16.00

 

Kilde: Østjyllands Politi / 30. juli 2021

Nordsjællands Politi

Mand bortvist fra tog

Helsingør: En 40-årig beruset mand fra Helsinge nægtede torsdag formiddag klokken 09.36 at forlade et Lokaltog på Helsingør Station. En patrulje kørte derfor til stedet og bortviste manden.

 

Udgav sig for at være bankmand

Birkerød: En 87-årig mand blev onsdag aften mellem klokken 18.10 og 18.20 ringet op af en mand, der udgav sig for at være ansat i en bank. Han fortalte den 87-årige, at hans kreditkort var blevet misbrugt og bad manden om at lægge både sit og sin kones dankort i en kuvert og skrive et sagsnummer på kuverten, som kort tid efter blev hentet af en mand. Senere viste det sig, at der var hævet et større beløb fra ægteparrets konti. Manden, der hentede kuverten, beskrives som dansk af udseende, 18-20 år, 180 cm høj, spinkel af bygning og hvid i huden. Han var iklædt lange jeans. Tricktyveriet blev anmeldt torsdag klokken

Nordsjællands Politi advarer kraftigt imod at man udleverer personlige oplysninger, nem-id, bankoplysninger eller kreditkort til folk, man ikke ved, hvem er. Bliver man kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra myndigheder, banker eller lignende bør man notere vedkommendes navn og ringe til den myndighed, organisation eller virksomhed, som personen påstår at ringe fra for at få bekræftet, om der er tale om en ansat dette sted. Det er vigtigt, at man selv finder hovedtelefonnummeret til det pågældende sted og ikke ringer tilbage til det nummer, som vedkommende ringer fra eller oplyser, at man kan ringe på.

 

Tricktyv stjal betalingskort

Stenløse: En tricktyv stjal torsdag eftermiddag klokken 12.15 flere betalingskort fra en 73-årig mand i Egedal Centret. Her gik tyven hen til den 73-årge årige og bad om hjælp til at finde en tandlæge. Manden var meget påtrængende, og den 73-årige opdagede bagefter, at hans kortholder med betalingskort og kørekort var blevet stjålet. Tricktyven beskrives som sydeuopæisk af udseende, 25 år, 175 cm høj og almindelig af bygning med kort sort hår. Han talte gebrokkent engelsk og var iklædt en jakke.

 

Rygsæk stjålet fra bil

Nivå: En rygsæk med diverse tøj og en tablet blev mellem klokken 15.15 og 15.42 stjålet fra en Nissan Note, som holdt i Nivå Strandpark. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen.

 

Butikstyv bortvist fra forretning

Kokkedal: En 25-årig mandlig butikstyv fra Rødovre blev torsdag aften klokken 20.12 bortvist fra Føtex på Egevangen. Her havde han stjålet nogle bukser og chips, og da han nægtede at oplyse hvem han var til medarbejderen i forretningen, blev politiet tilkaldt. Patruljen fik konstateret mandens identitet og da han i mellemtiden havde betalt for de varer, som han havde taget, endte sagen med, at han blev bortvist fra forretningen.

 

Soundboxe blev beslaglagt

Hornbæk: En patrulje gav klokken 23.43 deltagerne i en fest på Ole Piis Vej besked om at rykke festen indenfor, da de omkringboende gentagende gange – uden held – havde bedt dem om at dæmpe sig. Festdeltagerne havde dog ikke helt forstået budskabet, for en patrulje måtte køre ud til adressen igen klokken 02.18, hvor festen blev lukket og de to soundboxe, som blev brugt ved festen, blev beslaglagt.

 

Kom en tur i detentionen

Hornbæk: En 20-årig mand fra Vedbæk måtte klokken 01.23 natten til fredag en tur i detentionen, da han var for beruset til at kunne opføre sig ordentligt. Den 20-årige befandt sig ud for Strandpavillonen, da han blev truffet af en patrulje.

 

Sigtet for narkokørsel

Hørsholm: Klokken 03.13 natten til fredag blev en 24-årig kvinde fra Helsingør sigtet for at køre bil, selvom hun var påvirket af euforiserende stoffer. Kvinden blev standset på Helsingørmotorvejen og blev taget med på hopitalet for at få taget en blodprøve. Blodprøven skal fastlægge kvidens nøjagtige påvirkelsesniveau til brug for den kommende vurdering af sagen.

 

Indbrudstyve anholdt

Græsted: Klokken 04.22 natten til fredag blev fire mænd anholdt og sigtet for indbrud på Mor Gribsvej og Toften. Begge steder vågnede husets beboere og kontaktede straks politiet, der sendte flere patruljer til stedet. Det lykkedes at finde mændene, som blev taget med på politigården. Her vil de i løbet af formiddagen blive afhørt, og det vil blive vurderet, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 29.-30. juli 2021

Kilde: Nordsjællands Politi / 29.-30. juli 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NÆSTVED: Havde ikke penge til klipning – blev klippet alligevel

En 25-årig mand fra Haslev gik 14.45 til frisøren på Riddergade i Næstved. En halv time senere var ørerne frilagt og regningen skulle betales. Men den 25-årige havde ingen penge og derfor kan han nu se frem til en sigtelse for bedrageri.

 

VÆGGERLØSE: Kørte sprit- og narkokørsel med 7 andre i bilen

En ung mand fra Køge kørte i aftes klokken 23.03 galt i sin lille bil på Holmegårdsvej. Med i bilen var intet mindre end 7 passagerer – den ene lå i bagagerummet. Den 18-årige fører glemte at dreje i et sving, så bilen ramte et vejtræ. Én af passagererne blev indlagt med skader på Nykøbing Sygehus. Den 18-årige blev sigtet for spiritus- og narkokørsel.

 

NÆSTVED: Cykeltyv med haveskovl

En 54-årig mand fra Næstved var blevet træt af at gå i går klokken 17.44. På Norgesvej i Næstved stjal han derfor en cykel og trak om i en villahave for at få låst den op. En beboer tilkaldte politiet og da patruljen ankom var den 54-årige stadig ved at forsøge at få cykellåsen op – med en haveskovl. Han blev anholdt og sigtet for kluntet cykeltyveri.

 

HASLEV: Havde stoffer i blodet og ammunition i bilen

En 37-årig mand uden fast bopæl kom kørende ad Vordingborgvej 13.45. Hans bil havde en stor revne på tværs af forruden og manden blev derfor standset af en patrulje. Bilen var kaldt til syn og nummerpladerne blev derfor klippet.

En narkometertest viste at manden var påvirket og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

I bilen fandt politiet løs ammunition og ved en ransagning senere på mandens bopæl fandt politiet mere løs ammunition og løse projektiler, som blev beslaglagt.

 

Haslev: Afpresses efter video

En ung mand fra Haslev har henvendt sig til politiet efter han er blevet afpresset for et større pengebeløb over de sociale medier. Han har sendt en video med seksuelt indhold over Skype til en kvinde og nu truer ukendte gerningsmænd med at offentliggøre videoen hvis ikke den unge mand betaler.

En ung mand fra Nakskov blev i går morges også kontaktet via mail og truet med at private billeder og optagelser ville blive lagt på nettet, hvis ikke han betalte et større beløb i bitcoin til afpresseren.

Politiet råd i den slags sager er altid det sammen: at gemme mailen, kontakte politiet – og IKKE betale afpresseren.

 

SAKSKØBING: Varetægtsfængslet efter to røverier

En 46-årig mand fra Sakskøbing blev i går ved retten i Sakskøbing varetægtsfængslet frem til 24. august, sigtet for to røverier.

19 juli i Menu i Maribo havde den 46-årige stjålet noget kød og lagt ned i en taske. Da han gik gennem kasselinien truede han et vidne til at lade ham gå ud af butikken.

24. juli i Jem og Fix i Maribo var det samme fremgangsmåde: Den 46-årige stjal varer i butikken og truede én af de ansatte til at lade ham gå gennem kasselinien. Her kom andre vidner til og manden afleverede efterfølgende det, han havde stjålet. Men i begge tilfælde er det faktum at han truer vidner og personale, der betyder at sigtelsen går fra >tyveri< til >røveri< med en langt højere straframme.

 

INDBRUD

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Indre Vordingborgvej Hus 18.00-12.00 Taske
Nakskov Branderslevvej Hus 07.30-11.18 Kontanter
Næstved Dybsøvej Hus 15.46 Smykkeskrin og PC
Nakskov Svingels Allé Hus 03.18 Møbler
Nakskov Bulskovvej Hus 02.00-08.00 Bil

Tøj

Parfume

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastigheds- og færdselskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegaardsvej 10.28-12.16 ATK 200 18 50 72 1
Slagelse Sdr. Ringgade 06.50-9.42 ATK 269 1 60 70 0
Slagelse Slagelse Landevej 10.05-13.30 ATK 1577 18 80 100 0
Næstved Vordingborgvej 9.12-13.12 ATK 1765 52 60 86 2
Horbelev Nykøbingvej 00.15-17.00 ATK 525 32 60 91 4
Haslev 13.15-14.00 Færdsels- kontrol 1 narkokørsel
Stege Klintevej 09.27-10.20 Færdsels-kontrol 100 2 klip for hastighed

1 Narkokørsel

Dianalund Holbergsvej 16.28-16.58 Færdsels- kontrol 118 1 50 67 1 klip for hastighed
Munke-Bjergby Mnke-Bjergbyvej 20.59-21.51 Færdsels-kontrol 14 2 60 91 1 Klip for hastighed

1betinget frakendelse

1 kørsel uden førerret

Maribo C E Christiansensvej 21.50-22.25 Færdsels-kontrol 1 50 84 1 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingborg Mølleparken 03.12 36-årig kvinde fra Vordingborg Spirituskørsel
Haslev Vordingborgvej 13.45 37-årig mand Narkokørsel
Stege Klintevej 10.20 51-årig mand Narkokørsel
Væggerløse Holmegårdsvej 23.03 18-årig mand fra Køge Narkokørsel

 

MUSIK TIL ULEMPE

 Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi / 30. juli 2021

Bornholms Politi

Køretøjers belæsning

Onsdag d. 28. juli kl. 08.55 på Skansevej i Rønne blev en 47 årig mand stoppet, da han førte lastbil med træstammer på ladet Træstammerne var ikke spændt fast og lå op over gavlen, hvorved der ved en hård opbremsning ville være risiko for de faldt frem over styrehuset og ned på vejen.

 

Hærværk

Onsdag d. 28. juli i tidsrummet 18.30 – 18.34 på Buen i Rønne, fik en 69 årig kvinde stjålet sit sæde fra sin handicap crosser, da hendes søn bemærkede dette og konfronterede gerningsmanden, smed gerningsmanden sædet i indkørslen og kørte derefter væk. Politiet søger vidner til hændelsen, gerningsmanden beskrives som en ældre gråhåret mand, med gammeldags blå arbejdsbukser og en hvid/grålig skjorte.

 

Brand

Torsdag d. 29. juli kl. 08.28 blev der anmeldt ildløs i et kolonhavehus i Haveforeningen Solvang i Rønne. Bornholms Brandvæsen og politiet blev sendt til stedet, hvor politiet fik oplyst af vidner, at beboeren var set forlade stedet tidligere, så der mentes ikke der var personer i bygningen. Beboeren ankom kort efter til stedet. En af beboernes 2 hunde omkom desværre som følge af branden.
Bornholms Politis brandtekniker har sikret et nyere gaskøleskab til nærmere undersøgelse, da gaskøleskabet mistænkes at være årsag til brandens opståen.

 

ATK-Hastighed

Torsdag d. 29. juli på Birgersvej, Åkirkeby i 50 km-zonen foretog ATK-bilen hastighedskontrol fr kl. 0845 til kl. 1115, hvor 7 billister blev målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 63 km/t.

Senere samme dag foretog ATK-bilen måling fra kl. 1215 til kl. 1550 i Bølshavn i en 40 km-zone. Her blev 41 billister målt til at køre for hurtigt. 4 må forvente et klip i kørekortet og højeste hastighed blev målt til 59 km/t.

 

Kilde: Bornholms Politi / 30. juli 2021

Fyns Politi

Assens

Intet til døgnrapporten

 

Faaborg/Midtfyn

Brand i øvrigt
5750 Ringe – Assensvej
Anmeldt: 29/07/2021 18:38
Sket: 29/07/2021 18:38
112: Brand i køkken, alle ude af boligen.

Indbrud i garage/udhus
5750 Ringe – Pedersmindevej
Anmeldt: 29/07/2021 15:03
Sket: 22/07/2021 08:00 – 28/07/2021 12:00
Indstigning gennem dør til aflåst skur. Der var blevet stjålet gasgrill af mrk. Weber inkl. 10 kg. gasflaske og diverse grilludstyr, to paddelboards af ukendt mærke, et el-løbehjul af mrk. Ninebot.

 

Kerteminde

Intet til døgnrapporten

 

Langeland

Intet til døgnrapporten

 

Middelfart

Tyveri af knallert forsøg
5592 Ejby – Jernbanevej
Anmeldt: 29/07/2021 11:56
Sket: 28/07/2021 23:36
To ukendte gerningsmænd havde formentlig forsøgt at stjæle anmelders knallert ved at ødelægge tre skjolde samt forlygten med skader på knallerten til følge.

 

Nordfyn

Indbrud i garage/udhus
5400 Bogense – Abildvej
Anmeldt: 29/07/2021 20:55
Sket: 22/07/2021 12:00 – 26/07/2021 12:00
Indstigning via dør. Stjålet:  2 motorsave af mærket Jonsered og Stihl, græstrimmer af mærket Makita, 2 letvægtsgasflasker, 2 boremasikner af mærket Dewalt, skæresav og stiksav af mærket Dewalt samt tilhørende batterier og opladere, 10 stk 10 literes plastikspande, kompressor af mærket Scheppach, 2 sæt fjederspænder, 2 topnøglesæt, ilt- og gas svejseapperat, CO2 svejserapperat samt div. haveredskaber og håndværktøj.

 

Nyborg

Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5800 Nyborg – Strandvejen
Anmeldt: 29/07/2021 15:26
Sket: 29/07/2021 15:26
Sigtede blev ved visitation fundet i besiddelse af en enhåndsbetjent, låsbar foldekniv med en bladlængde på ca. 7 cm, som han bar uden anerkendelsesværdigt formål.

 

Odense

Indbrud i øvrigt
5220 Odense SØ – Søndergårds Haver Havekoloni
Anmeldt: 29/07/2021 08:57
Sket: 27/07/2021 12:00 – 29/07/2021 08:45
Hoveddør opbrudt. Stjålne genstande: Buskrydrer Husqvarna, FR 336.

Indbrud i privat beboelse
5230 Odense M – Jens Juels Vej
Anmeldt: 29/07/2021 15:30
Sket: 29/07/2021 11:30 – 29/07/2021 15:30
Indgang via vindue. Stjålet: kontanter

Indbrud i privat beboelse
5250 Odense SV – Hækkehusvej
Anmeldt: 29/07/2021 14:26
Sket: 26/07/2021 21:00 – 29/07/2021 14:00
Indgang via opbrudt vindue. Stjålne genstande: 3 lamper og diverse smukker.

Indbrud i garage/udhus
5260 Odense S – Kirkestenten
Anmeldt: 29/07/2021 09:11
Sket: 28/07/2021 15:00 – 29/07/2021 07:30
Stjålet helt ny plæneklipper af mrk. Al-Ko, model Easy 4,60 sp-s, buskrydder af mrk. Stiga, vinkelsliber af ukendt mrk., skruemaskine af mrk. Bosh.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Overgade
Anmeldt: 29/07/2021 12:27
Sket: 28/07/2021 12:00 – 28/07/2021 21:00
Tyveri fra bil. Fra handskerum var der stjålet pung indeholdende kontanter og div. Kort.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Pantheonsgade
Anmeldt: 29/07/2021 12:45
Sket: 28/07/2021 15:00 – 29/07/2021 11:45
Fra hvid personbil stjålet: 1 par sorte Ray Ban solbriller med styrke samt et par brunmeleret Ray Ban solbriller uden styrke.

Rudeknusningstyveri
5000 Odense C – Dannebrogsgade
Anmeldt: 29/07/2021 13:56
Sket: 29/07/2021 13:56
Forurettede frastjålet 4500 kr i kontanter i forbindelse med køb af mobiltelefon.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Havnegade
Anmeldt: 29/07/2021 08:09
Sket: 29/07/2021 08:09
Part 1 førte varebil på Ok-tankens område og påkørte her beklædning på tankanlægget med synlige skader til følge. Part 1 forlod herefter stedet uden at kontakte part 2, OK-tanken. Part 1 efterfølgende udfundet og kontaktet.

Færdselsuheld
5230 Odense M – Rødegårdsvej
Anmeldt: 29/07/2021 12:51
Sket: 29/07/2021 12:51
Anmelder oplyser at hun har været inde i butik. Der var en lastbilchauffør som var ved at parkere. Han bad anmelder om at parkere lidt længere fremme i båsen, hvilket hun gjorde. Da hun kom ud igen fra butikken var hele bagenden af hendes bil kørt af.

Færdselsuheld
5230 Odense M – Munkebjergvej
Anmeldt: 29/07/2021 17:17
Sket: 29/07/2021 17:17
4 køretøjer kørt sammen. Part 1  kørte ad Munkebjergvej i nordlig retning. Ved krydset Munkebjergvej / Vestre Hospitalsvej holdt part 2,3 og 4 for rødt lys. Part 1 påkørte part 2 bagfra, hvilket resulterede i et harmonikasammenstød. 3 personer kørt til tjek på Odense Universitets Hospital.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Krokusvej
Anmeldt: 30/07/2021 00:33
Sket: 30/07/2021 00:33
Sigtede førte en sort personbil på trods af at han var påvirket af canabis. Dette er sket 3 gange i løbet af aftenen/ natten. Nøgler til køretøj inddraget grundet risiko for fortsat kørsel.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5230 Odense M – Munkebjergvej
Anmeldt: 29/07/2021 21:26
Sket: 29/07/2021 21:26
Sigtede førte personbil ad Munkebjergvej i nordlig retning til trods for at han var påvirket af THC.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5240 Odense NØ – Vollsmose Allé
Anmeldt: 29/07/2021 10:43
Sket: 29/07/2021 10:43
Sigtede havde ført personbil i påvirket tilstand.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5250 Odense SV – Lykkeshåbs Allé
Anmeldt: 29/07/2021 21:10
Sket: 29/07/2021 21:10
Sigtede kom kørende i en varebil ad Lindevej i nordgående retning på trods af at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5250 Odense SV – Kløvermosevej
Anmeldt: 29/07/2021 23:17
Sket: 29/07/2021 23:17
Sigtede førte en sort personbil ad Kløvermosevej i vestlig retning, på trods af at han var påvirket af canabis.

 

Svendborg

Indbrud i forretning
5700 Svendborg – Frederiksgade
Anmeldt: 29/07/2021 10:15
Sket: 28/07/2021 22:00 – 29/07/2021 09:30
Forsøgt indstigning v. hoveddør. To opbrudsmærker med ukendt værktøj. Rude flækket. Ingen færden, idet gerningsmændende ikke var kommet ind. Indgang: Ingen indstigning, rude forsøgt listet af ved hoveddør. Rude flækket, men sidder fortsat i døren. Ingen indstigning. Færden: Ingen indstigning. Udgang: Ingen indstigning. Sikrede genstande: Ingen brugbare spor. Stjålne genstande: Intet stjålet. Signalementer: Ingen signalementer oplyst. Køretøjer: Ingen beskrivelser af køretøjer oplyst.

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Svendborgmotorvejen
Anmeldt: 30/07/2021 00:26
Sket: 30/07/2021 00:26
Part 1, personbil, kørte på Svendborgmotorvejen, nordgående retning i 2. vognbane hvor han blev forskrækket da en anden bil overhalede ham inde om i meget høj fart. Part 1 mistede kontrollen over sin bil, hvorved han trak til venstre og ramte autoværnet.

Spirituskørsel
5700 Svendborg – Sundbrovej
Anmeldt: 29/07/2021 22:11
Sket: 29/07/2021 22:11
Anmelder oplyser at man kører bag en belgisk indregistreret bil. Den slingrer voldsomt. Man er lige standset ved Netto på Tåsinge og begge er ude og tisse. Man skifter chauffør. Kørslen bliver nu bedre. Bilen standset af politiet på Sundbrovej i Lundby. Fører alkotestet til over det tilladte. Bekræfter at begge har ført bilen. Passageren mere påvirket. Begge anholdt.

 

Ærø

Intet til døgnrapporten

 

Kilde: Fyns Politi / 29. juli 2021